tirsdag den 9. august 2011

Fiskeolie fra Aldi

Inden vi i dag skal videre ud i det travle arbejdslivs mere manuelle processer som produktion af kabler, pakning af keyboards og mixere og instrumentforstærkere m. m., m. m., så en nødvendig korrektion i forbindelse med gårsdagens tekst. Nu er denne skribent ikke velsignet med nogen videre fantasi, ja fruen vil muligvis med rimelighed kunne påstå, at jeg nærmest er vaccineret mod noget sådant. Det var muligvis derfor, at jeg ikke udførte den nødvendige research i forbindelse med en åbenlyst forkert påstand. Nemlig at der umuligt i verden kunne være en lokalitet med betegnelsen "Memory Lane" Det var forkert, da jeg ikke lige havde overvejet den totalt manglende historiske og sproglige bevidsthed hos beboerne i den engang såkaldte "Nye Verden". Både i USA og Canada finder man adskillige "Memory Lanes", fucking idiotisk og helt ahistorisk. Dumt, men altså ikke desto mindre sandt.

Ellers skal vi delagtiggøre andre i den største akustiske oplevelse, som denne skribent har haft i årevis. Og nej, der er ikke blot tale om en ændring, der er tale om en absolut forbedring, så absolut en sjældenhed blandt alle så absolut langt mere tvivlsomme eller måske overhovedet ikke forbedringer. Livet er som hifien så fuldt af forandringer, for eksempel er tendensen mod livviddens forøgelse tilsyneladende et grundliggende menneskeligt vilkår ganske på linie med entropiens uundgåelighed. Ikke at det nødvendigvis har noget særligt med nogenting at gøre udover bevidstløst at demonstrere denne sprænglærde forfatters umådelige klogskab. Det kan nu osse sagtens være vigtigt nok nu Dag 1 efter at fruen er hjemvendt efter ialt 4 koncerter med Prince, den sidste tilbragt på særpladsen for smukke blondiner i dimimutive Amager Bio midt på 1. række... Når jeg nu ikke kan spille guitar.

Nej, vi taler simpelthen om et super-"tweak" til blot 17.-, som har medført et veritabelt lyd-Nirvana for denne skribent. I adskillige år har denne skribent lidt periodisk af irritation i den ene øregang, og derfor har hørelsen på dette øre været noget varierende, afhængigt af, hvordan de akustiske forhold var i området umiddelbart foran trommehinden. Som naturligvis heller ikke har haft det lige godt hele tiden, skulle det vise sig, men den regenerer heldigvis lynhurtigt.

Lidt henkastet bemærkede en af fruens gamle veninder, at hendes egen fars ellers ganske kroniske eksem i øret var blevet permanent fjernet af lidt fiskeolie-piller, og det skulle vise sig at blive en formativ eposide i sommerlivet. Simpelthen over natten fordrev de billigste fiskeolie-kapsler fra Aldi samtlige udvortes og andre symptomer på eksem i øregangen, der ellers uvægerligt blev efterfulgt af perioder med svamp i dette følsomme slimhindemiljø. Hvor selv små mikrobiologiske ændringer har medført makro-ændringer i hørelsen.

Sådan er det så ikke længere, hurra-hurra. Alt er simpelthen kommet til at lyde helt enormt meget bedre, ja faktisk så godt, at det næsten er løgn. Og det er det så måske osse eller blot ren psykoinfantil selv-suggestion eller andre lidelser, som er så forfærdeligt udbredte blandt os hifientusiaster. Lige i dette tilfælde tør vi dog godt sige, at der er tale om en let-konstatérbar og objektiv ændring af ørets mikro-miljø. Fra det fra den så kendte mangrove-sump "The Everglades" i Florida til det lidt mere kontrolleret-tørre for eventuelt klinisk inklinerede. Om denne ændring så er permanent når selv-suggestionen engang nødvendigvis må aftage er så en anden sag, men det føles altså helt, helt rigtigt, det her! Prøv selv med risiko for at spilde 17,-

I mangel af mere fornuftigt at foretage os, zapper vi sommetider forbi den lille sjove danske side vintagehifi.dk. Den har desværre aldrig rigtigt med den engang kontroversielle amerikanske økonom Walt Whitman Rostows ord "taken off" og er mest forblevet en lille kuriøs ting, hvor folk mest sidder og udveksler links med forskellige tilbud på nettet eller direkte selv sælger. Det er lidt synd, men det er sådan det er, nok fordi det aldrig havde en reel chance for at blive noget andet.

Altsammen foregår det i en gemytlig ånd dér på vintagehifi.dk, og hjælpsomheden er ganske stor. Stadigvæk, hvorfor der dog ikke blandt alle disse ganske mange midaldrende formodentligt overvejende midaldrende "overskuds-mennesker" derovre (i betydningen mennesker MED overskud, ikke I overskud) findes nogen, der kan skrive noget, er lidt svært at forstå for denne skribent. Blot en besøgsartikel hos en af forumdeltagerne ville afgørende kunne pifte interessen op fra den nuværende ganske begrænsede udveksling af varer og tilbud. Det er altid interessant at læse om andre "tosser" og det er tillige uhyre nemt at skrive om farverige fjolser med sjove meninger. Ja, sådan noget skriver næsten sig selv. Eller burde.

Nå, tilbage til den mere prosaiske dagligdag. I går så denne skribent så noget lidt sjovt dér på sitet. Nemlig min egen gamle Tresham-forforstærker, som jeg i flere omgange har foræret væk ja og osse selveste Søren Lunds gamle pladespiller (manden med det uhyre passende tilnavn "Under Tøflen", en ellers fin Thorens TD-320, som jeg også selv i flere omgange har stået "fadder til" Denne Tresham havde jeg faktisk i mit system dengang jeg startede i branchen i 1983 og den var vist mest god, fordi Tannoy netop på denne tid havde opkøbr resterne af det kommercielle og ditto tekniske fallit-bo Tresham.

Det kan da udelukkende have været derfor, for meget mindre teknisk ambitørst, pålideligt eller blot overhovedet anvendeligt over blot en korte (altid uhyre finit) tid. Selv det dengang så populære danske firma "Josty Kits" produkter var rene højteknologiske og gennemarbejdede teknisk-sublim "tour de force" i sammenligning med de her ubeskrivelige skod-produkter fra Tresham. Store dumme kasser med absolut intetsomhelst i, allermindst kvalitet. Især den gigantiske vlomenknap dækkede over en seriøs kandidat til verdens ringeste, billigste og skæveste mikrolille og alligevel støv-pivåbne prut-potmeter. Det var endnu ringere end dem, som Naim anvendte, og det skulle der eddermaeme noget til for at overgå!

Der skulle faktisk et firma med en enestående akkumuleret inkompetence som datidens Tannoy for yderligere at sænke den allerede ganske katastrofale standard i Tresham-produkterne. Hvoraf især effektforstærkeren Tresham DR-302 var en termisk og samlemæssig bordbombe-lignende eksplosiv katastrofe, der blot ventede på at ske.
Nå, dengang spiste denne skribent ikke fiskeoliekapsler fra Aldi, vist mest fordi de vist ikke endnu dengang var i Danmark. Til gengæld "åd" jeg så alt for mange af datidens salgshistorier og investerede efterfølgende selvfølgelig i en hel bunke af Tannoys version af samme Tresham: Den helt epokegørende Tannoy SR-840 effektforstærker, som aldrig nogensinde på grund afgørende fundamentale konstruktionsfejl kunne måles.

Ikke fordi der ikke var noget at måle, for det var, nemlig helt vanvittigt forskellige og altid asymmetriske driftsspændinger overalt (som manualen manende og sikkert præcist beskrev det i sin dilettantiske duplikerede hjælpeløshed), men fordi lortet uvægerligt brændte af på grund af katastrofal iboende og øjeblikkelig ustabilitet blot man anvendte en selv millimeterkort prøveledning.
Menneskelig erkendelse og vel især SELV-erkendelse kommer tydeligvis kun uhyre langsomt til visse personer, men hvorfor skulle der dog gå så lang tid, inden jeg opdagede Aldis fiskeolie og dens velsignelser? Helt tydeligt jeg vist bare ikke fortjente bedre! Som min årelange stædige fastholden af Treshams fortræffeligher på trods af alle beviser og kendsgerninger fuldgyldigt demonstrerede. Som englænderne udtrykker meget passende i denne sammenhæng: "More than a bit fishy"..

2 kommentarer:

Blogger vintagehifi.dk sagde ...

Hyggeligt at se, at du af og til kigger forbi vintagehifi.dk.

Selv synes vi, der har været med til sætte forummet i gang, at vi med nu 390 brugere (mange aktive og flere mindre aktive) er kommet ret godt i luften på nu 1½ år. Men alt er jo relativt.

Sjovt også, at du har spottet, at din tidligere Tresham preamp er kommet i min besiddelse og at læse om, hvad dette apparat er og kan (eller rettere ikke kan). TD-320 grammofonen, som du også tidligere har kendt til, er nu ved at være spilleklar igen efter min 16-årige søn har gået den igennem - farverkoderne i ledninger var på en eller anden måde blevet byttet rundt, men ved man det, og kan sætte ledningerne rigtigt-forkert (eller vice versa) er der ingen problemer.

Mht. at lokke besøgsartikler e.l. til, så tror jeg, at det er uden for et (fritsvævende og principielt demokratisk) internetforums grundegenskaber at kunne initiere den slags. Men intet er umuligt. De enkelte forumbrugere er velkomne til at kaste sig ud i det.

mvh/

PQR

10. august 2011 kl. 11.54  
Blogger Poul M sagde ...

Hej Peter
Jamen jeg kikker skam forbi tit og efter at have hørt de digitaliserede LP-er, som fyren du købte Thorensen af havde lavet (vi har lidt udveksling af den slags) så kan jeg sagtens høre, hvad der er gået galt i benforbindelsen Både støj OG modfase på en gang er lidt alternativt Dejligt at høre at,I fandt ud af det. Men tag et godt råd: Lad være med at bruge for meget krudt på preampen. Fyren du fik den af havde lånt den permanent af os men vi ville overhovedet ikke have den tilbage så..

Ellers er det ikke blot den allermindste kritik i mit skriveri, blot måske et råd, som må¨ske ikke engang er godt. Man kommer nemt til at drømme om en slags site a la Lansing Heritage på dansk, hvor der er akkumuleret enten skriverier eller skriftligt materiale eller naturligvis allerbedst begge dele. Jeg ved naturligvis godt, at den slags er arbejdskrævende men derfor er det vel altid tilladt at håbe...

Vi halvgamle tosser har jo i virkeligheden også både overskud af tid og penge som aldrig eller senere i livet...? Derudover ville det være ekstremt hyggeligt hvis du engang ville få tid til at stikke næsen ind, vi bor jo faktisk kun et stenkast fra Viborgvej. Og derudover er svoger Svenne jo en god og gammel ven af huset.
Med håb om det bedste vintageforum i verden!
kh
Poul

14. august 2011 kl. 18.32  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start