onsdag den 3. august 2011

Den lille prins

Nej, vi taler ikke om denne kendte klassiske mini-roman af den franske flyver-poet (hvis der altså er noget, der hedder det, det er der ihvertfald så nu!) Antoine de Saint-Exupéry, som vi tidligere vistnok engang har omtalt. Tror jeg da nok, måske man skulle søge i annalerne.. Nå, i det er det så ligemeget, da der er tale om en helt anden diminutiv prins, der faktisk HEDDER Prince, Prince Rogers Nelson. Pisseåndssvagt navn, jeg håber fjolset er blevet drillet i skolen, lille skråle-Frands Eller hed eller har heddet eller et eller andet andet, mandens karriere har været lang selv for en stærkt tiltagende midaldrende mand, ja nærmest evig kan det forekomme. Når den nu tilfældigvis omfatter langt den største del af denne skribent kønsmodne periode har det virkeligt være en lyseslukker at se alle de skinnende og opstemte kvindeøjne. Altså pegende et HELT andet sted hen, på en lillebitte vanvittigt-gestikulerende ADHD-hoptimist.

Det mest irriterende ved denne lille stor-skrålende gnom er, at han altid har tiltrukket sig de allersmukkeste kvinders udelte opmærksomhed og det er naturligvis særligt intimiderende og stor-irriterende for en høj og stateligt og solidt bygget rigtig mand som denne skribent altid har været. Vægten har ganske vist varieret men højden har været rimeligt konstant omkring de 200 cm. Anderledes med den lille mandsling, som er forblevet en ganske lillebitte mand. Han er ellers spænet nok omkring på scenen igennem alle årene til, at man forlængst skulle have troet, at han ville have slidt sine bittesmå tynde og korte gangvorte-lignende stilkede ben helt af, men det er vist kun hofterne, som indtil videre er røget sig en tur på denne forlængst mere end midaldrende bittelille mand. Lille gamle fjols, blot 2 år yngre end den skribent, hold dog snart op med at "skawe dig" og hoppe rundt som en fuldstændigt åndssvag, som det hed i min barndom. Og dengang kunne der endda sagtens være noget reelt at skabe sig over, for eksempel når man var væltet på sin cykel og havde "skrawet knæet"

Nå, dette synspunkt på den lille skrighals er og forbliver et ganske uvæsentligt mindretalssynspunkt her i vores hjemlige palads, da min smukke frue er en inkarneret fan. Al modstand mod dette naturlige og nødvendige flertalssynspunkt er naturligvis helt umulig, og fruen skal naturligvis også til begge den lille mands koncerter i København i den kommende weekend. Vores husstand elsker simpelthen den lille mand. Selv om jeg må indrømme, at jeg altid ved synet af min statelige kone og billeder af den lillebitte mand altid kommer i hu det ældgamle landlige præventionsråd om, at den høje kone altid under den seksuelle akts klimatiske fase kunne sparke spanden (som han naturligvis måtte stå på uden at den resulterende parringsstilling dog er umiddelbart indlysende for denne fantasiforladte skribent) væk under sin korte mand, når han blev "snaldret i øjnene" (dialektale variationer over dette traditionelle tema findes givetvis) Sådan noget kaldes da vist egentlig jalousi og selv om den er noget "åndet/åndelig", så er den nu reel nok. Lidt.

Det betyder, at fruen allerede i morgen tager af sted østover, og derfor er der lidt ekstra pres her i de kommende dage. Ordrer af den mere arbejdskrævende art vælter ind, og sammen med al den almindelige praktiske "pakkenellike-virksomhed", så giver det da masser af arbejde, og det er jo på overfladen ganske godt.
Alligevel kan man ikke frigøre sig fuldstændigt fra, om fruens gådefulde og noget uventede morgen-smil i dag dækker over glæden over det umiddelbare eller forventningen til weekenden i København. Hun plejer nemlig nemlig at være noget mere morgen-gnaven.
Så lang tid hun ikke tager en spand med til koncerten går det vel nok Mærkeligt hvor den helt nye zinkspand vi købte dog er blevet af, jeg stillede den da ellers lige her ved trappen..?

2 kommentarer:

Blogger levesen sagde ...

Nåe, har du fået baghjul? Det er ingen skam, når det er Mr. Funk Prince Himselfish. Prince er en eksplosion i energi, det er ganske enkelt enormt hvad den lille mand kan lave af rytmer og farver på lyd. Her må vi andre bare holde kæft og høre efter - og danse med!
Da jeg var 35 var jeg totalt væk i Prince. Var til koncerter og havde også nogle af de Bootleg LP er der var i omløb på Østerbro. De var bl.a. optaget i KBH, hvor han jo har for vane at give en privat ekstrakoncert på Vega og andre steder. Tænk sig, efter 2 timer for fuld knald på et stadion, går han lige ned på en klub og fyrer den HELT af i op til 3 timer. Selv din cykletur blegner Poul... Nå, en af de Bootleg LP er tog en bekendt med til en hifiudstilling i 90 erne og da folkene fra Naim hørte den på deres helt store anlæg, købte de den for en ret pæn sum penge. Den var vild og så svedig funky at man aldrig glemmer den. Manden kan jo dæleme spille guitar så det fløjter og trommer og synth og alt muligt andet grej. I disse tider er det sgu flot, når man ser mange af de andre big names kører frem uden at kunne spille bare et eneste instrument og lur mig om ikke der også er en del som har en playback maskine bag tæppet?
Denne weekend har jeg vistnok lige penge nok til at komme ind hvis der da er flere billetter. Om ikke andet, så for at se om igen at rigtig mange fra den danske musikscene er til koncerten også, bare for at se hvordan det skal gøres, når det virkelig skal være.
Hail to the King!

3. august 2011 kl. 17.19  
Blogger Thomas sagde ...

Jeg må holde med Levesen her. Prince er sådan lidt hit and miss hos mig, noget af det han laver er superfedt og andet er sådan lidt "mnaaee..", men uanset om det er det ene eller det andet tager jeg hatten af for hans musikalitet. Manden lever, ånder og sveder musik. Han spiller stortset samtlige instrumenter der kan komme lyd ud af og hans sangstemme spænder helt uanstrengt over mange oktaver, han kan synge både dybt og falset og hele molevitten indimellem.

4. august 2011 kl. 07.45  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start