fredag den 8. juli 2011

Vi dovner godt nok lidt, men vi holder ikke helt ferie

På trods af den iøvrigt traditionelle årstidsbestemte ret ringe skribentaktivitet på denne side her i juli,(kvantitativt, ikke kvalitativt naturligvis), så er vi "open for business" som normalt. Vi har derfor osse lidt ekstra tid til at divertere med lidt høj musik for dem, der måtte have tid. Og måske det også kunne lykkes for os at få solgt det sæt Ascolta Brennin-superduperpianolak højttalere med en bunker af verdens dyreste højttalerenheder i. Orv ja, og så har vi osse et sæt IMF Reference transmissionslinieskrumler stående til hugpris.

Vi vil dog lige ganske undtagelsesvis citere en anonym kilde fra gårsdagens post. Professionelle kunder er normalt anstændigt-lette at gøre tilfredse, men ham her forekommer nu endda selv i denne sammenhæng helt overordentligt tilfreds:
"Her en mail, hvis indhold omkring beskrivelse af ATCs lydagligheder, ligger lige mellem en taksigelses upålidelighed og forelskelsens forblændethed. Så er banen kridtet op:-)

Ej, jeg blev glædeligt overrasket over de er i matsort. Kan godt lide den understatede engelske uhjælpelighed i det. Det klæder den godt, i mine øjne. Passer fint til de meget klassiske stands jeg har, lavet af fire kraftige firkantrør og malet med den ru maling jeg ikke kan huske navnet på du, malingen er lissom krympet. Very nice ideed, Sir.

Glæden steg yderligere en tak, da jeg så de kunne biwire dem. Så mit fine nye Jeans Cable Canare kom til sin ret. Et meget neutralt kabel til en billig penge, pudsigt nok. Også et engelsk produkt, se det ligner jo noget nu. Der er ihvertfald en vis indre sammenhæng.

Så blev de powered up og så begyndte opdragelsesperioden. I forhold til, og hold lige fast i det, de højttalere jeg havde før, hørte jeg nu en tør, rund, lidt varm og tilbageholdende lyd. Det var som om der kun kom lidt ud af det som der skulle have været sendt afsted. Imens jeg sad og tænkte over det, fandt min hjerne ud af at gøre det til noget positivt. Det er jo sådan forelskelse viser sig, ikke også? Bumser bliver til stjerner på pigens kind...er hun bly, er det nærmest en bekræftelse af at hun indeholder uendelige dimensioner af dybder og har finurlige og fantastisk interessante opfattelser af en grum verden.

Nå, back to business: når jeg sad der og hørte på det her som jeg egentlig synes var for lidt, så tænkte jeg at jeg tidligere havde hørt på forkert lyd, lyd som var betonet og forvrænget på den ene eller anden måde. Jeg holdt simpelthen fast i at det her var den rigtige lyd; løftede på de små kasser og mærkede med stor fryd den høje vægtfylde og den massive produktkvalitet, som på den måde strømmer ud i armene på den, som løfter den. Så var det hen og stille iTunes equalizeren på FLAT, istedet for den jeg havde kørt med indtil da. Jeg havde lavet en selv, en MANUAL da rock og pop ikke lød godt. Nu skulle der fanme laves rigtig lyd, ingen pynt, kold tyrker med tilsætningsstoffer!

Her på anden time af torturen virker det. Jeg har opdaget de skifter lyd, alt efter hvilket band - musik - de spiller. Alle CD ere lyder uens og det er, ifølge de vildt kloge Linn-folk, helt rigtigt. Så det synes jeg også, altså det synes jeg faktisk er et rigtigt ræsonnement. Godt. Og så skiller de optagelsen af, ikke musikken. Jeg kan enormt tydeligt høre at eksempelvis The Beatles optagelser er meget lagkage og hver-musiker- i -sit-rum optagelser. Det ødelægger ikke noget at få den sandhed serveret uhyggeligt klart, man skal jo kunne klare det, for det er jo sådan de selv hørte det, går jeg ud fra. ATC eren har en varm eller fyldig grundtone som jeg ved er mere rigtig end en "klarere og lysere" tone. Det fandt jeg ud af en dag på banegården her i Copenhagen. Midt i ankomsthallen stod DRs radiosynfoniorkester og spillede noget Ravel. Det var en overraskelse i sig selv at se dem stå der og musisere, men det som overraskede mig mere, var lydens karakter; den var blød blød og sød sød. Den violinlyd var fantastisk skøn og lige præcis så dejlig at høre på som man kunne håbe på.
Jeg besluttede på vej ud af hallen at mit nye anlæg skulle have som mål at lyde blødt og varmt, hellere det end lyst og analytisk. Egntlig er det soleklart at det skal være sådan, hvordan fanden kan det være anderledes?

De spiller i et ikke særlig dæmpet rum på 16 m2 og her lyder de af meget mere, end i overetagen på det store grimme hus vi boede i for et år siden. Rummet der var med skråvægge og mindst 30m2. Lyden forsvandt op mellem de fritliggende træbjælker. Selv med en 150 watts ATC forstærker bagved. Og så er der alligevel sammenfaldende indtryk; de spiller for sig selv, så at sige. Mange andre højttalere får rummet til at spille med, forstår du det? Altså der spredes så meget lyd at alle vægge og gulve er med på melodien, men det gør den her ikke. Det er som om den er helt sig selv på en akustisk måde, står bare og spiller og så kan de andre ting i rummet bare passe sig selv.
Det er garanteret et gode, det må simpelthen være rigtigt på en mystisk måde.

Jeg kan mærke at når jeg går i de her små cirkler af rundtænkning om næsten ingenting, og jeg støder ind i at de spiller musikken ret forskelligt fra alle de højttalere jeg har haft, så er min redning at jeg tror på dem her. Jeg tror simpelthen på at ATC har fat i den lange ende. Så jeg overbeviser min skepsis med en argumentbaseret sikkerhed hentet fra det deres webside og brochurer og og det simple faktum at de ikke er øretrættende. De spiller heller ikke overbevisende på den der System Audio måde; hør mig, jeg kan sprænge din trommehinder med larm!

Sidder lige nu og hører Birthsday med elskede Beatles og hører faktisk for allerførste gang Poul M råbe sine linier ud i højre kanal med voldsom intensitet, musikinstrumenterne rodet sammen bagved og til venstre og måske Yoko korsynger Birthday med badeværelseslignende akustik. Det er en enorm oplevelse at høre musikken så opdelt. Den plejer at lyde sammenflydende, men det er jo reelt et falsum. De MÅ være ATC en der gør det rigtige, den kan jo netop ikke skille noget ad som var sammensat, letttere er det ulig at få noget til at smelte sammen som var opdelt.
Mine skuldre kan sænke sig nu. Jagten er ovre, for en tid ihvertfald. :-)"

Men vi vil bare meget hellere sælge vores Ascolta Brennin og det dér sæt IMF. De står osse helt vildt meget i vejen for alle vores kolossale truthorn

2 kommentarer:

Blogger Christian Klit sagde ...

Man skal vist være en bedre løgner end du er, for at få solgt det der ;)

8. juli 2011 kl. 16.46  
Blogger Poul M sagde ...

Jeg er gået i skrap træningslejr.. Så dårligt er det iøvrigt heller ikke, især Ascoltaerne er endda rigtigt fede men lider blot af permanent mangel på store trurhorn

9. juli 2011 kl. 07.21  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start