onsdag den 17. august 2011

"Alien vs. Predator"

Alle forældre af alle slagse føler sig vel undertiden lidt mere end "halv-kiksede" Og vel næppe end når man vil det så godt og så i stedet medvirker til noget forfærdeligt skidt. Ikke at dagens eksempel i en ellers ganske velfungerende dansk forstads-familie måske ligefrem kan hen-regnes til den absolutte sværvægtskategori i problemer, så fortæller det jo naturligvis noget uhyre vigtigt alligevel. Nemlig at der hersker en generelt ganske idyllerisk (jamen det HEDDER det på den lokale dialekt) atmosfære her i vores lille firma-domicil, der jo som visse bekendt dublerer som hjem.

Nu er denne skribent ikke normalt af den "leflende" slags, men gjorde dog fornyligt en undtagelse. Alle papfædre "angler" vel et eller andet sted efter en vis respekt fra den samboende familie-sammenførte teenager, og derfor troede jeg, at der var mulighed for at "skyde papegøjen" ved at optage en af den slags film af allertvivlsomste splatter-karakter, som datteren excellerer i. Det måtte da for et par sekunder kunne bryde den sædvanlige pakis mellem os (lidt overdrevet red.) Kort sagt, jeg optog den muligvis dummeste film, som jeg nogensinde har skimmet, "Alien vs. Predator" Jeg skulle jo være sikker på, at den var plat nok og DET var den, så ganske overordentligt rigeligt. Allerede den oprindelige Schwarzenegger-film om tågemonstret "Predator" var ubeskriveligt ringe og kunne i sin ubehjælpsomhed have været animeret af en tilfældig teatermaler, og meget bedre var de senere deklinationer af ellers stoute Sigourney Weaver i alle de forskellege "Alien-film nu heller ikke ligefrem. Tilbage var der blot forventningsfuldt at vente på den fortjente anerkendelse på denne heltemodige papfaderlige kraft-indsats.

Og så viser det sig blot, at hun har det her filmiske mega-makværk MASSER af gange allerede. Det var simpelthen fuldstændigt ligeså kikset, som når forældre til alle tider uvægerligt spørger til gamle venner og kærester, mennesker som forlængst allesammen forlængst er blevet efterladt tilbage på perronen af det eksprestog ud i den ukendte intethed, som ethvert liv altid har været. Sådan noget fatter forældre naturligvis aldrig, og de eneste sikre pejlemærker, som de kan finde i deres teenageungers liv er uvægerligt dem, som ungerne forlængst permanent har forladt og aldrig senere genser. Og er der noget mere pinligt for ungen end interesseret at blive spurgt af håbløst altid aldeles anakronistisk-nyfigne forældre om den NÆST-seneste dreng, som datteren kyssede på. Adr, hvor latterligt er det lige de er!

Så meget altså for filmen "Alien vs. Predator", som kort sagt er et bråvallaslag udført på computeranimation mellem 2 vanvittigt usympatiske monstre. Eller ettere mange af hver, ikke at det gør det meget bedre eller værre. Jo, nok en smule værre, da filmen derved bliver noget længere end allerede ganske ubærligt, som den er efter et kvarters tid.
Alligevel føler man sig ganske godt beredt efter at have set denne film, når man i almindelig begyndende kedsomhed søger lidt adspredelse på de helt statiske danske hifi-fora. Det fortæller vel i virkeligheden mest om denne skribents ubeskrivelige mangel på fantasi, men det sker altså at jeg kikker forbi. Hold da helt kæft, hvor må jeg dog kede mig og man siger ellers , at intelligente mennesker ikke keder sig. Hm, men det hjælper så tydeligvis ikke mig..!

Og så kører der i disse dage alligevel noget derovre på avtainment.dk, som bringer minder tilbage om "Alien vs. Predator" Nemlig en helt aldeles ligegyldig række af ligegyldigheder mellem 2 fuldstændigt ligegyldige mennesker. Som kun har det ene tilfælles, at de så forfærdeligt gerne begge 2 med et lån fra tegneserien "Iznogood" så forfærdeligt gerne vil være "kalif" (i stedet for kaliffen: læs den anden tron-prætendent/tronraner) Det er virkkeligt urkomik af højeste klasse at følge de alenlange tirader af tomme ord mellem kombattanterne.

Kamphanerne er en vis tidligere vist sporadisk nævnt "Mogens Østjylland" og et anden heller ikke voldsomt her i huset højtestimeret lokalt båthorn, en vis "Kurt von Kubik" Den ganske forudsigelige ikke-udvikling i diskussion mellem disse statiske tågehorn svarer i sin urimeligt vanvittige og helt usandsynlige handling ganske godt til den tilsvarende håbløse af slagsen i filmen. Som de rigtige tågehorn ved de forræderiske rev og havnemoler "båtter" disse evige tomgangspersoner blot løs om egen ufejlbarlig fortræffelighed. Uden nogensinde at ville indrømme at man nogensinde har eller teoretisk i fremtiden vil kunne tage fejl. Hvis det lyder spændende er det hverken spor tilsigtet eller det mindste korrekt

Anderledes med denne skribent. Jeg vil, ganske vist meget nødtvungent, meget gerne indrømme, at jeg ved at sidde og glo på en stupid film og denne tråd bestemt ikke har mine "stolteste stunder" Ja, jeg vil også godt indrømme, at jeg i dette sidste tilfælde faktisk er endnu dummere end de allerede ubeskriveligt dumme skribenter derovre på avtainment.dk. De gør jo trods alt osse kun det, som de gør bedst af alle: Smadrer en engang nobel og honnet hobby.
Man må som med andre naturligt forekommende ubehaelige katastrofer som tsunamier og vulkanudbrud blot tage acceptere det næsten uacceptable, men uundgåelige, fordi disse igennem årevis storhedsvanvittige personer med hver deres seriøse bud på verdens største hifi-egoer ikke kan lade være med at være som de er. Som vores 2 hanhunde, der tisser overalt uden vist helt at skulle tisse særligt meget. Og det er jo blot som det må være. Og ialdfald ganske harmløst så længe de sidder der ved hver deres skærm og væk fra gader og stræder. Jeg kunne jo bare lade være med at kikke, og at jeg så alligevel gør det, ja DET er eddermame dumt! At forsøge som i filmen at "holde med" nogen af de kæmpende fuldstændigt usympatiske monstre..!




7 kommentarer:

Blogger Ruben sagde ...

skal du imponere en teenager skal du enten skaffe dem en film der endnu ikke er kommet i biograferne - og helst i 3D

eller også skal du tage dem ud i skoven og fange haletusser eller salamandere - totalt old school

Begge forslag er ulovlige og derfor giver det teen street cred ...

avtainment er i øvrigt de to nævnte personers egoimaginarium - totalt selvspind - og resten af brugerne viser blot billeder af hvor flittige de har været til at smide penge ud på at skifte grej hver 2 måned

17. august 2011 kl. 10.11  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, og meget bedre med hensyn til det sidste gik det jo heller ikke for dig selv, da du fornuftigvis forsøgte at gyde oile på vandene på nerds.dk ang Gige og hifi4all. Det er vist bare ovre for dem alle desværre. Nu har vintage-Peter jo skrevet lidt her for et par dage siden, men måske nogle af os andre mere godmodige tosser skulle forsøge at aktivere det sidste forum om vintage. Lidt burde der måske ske for ikke at lukke altsammen sammen til net næsten rent købstip-forum og diskussion desangående.

Et stort paradoks er det jo så, at man ifølge dansk lov overhovedet må holde nogen danske dyr i fangenskab. Man må gerne have en stækket kømpestor rød ara-papegøje fra Amazonas hjemme uden mulighed for at den nogensinde flyver så meget som en centimeter. Mens man omvendt overhovedet ikke må have en vinter-solsort til at blafre rundt i sin voliere. Lidt dyre-racistisk mod de fremmede eller?

Man må naturligvis heller ikke erhvervsmæssigt indfange fasaner og æde dem, men gerne indfange dem og sætte dem og kyllingerne ud igen når kong Frede og de andre overklassefrynser kommer forbi og plaffer de tamme og flyveudygtige kræ. Det hænger altså ikke helt sammen det her.
Ligesom teenageopdragelse vel heller aldrig helt kommer til, men vi prøver da.

17. august 2011 kl. 12.52  
Blogger Poul M sagde ...

Beklager, man må IKKE holde danske dyr det fremgår vist osse af kontexten

17. august 2011 kl. 12.56  
Blogger Ruben sagde ...

Der sker lidt på vintagehifi også mere end du tror - vi er trods alt kun 3-400 brugere og vi får vendt andre ting end links til ting der er til salg - deltag gerne Poul - du behøver ikke være anonym - vi der er det (i mere elle mindre grad) er det jo ikke for at skjule vores hi-fi-prof tilhørsforhold, men fordi det hjælper os med at skille skidt fra snot i forhold til det vi ellers arbejder med og som ofte er noget eller for nogen der har ligeså lidt forståelse for folk der interesserer sig for vintage hi-fi som for filatelister - og vi skulle jo nødigt blive stigmatiserede af vores hobby :-) Du vil sikkert kunne bidrage med meget nyttigt - særligt hvis du kan se igennem fingrerne med at vi stadigt kan glæde os over at have fundet en Pioneer SX-434 i storskrald ...

17. august 2011 kl. 14.17  
Blogger Poul M sagde ...

Nu er der intet galt i huske ungdommens kærlighed meget tydeligere end midalderens. For eksempel min beundring for den helt eneste rigtige Pioneer , der jo var SX 424 ikke det dér nymodens godtkøbskram fra storskrald 434

17. august 2011 kl. 20.23  
Blogger Ruben sagde ...

5 watt og chrome trykknapper i stedet for sorte plast og et år var vist den eneste forskel på de to Poul - 434 var mit første "hi-fi" - året efter kom der en Lenco L75 :-) som jeg allerede i 1980 skraldede helt for trækassen og satte på store stålben (25 år før de startede med Lenco Lovers og Lenco Heaven) hvem sagde first mover :))
Siden har jeg fundet mange af de små Pioneer receivere som alle er blevet foræret bort

18. august 2011 kl. 00.48  
Blogger Poul M sagde ...

Det er meget muligt, det der med de ubetydelige forskelle mellem 424 og 434, men dengang var sådan noget af stor betydning. Og derudover var der jo en grund til, at japanerne smadrede så mange af de europæiske producenter dengang: Fordi deres produkter som oftest var langt bedre. Som 424/434

18. august 2011 kl. 06.23  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start