tirsdag den 14. juni 2011

Fra den helt lille poesibog

Så er det første hverdag efter det afgørende besøg fra det storkøbenhavnske. "Afgørende" skal vist i dette tilfælde mest opfattes som afgørende for fremtidig hørelse, ikke gengivelsens kvalitet. Som under alle omstændigheder er noget svær at udtale sig kompetent om, og da sjældent mindre end med over 115 dB direkte ind i bærret. Ren "Larmikovski", det her, som visse "andologer" vel kunne huske, ikke mindst hans populære mesterværk , der hed noget i retning "7 jumbojet går ind over byen" Og så er der stadivæk 10 dB at gøre med plus det løse i rent overskud, både forstærker og højttalermæssigt. Designmålet synes at være fornuftigt opfyldt.

Så højt er det fra hver højttaler i den mulige lytteafstand med de "loggede" 60 watt fra Mac´-en med "Rage against the Machine", at der næsten opstår en seiusmisk illusion. Tilsammen har det så i det noget reverberante rum væren en hel del højere, regn evt. selv efter. Hvordan det lød har vi ingen ide om, højt vil nok være et godt gæt men denne skribent forlod som god vært den ideelle lytteposition. Skyndsomst men særdeles beslutsomt. Hvad de ellers synes ligger lidt nede i tinnitus-tågerne, men ordet "højt" går igen, så mon ikke det dækker så nogenlunde?

Inden vi uhyre snart skal tage imod håndværkerne til vores nye rude-projekt et citat fra noget, der bringer minder frem. Ikke nødvendigvis gode minder, blot minder. Om dengang, man partout skulle skrive i diverse poesibøger og ens ytringer om hende den stang-smarte, som man i smug bagte på, blot rakte til noget patetiske "SØD/TØS" skrevet passende vinkelret. Hun skulle bare vide, skulle hun, og det gjorde hun helt givet osse i sin beregnenede gryende kvindehjerne. Med al den kolossale viden og erfaring piger på 9 år har. Om det så blev værre senere har vi ingen sikker viden om, men det var nu osse rigeligt galt dengang.

Vi kommer til at tænke på den kejtede barndom for denne og sikkert ganske mange andre ungersvende idag, fordi vi i JP har set citeret noget, der simpelthen giver akut kvababbelse. Ren akut-panik fra barndommens land simpelthen. Ikke fordi det rammer godt, nej simpelthen fordi det ER selve barndommen med dens forbandede pige-poesibøger og gryende tilsyneladende køns-kroniske heste-interesse og alt det andet dybttraumatiserende ved at være en lille dreng.

Anledningen til citatet er den triste, at den tidligere forsanger i bandet Saybia (hvem det eller de så er), Søren Huss, for adskillige år siden mistede sin kæreste ved en trafikulykke. Nu har denne poet så endelig sat ord på sit savn og det citeres vist ellers i alvor af JP-anmelderen, Kasper Schütt-Jensen in extenso som stor ord-kunst, hør blot her: "..med hjertet, der skriger; jeg kan ikke mer´-jeg tror, jeg bliver liggende her" Godt stunt med det der ellers forlængst forglemte semikolon, men ellers er denne skribent nu ikke helt enig i den åbenbare storhed i denne lille strofe. Prøv at læse den højt og prøv samtidigt med at lade være med at grine.

Anledningen er naturligvis tragisk nok, men den kunstneriske udførelse her er nu ikke meget bedre end det andet er værre. Eller værre endnu eller hvad man nu skal sige til denne poetiske lav-komik..
Vi skal tilbage til Anders Ands sang om "Den Hulkende Sømand" for helt at være på niveau. Denne Samuel Coleridge-parafrase over "The Rime of the Ancyent Marinere" lød som bekendt "Oh skænk mig en grav ved det isgrønne hav, hvor kun bølgerne hører min gråd".. Der forlyder nu intet om, at det her fra den suveræne oversætter Sonja Rindoms side skulle være andet end en ganske tilstræbt grinagtig parodi.
Som Huss` makværk vel osse retteligen er eller..?

4 kommentarer:

Blogger levesen sagde ...

Så let slipper du ikke. Poul. Vi kræver at få at vide, om de hellige mænd fra storstaden kunne li lyden eller fandt den ganske afskyelig.
Saybias forsanger har en wibe af tristesse og melankoli, som har i forbindelse med tabet af kæresten, nu har fået en hel trampolin at holde den kørende på. Det er jo svært at kritisere mandens kunstneriske eksistens, for synge det kan han, heller virker det ikke rimeligt at sige han bare lige skal komme sig over det med kæresten, snup en tudekiks og andre meget mandlige bemærkninger. MEN hold da op hvor har den ting med dødsfaldet runget længe. Så længe at Søren Huss nu har fået et permanent grådkvalt ansigtsudstryk. Der står bare smerte ud over det hele. Det er jo så igen noget man ikke rigtig kan tilllade sig at lave grin med, så det holder vi så lige med :-)

Tilbage til det med biosystemet: jeg tror at når man udsættes for 155dB og lidt til, så holder man med det samme op med at tænke på om det nu er helt rigtig hifi det her. Hjernen arbejder som en vild på at begrænse de mulige skader den registrerer. Hvor kan jeg komme ud herfra, synes at være vigtigere end hør, er de overtoner ikke lidt for kraftige? Ha, så dér ligger den. Spiller man kraftigt nok, så holder hjernen op med alt det fis med om det eller det kabel og den eller den DAC er så og så analog og hvad ved jeg. Det er sgu da løsningen på alt det hifiævl der er på siderne, Poul! Sælg dem noget gammelt skrammel der kan blæse voksen ud af ( eller ind i) iørerne, så er en hel branche lukket imorgen!

14. juni 2011 kl. 11.38  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen jeg kan slet ikke udtale mig på de andres vegne udover at ens eget altid er det teoretisk bedste i hele universet. Nå, men måske der senere kommer en kommentar fra en af de ulykkelige, der fik sig en gang eksistenstielt sansebombardement. Vi må jo trods alt erindre, at de her systemer findes i identiske mellemstore PA-systemer (når ses bort fra hornets størrelse), og der plejer lytteafstanden at være fra en del flere til ganske mange meter. Sommetider hundreder..
Måske jeg skulle høre noget Søren Huss, han lyder som en rigtigt spy fyr. Lånte du forresten ikke for længe siden vores Foyle-DVD er?

14. juni 2011 kl. 12.42  
Blogger levesen sagde ...

Nope, I do not like Mr. Foyle, so you must find another suspect...

Jeg vil med stor glæde forære jer den Saybia CD jeg har, den første med dem, når man har hørt den en gang, så ved man hvordan de næste CD ere fra dem vil lyde:-))

14. juni 2011 kl. 12.52  
Blogger Thomas sagde ...

Som Angus Young fra AC/DC sagde det under et interview:

"Evil tongues say that we have made 12 albums that sound exactly alike. That's complete bollox, it's actually 14 albums that sound exactly alike!"

14. juni 2011 kl. 23.15  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start