fredag den 19. august 2011

"Rain"

Når man sidder og glor ud af sine store skrå-vinduer, mens regnen brager ned (relativt, altså, de nye energi-panserglasruder i vores firmadomicil dæmper alle lyde særdeles fint), så flyver tankerne. Både frem og tilbage og vist i virkeligheden bare rundt. For eksempel til mig og fruens gentagne besøg i på verdens fladeste og tørreste kontinent, hvoraf det seneste for allerede alt for forfærdeligt længe siden kulminerede i verdens bedste bryllup.

Dette skete i verdens måske også hyggeligste og mest små-søvnige millionby Adelaide, og derfra er der godt 800 km. til en anden og større by, som har mere med dagens overskrift at gøre end Adelaide. Som allerede ingenting har har med ret meget at gøre med hensyn til regn og anden våde, det regner nemlig næsten ligeså lidt i South Australia, hvor Adelaide ligger, som det gør i Southern California. Hvor det som bekendt overhovedet ikke gør, ihukommende teksten fra Albert Hammonds vist eneste evigtgrønne hit "It Never Rains in Southern California" Og store digtere har som bekendt den største ret til at sige stupide ting som evige sandheder, tænk blot på Klaus Rifbjerg og hans slæng.

Det er helt anderledes i Melbourne, Vic., som Adelaides store rivaliserende nabo-by hedder. Der regner det sommetider helt vildt meget ad Helvede til og en af gangene er blevet verdensberømt. Ganske vist kun som en såkaldt "B-side" på en single-vinylplade, men det er dog trods alt også en hel del mere end de fleste regnbyger på nogen måde realistisk kan "regne" med at opnå. Beklager den søgte sætningskonstruktion, den forekom sjovere i tanken..

Nå, tilbage til denne Lennon/McCartney sang, som det jo er på denne single, hvor forsiden hed "Paperback Writer", i den danske af Jørgen Mylius samlede tekst/nodebog oversat med ak ja "Billigbogsforfatteren" Det synes lille Poul godt nok engang var skide-ringe, men hey, Mylle havde dog ret, det ER jo det, som det betyder. Hvem skulle nu have troet, at éns daværende store idoler kunne skrive sådan noget pladder. Men det kunne de altså og det gjorde de og blev milliardærer. Eller blot døde eller lidt af begge dele.

Sangen "Rain" blev til som en passende kommentar til alle de mennesker, der går og brokker sig over vejret hele tiden. Hm., tydeligvis ikke alt Beatles´ tekstmateriale aspirerer tydeligvis helt til "nobel´ske prishøjder" og den her er da ganske særligt dum. Udover at man for første gang i sangen "Rain"ser små smagsprøver på de tekniske finurligheder, som producer George Martin senere skulle excellere i, så er denne uforglemmelige sang nu på sin rette plads dér på bagsiden af en super-single.

Ikke alle singler fra Beatles´ hånd/hænder var dog særligt "super", for hvem andre end særligt ihærdige masochister kan dog nytte blot en enkelt strofe fra bagsiden på singlen "Lady Madonna"? Som hed "Ihe Inner Light" og forhåbentligt forlængst nådigt er forsvundet i den store glemmebog. DEN var stor-slem for selv kroniske Betales-fanatikere som dengang 12-årige lille Poul

Nå, i stedet vil vi istemme en anden og mere mundret og nyere "antiregnvejrs-sang", "Rain Please Go Away", sunget af Dan Tyminski sammen med uforlignelige Alison Krauss og Union Station. Måske det hjælper, vi skal have malet nogle brædder. Ellers kan vi prøve at spille sangen "Regndans" med Danseorkestret. Mage til idiotisk lyrik skal man dog lede en hel del efter selv i nyere danske sangskrivning, så måske DET kan skræmme bygerne væk..?
Om det skader at prøve ved man altid først bagefter og end ikke til den tid alligevel med nogensomhelst sikkerhed. Vilkåret for selve livet, hvor den endelige facitliste heller intet kan bruges til, når livets skole alligevel permanent har "ringet ud"


0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start