onsdag den 1. juni 2011

"Derfor blev vi spillemænd!"

 
Posted by Picasa

Overskriften i dag har vi som sagt sakset fra det betydelige danske nordenfjodske kult-orkester "De Gyldne Løver" Der er godt nok mange fjorde i danmark og det er derfor underligt, at begrebet "nordenfjordsk" alligevel er så forholdsvist entydigt hvilken fjord det drejer sig om. Hvis det så altså overhovedet havde været tale om nogen fjord, for det er det overhovedet ikke i tilfældet Limfjorden, som jo naturligvis alle andre steder i verden ville blive kaldt det som det var og er: Et stræde! For en fjord er jo uundgåeligt og formelt lukket i den ene ende på samme måde som en flod starter i den "tynde ende" (ofte ganske vist flere men så blot så meget tyndere)

Sig så ikke, at denne side ikke tænker over tingen og sjældent mere end over de ganske ligegyldige, selv over grinagtig sprogbrug i de mest formørkede og afsides områder af Danmark. Som ikke engang fatter, at de slet ikke bor nord for nogen fjord. Måske de bare mener Mariager fjord?
Hvis man skal dømme efter den skrigende mangel på ægte kompetence i forbindelse med min kære svigermors nyligt brækkede håndled på det vist ellers ganske-eneste lokale centralsygehus, så er det godt man ikke endnu er blevet syg deroppe selv. Trods alt er der allerede fra den tidligste stenalder arkæologisk klare eksempler på en succesfuld heling af knoglebrud, tydeligvis en lære, som lægerne på Hjøring Sygehus ikke lige havde "annammet" Mage til inkompetent håndværksmæssig klamp som med den helt håbløse skinne-lægning på den kære ældre dame skal man dog lede længe efter, ihvertfald i andre dele af landet. Og så måske alligevel ikke, som min mors død for et par år siden på Horsens Sygehus viste. "Sorte huller" findes helt tydeligt osse udenfor kosmologiens verden..

Tilbage til det dér med "spillemænd" Billedet i dag viser en af de ting, som er firmaets normale kompetenceområde og som vi alt for hyppigt beskæftiger os med: Rent bras! Den her latterlige lyseffekt går helt rutinemæssigt fuldstændigt i elektrisk smadder, når pæren springer. Og så er det forresten ganske ligemeget, om pæren kortvarigt kortslutter eller blot afbryder i forbindelse med sin "Himmelfart" Imponerende ingeniørkunst helt i tråd med knoglebruds.kompetencen på Hjørring Sygehus. Hvor man som en selvfølge ved fjernelsen af de i forbindelse med fjernelsen af den (efter den nødvendige opbrækning af bruddet efter første fiasko-forsøg på en lave en ikke-fikseret skinne) installerede kraftige ståltråd naturligvis blot trak denne ud uden bedøvelse. Fyr dog de inkompetente idioter deroppe eller bedre, bræk deres arme og ben og lad dem smage deres egen mangel på rettidigt bedøvende medicin!

Og så ENDELIGT tilbage til den skide lyseffekt. Når man så forsøger at fjerne låget opdager man naturligvis, at skruehovederne på de selvskærende skruer ned i metalpladen under er smadret til fysisk ukendelighed under produktionen. Udover at de er fyldt med maling, ikke at det gør nogen forskel her. Når man så får dem boret ud opdager man så, at den efterfølgende nødvendige samling på grund af elendig metallisk "pasform" simpelthen kræver kraftigt hydraulisk værktøj. Fordi selv den lidt sølle og ganske patetiske og ret kølige pære i det her plat-apparat har deformeret metallet, så alle huller forlængst er parallelforskudt. I alle mulige retninger desværre og så det vel egentligt ikke længere parallelt, sådan i virkeligheden nærmere lidt "kosmisk Big Bang-agtigt", hvor alle legemer som bekendt konstant bevæger sig væk fra alle andre.

Vi beklager dagens nødvendige parentes, men vi følte lige et presserende behov for at forklare, hvorfor en så betydelig del af firmaets aktiviteter er helliget de gode gamle ting fra elektronikkens guldalder, som vi normalt afbilder her. Vi arbejder blandt andet for at leve og det kræver rutinemæssig omgang med tekniske udskud og ligegyldige blindtarme som den her lyseffekt. Og naturligvis osse for at have tid og råd til det der virkeligt tæller: Kærlighed til det og dem, der virkeligt fortjener det! Og lige i den retning er der faktisk en særdeles spændende ganske gigantisk-stor forstærker-ting undervejs, som lander vistnok på onsdag. Som både kan skilles ad og alting.

Det skal dog lige med, at den her så-benævnte "Stormbird"-lyseffekt er fra et firma, som med underfundig humor kalder sig det fiktive navn "ACME" Det er fiktivt og må forblive så, fordi det kommercielt både først og sidst blev anvendt i Warner Brothers-tegnefilmene om "roadrunner"-strudsen og den tilhørende prærieulv Wile E. Coyote. Hvor varemærket ACME uvægerligt var hæftet på ubrugeligt og katastrofarligt bras- som altså osse her. Et særdeles selv-humoristisk "touch" her, det må i sandhed siges.

Og så skal vi til de få endnu ikke frafaldne lige henvise til atter en hjælpeløst jubel-positiv test fra ene-ejeren af engang så velbesøgte hifi4all. Som ikke overraskende på trods total mangel på konkurrence alligevel sejled ad Helvede til. Nå, denne gang er Gige i gang med en test af en sikkert udmærket McIntosh CD-afspiller. Vi siger udmærket her, fordi firmaet i tidligere tider lavede forrygende fede helt vildt overdimensionerede forstærkere, som vi jo selv besidder 3 stk. af. Dem laver de så desværre ikke længere og vi spejder givetvis forgæves i deres produktprogram efter noget tilsvarende til vores egne giganter, som længere bruges professionelt. Eller blot KAN bruges, svaret er nok ikke rigtigt noget af det..

Derfor kan det nu sagtens være godt nok alligevel og ganske gennemsnitligt og da ikke mindst, fordi gennemsnittet ikke akkurat er stigende. Som med vores lyseffekt her, som også efterhånden er ganske almindelig. Hvor selv gevindet til holderen er så håbløst skåret, at det selv ikke strammet med en rørtang OVERHOVEDET kan bringes til andet end at hænge og dingle frem og tilbage. Mageløst makværk!
Som naturligvis også ganske forventeligt Giges test, som vi dog nådigt ikke vil gå ind på, dertil er underholdningsværdien simpelthen for ringe, kun overgået af informationsværdien, som desværre er ENDNU ringere..Hold dog op, mand, slet ingenting er stadigvæk uendeligt langt bedre end det, som du præsterer, Mikkel!
Alene din kloge bemærkning omkring valget af et Denon-drev i denne nye 60.000,- McIntosh afspiller er interessant. Det kan naturligvis være det bedste værk, muligheden er der altid, men hovedårsagen er nu nok, at holdingselskabet bag Marantz/Denon fornyligt opkøbte antageligt nødlidende og styrtblødende McIntosh. Fordi stupide anmeldere overalt i verden, både lallende amatører som du/dig og andre naturalie-betalte mandlige ludere blandt anmelderkorpset forlængst er holdt op med at vide, hvad kvalitet virkelig er. Hvis I altså nogensinde har vidst, hvad nu nok nogen har, (ikke at det nok er rimeligt lige at anklage dig for dét, Mikkel!) ikke at det gør det andet end værre. Og altsammen så meget mere uafvendeligt.

Nå, man kan så ikke sige, at McIntosh` nedtur startede her, den største katastrofe var vist, da de lancerede deres første og heldigvis vist hidtil eneste pladespiller, en seriøs kandidat til verdens grimmeste og mest grinagtige og tå-krummende audioprodukt. Det er vist også det bedste, der lige er at sige om tingenes håbløse tilstand..
"Derfor blev vi spillemænd", fordi vi til enhver tid foretrækker musik for ligegyldig skod-teknik og det vil vi så gøre lige nu, lægge en stor rund long-playing plade på vores SME 30-værkstedsspiller: På med Moving Hearts og "Dark End of the Street"

5 kommentarer:

Blogger Ruben sagde ...

betyder det at Mcintosh - MC 1.2KW er en skod forstærker ? eller er det blot CD-maskinen, pladespilleren og Gige i al almindelighed du er træt af :-))

1. juni 2011 kl. 10.04  
Blogger Poul M sagde ...

Den sidste er naturligvis det værste og så kan man arbejde sig baglæns derfra i gebrækkelighederne. Efter at have rodet med MC-2500 og MC-2600 over et godt årti efterhånden, så kan det godt være, at en 1k2 er fin og velspillende. Men i forhold til tidligere tiders Mac-byggetradition så ville de falde fra hinanden ved første brådsø ombord på de linere, hvor alle vores egne kommer fra. Men når det næstebedste er godt nok, så er 1k2 sikkert vældigt fin hehe

1. juni 2011 kl. 10.51  
Blogger Kristian sagde ...

Gige bør måske ikke at teste hifi produkter, det er ihvertfald min mening efter jeg prøvede selv Lyra Delos som han har testet på hifi4all. Næsten sikker på at han har ikke justeret det rigtig ind.

3. juni 2011 kl. 11.52  
Blogger Poul M sagde ...

Han bør bestemt aldrig teste noget som helst, det turde vist være klart nok. Og det han skriver giver ingen mening.
Jeg må nu sige, at jeg ikke helt fatter hvordan den ohmske belastning af en lavimpedant MC ligefrem helt kan tippe lyden. Ikke at der ikke er forskel på en belastning på 50 ohm og 500 ophm, men det er nu nuancer snarere end sort eller hvidt. Og det er der iøvrigt intet nyt i, Ortofon har i ganske mange år ladet deres lyttepanel anvise ændringerne ved vidtforskellige impedanser. Nu kan man have sine præferencer og synes hvad man vil, men det er nok næppe optimal eller blot fornuftig elektrisk praksis at belaste nogen lavimpedant pickup med mindre (dvs numerisk mere) end 400 ohm. Til gengæld lyder det helt sikkert anderledes ligesom signalkabler uden skærm gør.

5. juni 2011 kl. 07.47  
Blogger Kristian sagde ...

Ja enig der, oplever heller ikke radikal ændringer ved opp og ned indstillinger af belastnings modstanden. Men til fordel for Gige så vil jeg gerne tro at han har ikke justeret pickupen rigtigt i spilleren. Eller jeg ved ikke hvad jeg skal tro faktisk, jeg for meget andeleds resultat end han gør der i testen.

5. juni 2011 kl. 11.06  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start