mandag den 29. august 2011

Dobbelte standarder

Efterhånden talrige som det fine gamle udtryk "frø af ugræs" er forslagene om beskatning af multinationale selskaber føget og da sjældent med mindre substans end op til et valg. I lighed med den fiktive græsart "ugræs" (som iøvrigt slet ikke nødvendigvis er græs, ikke at det nødvendigvis gør den mindre fiktiv, naturligvis), som ellers er et fint digterisk virkemiddel og som i denne skribents beskedne landbrugstekniske viden vel nærmest er en slags særligt genstridigt såkaldt rajgræs eller måske skvalderkål der måske har givet den oprindelige inspirationen til Christiania-sangen om at "de kan ikke slå os ihjel.."), så er det svært at få skovlen under de trans-nationale gigantselskaber. For eksempel er det jo sin sag korrekt at prissætte det koncentrerede sorte tjærelignende fluidum, som Coca-Cola sælger til sine nationale distributører. Som formodentligt derefter i lighed med deres danske operatør, De Forenede Bryggerier, år efter år sælger dette verdenskendte produkt med betydelige tab.

Man skulle tro, at kapitalismens ubønhørlige jernhårde logik ville tendere mod at diktere en lavere indkøbspris eller mere effektiv distribution eller et eller andet andet (så har vi vel udtrykt det lidt forsigtigt), men sådan hænger tingene naturligvis ikke sammen. Ingen ønsker dog at betale mere i skat, end det praktiske minimum, ja de fleste ville vel ligefrem vælge billigere løsninger, hvis de kunne. Og det kan og det gør alle virksomheder selvfølgelig, hvis de sidder på væsentlige dele af et marked og tillige på hele produktions- og distributions-processen bag markedsandelen. Sådan noget får uvægerligt det værste op i folk og det er vel naturligt nok. Ligeså naturligt som det er at forsøge at bekæmpe disse multinationale monstre. Og svært grænsende til det egentligt umulige, ikke at det naturligvis bør afholde staten fra at forsøge. Mere sådan for at forklare, at det så nok ikke rigtigt vil lykkes. Nogensinde.

Æren er i kampen, ikke nødvendigvis i sejren, og det er jo lige i denne heldigt, når sejren er så forfærdeligt fjern. Og så ind imellem ser man så alligevel virksomheder med en så fremragende brilliant markedsføring, at det alligevel lykkes fuldstændigt at "afmontere" alle de ubehagelige spørgsmål om skatter og monopoler og alt muligt andet. For mens utallige politikere har forsøgt at beskatte McDonald i Danmark desuagtet, at hele selskabets konstruktion er ren privatejet lokal franchise og osse Microsoft har fået nogen på hatten ikke mindst i EU (det er heldigvis helt anderledes i lille Danmark, hvor selv en Arla-markedsandel på sølle 95-97% naturligvis aldrig kan anskues som et monopol), så er der et firma, der er sluppet for alt.

Det kan naturligvis være, fordi der intet er at sætte fingrene på, det ved vi naturligvis ikke. Men forklaringen kan vel også være, at Apple med sine i lighed med alle andre store succesrige firmaers glimrende produkter bare er dygtigere i deres strømlinede markedsføring. Det sidste ER de givetvis, dette kolossalt værdifulde firma har formået at skabe succes på en for publikum særdeles overskuelig produkt-portefølje med fantastisk kontinuitet. Og helt givet total jernhård kontrol med alt fra primær produktion hos underleverandørerne til det sidste salgsbilag i forretningen. Graden af kontrol får tidligere markedsledere i den tvivlsomme disciplin med at forsøge at styre et produkts eksklusivitet som Bang& Olufsen til at forekomme helt flinke. Baggrunden er så ganske vist billig.

Når man som kunde så står dér i en Apple-butik og ikke kan købe de programmer, som ellers fysisk forefindes i rigelig mængde i forretningen, fordi Apple lige denne dag har dekreteret, at netop dette program fra NU af kun kan downloades direkte i Apple-butikken, ja, så er det jo ikke nemt at undgå en vis lede ved denne ulidelige maniske markeds-kontrol. Ikke desto mindre mindes vi aldrig nogensinde hverken her eller i EU nogen politikere udtale sig om hvorvidt sådan noget er ønskeligt eller om de interne handelspriser mellem delene af en sådan organisation ligefrem afspejler nogen realiteter.

Nå, når ingen spørger om sådan så er det nok fordi alt er i orden. Og Apple naturligvis qua sin store succes i Danmark selvfølgelig betaler skat med glæde ligesom vi andre gør, så det gør de naturligvis. Alligevel er det ganske bemærkelsesværdigt, at den netop afgående Apple-frontfigur hos Apple, Steve Jobs, i denne den bedste af alle verdener kunne slippe afsted med noget af det han huskes for. Ikke mindst at han havde ry for rutinemæssigt at spørge tilfældige medarbejdere på gangen om deres funktion i kompagniet og hvis han ikke mente, at deres forklaring var god nok for ham, så fyrede han dem på stedet. Sådan noget gjorde Henry Ford d. Første af Detroit forresten også og blev passende udråbt til en superkapitalistisk udbytter, næppe særligt forkert.

Mærkeligt at ellers identiske historier kan fortolkes så forskelligt og nogen bliver selvfølgelige skurke og andre selvfølgelig ikke, men måske den om Jobs blot ikke er rigtig. Det værste er så blot, at den fremføres med noget, der næsten minder om kærlighed overfor Jobs` og hans hastigt kommende minde. Hvilket særligt almennyttigt samfundsformål det så tjener på denne måde næsten at "kanonisere" ærkekapitalismens værste sider hos en iøvrigt dygtig og nødvendigvis hård iværksætter er så bare ikke lige til at forstå. Som også at Danmark i Libyen STADIGVÆK bomber med sine angivelige præcisionsbomber uden særligt mål eller med. Sådan lidt "Bombningen af Dresden" i 2. verdenskrigs sidste dage i mini-format, ødelæggelser, som man selv snart skal betale for at udbedre..
Tjah, dobbelte standarder er vel bare dobbelt så godt. Og ligemeget, hvor mange milliarder Bill Gates testamenterer til velgørenhed, så er han stadigvæk en XXXX! Selv opfinderen af dynamitten, ellers heller ikke vanvittigt flinke Alfred Nobel eller den fuldstændigt skruppelløse stål- og jernbanekonge Andrew Carnegie blev dog i eftertiden husket for andet end det gode. Som ganske vist KUN var tjent på det onde og tillige på den helt hårde og barske kapitalistiske måde.



0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start