onsdag den 10. august 2011

Hvordan kunne de dog gøre det! version 2

I går var så dagen, hvor vi blev ejere af et seriøst bud på verdens mest håbløse højttalersystem. Eller måske i virkeligheden den mest vellykkede del af dette hel-kiksede 2-delte system af urimeligt store boxe med desværre en nærmest reciprok lydkvalitet. Ikke at det siger meget, men nok noget om et firmas totale fejlbedømmelse af et marked, som de totalt fejlbedømte og simpelthen "gav væk" til andre dengang noget mindre konkurrenter. Ikke mindst JBL "guffede" dette musikalske markeds-segment, som blev ledigt "by default", som det netop indkøbte projekt mest ligner.

Højttalersystemet er den relative bas-del af et 2-box Altec-system fra starten af 1970-erne, kaldet 1215 og er et frontladet horn. Det er en temmelig stor kasse for nu at udtrykke det en smule mildt, 120X70X65, og dermed på samme størrelse som Altecs egen kæmpe-succes, model 828 med kælenavnet og varemærket "Voice of the Theater". Denne sidste FRONT-ladede box spiller anstændig bas til 50 Hz og frontladningen af enheden muliggør, at basenheden med sin direkte kan bruges et stykke op i frekvensområdet uden helt urimelige tab af niveau. Uha, hvor er vi dog indforstået tekniske i dag!

Anderledes med misfostret 1215, som OVERHOVEDET ikke kan spille bas. Niveauet er ifølge datidens officielle og uden nogen rimelig tvivl korrekte salgsmateriale fra Altec allerede ved 70 Hz 10 dB under niveau. Vi taler altså om EN TIENDEdel lydstyrke ved ikke spor dybe 70 Hz i forhold til resten. Til gengæld skal denne kolossalt store ikke-basgengivende højttaler så deles meget langt nede, fordi 15-tommers højttalerenheden gemt inde i boxen ikke udstråler nogen begribelig mellemtone overhovedet. Vi vil skønne, at 300 Hz er den maximale frekvens opefter, som dette misfoster (ikke) bør anvendes til.

Desværre for verden eksisterede der ikke dengang eller nu, for den sags skyld, nogen mellemtonedriver, som kunne anvendes NED til denne latterligt lave frekvens. I deres visdom valgte Altec så i stedet deres dengang kraftigste og dyreste driver med såkaldt "phenolic"-lærredsmembran, som desværre heller ikke overhovedet kunne løse opgaven, som i sin desværre teoretisk plat-umulige enkelthed bestod i at kunne spille sammen med bassen. Man valgte en delefrekvens på ganske epokegørende-idiotiske 800 >Hz, hvor vokal-forståeligheden i bashornets diffuse mellemtone forlængst var forduftet. Og så kunne det endda blive endnu mere håbløst, hvis man altså virkeligt anstrengte sig, og DET havde man gjort hos Altec.

Den valgte superrobuste driver, som ellers mest blev anvendt i tågehorn, kunne nemlig overhovedet ikke spille diskant. Allerede ved ikke imponerende 7000 hz var niveauet faldet 10 gange, altså samme 10 dB som ved 70 Hz. Ikke meget bedre blev det så af, at allerede ved 8000 Hz var niveauet nede med 30 dB, for teknisk uinteresserede (om dem er der da forhåbentligt flest af blandt vore læsere) ca. helt forsvundet. Resultatet fra Altec var ganske bemærkelsesværdigt: Man havde formået med anvendelse af uhyre kostbare komponenter at fremstille en højttaler så håbløs, at hele den dengang mere kritiske datid (som jo så naturligvis med nogen ret betragtede sig selv som NUTID, for det var de jo som alle er til hver en tid, når det altså er NU) simpelthen må have korset sig. INTET har med nogen fordel kunnet gengives på det her ubegribeligt kiksede produkt, hverken bas, mellemtone eller diskant. Det første og det sidste eksisterede overhovedet ikke, og det midterste var end ikke blot fjernt genkendeligt.

Det her er simpelthen et bemærkelsesværdigt latterligt produkt, og naturligvis derfor at finde i vores besiddelse. Et andet ikke meget mindre latterligt produkt prøvede vi i går, nemlig en i professionelle kredse særdeles anvendt DA-konverter. Den er ikke billig, men til gengæld var resultatet entydigt i lighed med en tidligere test af en anden studie-konverter fra en særdeles velrenommeret tysk producent: Fuldstændigt håbløst grinagtigt latterlig. Lydforskellen var så markant, at fruen fra sin passende og fortjente plads i lænestolen i den lidt fjerne midterste stue på etagen ovenfor sagtens kunne høre forskel. Og det var altså ikke bare en forskel, nej det var blot ikke godt eller bare rimeligt.

Selv vores tudsegamle let defekte Tascam 701 med sin allerede i 1988 lidt teknisk-suspekte konverter gør det tydeligt bedre end de her 2 etablerede professionelle studio-standard konvertere. Begge disse nye konvertere er teknologisk kompetente naturligvis og konnektiviteten i top og det er så osse det. Lyden er simpelthen en vits.

Hvad man så kan lære af det er så ikke rigtigt til at vide. Den eneste forskel for os at se på Altecs projekt dengang og de her 2 helkiksede konvertere i dag er vist, at dengang kunne alle straks se, at at Altec var barslet med en teknologisk fuldstændigt vanskabt "skifting" for nu at blive i den folkelige tradition. I dag kan man så til gengæld langt lettere slippe af sted med at markedsføre sig ud af problemerne med manglende lydkvalitet, som unægteligt heller ikke længe har nydt nogen rimelig fremme. Eller osse er alle blevet fuldstændigt hamrende ligeglade og det er de vel nok. Og ligegladhed er vel egentligt også en slags glæde...? Og hvis man i alt mørkemands-snakken mangler lidt at glæde sig over, hvad så med dette citat fra dagens JP-erhvervstillæg, hvor en respekteret økonom en vis Nouriel Rubine, "..vurderer, at en recession sandsynligvis er uundgåelig"
Prøv lige at læse den her sidste sætning højt, Jesus Kristus dog!

2 kommentarer:

Blogger Jeppe Sjørslev sagde ...

Vitavox og RCA klarer da snildt de 300 Hz med deres mellemtonedrivere - og det var endda mange år før. Der er iøvrigt startet ny produktion af Vitavox S2 til intet mindre end himmelråbende priser ;)

10. august 2011 kl. 14.34  
Blogger Poul M sagde ...

Hej Jeppe
Ja, det er ikke problemet med 300 Hz i sig selv, det er værre med belastbarheden og naturligvis osse hornets lidt kedelige størrelse og sidst men ikke mindst den deraf følgende udstråling. En driver til 300 Hz er som du siger ikke i sig selv et problem og alle har vist lavet den incl Philips og Paso og i dag Great Plains Audio. Top på samtlige disse robuste drivere er så til gengæld nærmest en vits.

Jeg har godt set det med Vitavox, bestemt et spændende og ikke mindst faretruende langvarigt projekt. Så vidt jeg mindes har de vist lovet og lovet i 3-4 år efterhånden? Derudover arbejdede engang kæmpestore Altec og altid lillebitte Vitavox jo desuden sammen og Vitavox lavede horn til Altec. Jeg er ret sikker på, at de Altec 804, som jeg selv har er fra Vitavox, fordi de fyldte hulningerne op i blikhornene med savsmuld. Og det har de her pudsigt nok.

Jeg har haft et par sæt S2, der da var rigtigt fine men for mig at se nu blot én god blandt rigtigt mange gode drivere. Efter min smag ikke helt på højde med Altec 288-8G og derfor røg de ud igen.

10. august 2011 kl. 15.31  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start