fredag den 6. maj 2011

Horn-himlen

 
Posted by Picasa

Her til slut af ugen et overblik over lidt kreativt kaos her på vores firma-værksted. Som enkelte nok kan indse, denne skribent ikke helt undtaget, så er ophobningen af JBL 2360-horn ovenpå 4508-dobbeltfemten-boxe, ikke helt langtidsholdbar. Faktisk er det ret umuligt at komme igennem lokalet overhovedet. Hvis det altså ikke havde været fordi denne skribents klædeligt og dermed betydeliget formindskede livvidde lige netop havde gjort det muligt.

Særligt bekvemt bliver det nu aldrig og lyttemæssigt er resultaterne heller ikke p. t. bedre end det egentligt problematisk/tvivlsomme. Og da især fordi det lyder langt dårligere end for blot en uges tid siden. Det kræver selvsagt mere end 0.5-1.0 m.s lytteafstand fra en højttaler på 2 meters højde for at opnå blot nogenlunde brugbare resultater. Et presserende weekend-projekt bliver det således at få tyndet lidt ud i bestanden, så vi kan da håbe på lidt regnvejr.Det værste er så blot, at så gror ukrudtet blot så meget mere i vores anlagte kolossale køkkenhave, og at gå rundt hernede i strålende solskin forekommer heller ikke overvældende begavet. Et tydeligvis totalt uløseligt menneskeligt dilemma, der kompliceres en hel del af, at fruens stentorstemme-stærke bjæffende ordrer, der altid indledes med de fra Askepot-tegnefilmen kendte "ASKEPOT!!!!!"her blot sprogligt let varieret til "POUL!!!!", jo altid står i vejen for sikker transport. Noget må der nu gøres og når jeg selv ligefrem kan se det, så må det allerede have været på høje tid ganske længe...

Det er således ganske svært at være mand lige nu i tiden, hvor drømme og realiteter tvinder sig sammen som en stadigt mere uløselig såkaldt "gordisk knude" hvor der skal mere radikale midler til at klare miseren. Sjovt at tænke sig, at denne mytiske u-opbindelige knude vel for binderen hele tiden har været til at binde op. Dette gordiske knude-mysterium vil således ingen ende tage. Eller KUNNE tage end ikke teoretisk.

Det er lige der vi befinder os nu, hvor logistik-problemet lige akkurat forekommer løseligt. Og bestemt ikke mere end det, fordi det hele problematiseres voldsomt af, at de store horn kun i noget adskilt/atomiseret form overhovedet kan komme igennem dørene ind til vores lager bagved og selv da kun med betydelig besværlighed.
Indtil videre er ingen glæde dog helt så stor som dét at kunne beundre sine "børn". Der desværre som alle børn altid blot er til låns i selve livet som man vel i virkeligheden også selv er.
Men alligevel skønt mens de er her!

2 kommentarer:

Blogger Morten Agerskov sagde ...

Fedt! Det ligner noget fra Dr. Who.

Tak for en hyggelig og morsom blog!

/Morten

8. maj 2011 kl. 01.09  
Blogger Poul M sagde ...

Og man skulle da være et skarn for ikke at sige tak, så mange tak skal du have, Morten!

9. maj 2011 kl. 08.42  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start