torsdag den 5. maj 2011

Det store skridt.

 
Posted by Picasa

Efterhånden går det alarmerende let på morgencykelturen. De tidligere nærmest uoverstigelige bjergagtige massiver er reduceret til en slags tue-lignende småbump på vejen. Inden jeg helt falder i svime oiver egen forrygende præstation så er det vel også sådan ca. den korrekte geodætisk/kartografiske beskrivelse af det østjydske moræne-lanmdskab. Lidt tilfældigt gletcher-sammenskrab og en tunneldal her og der og det er så vist nærmest det. Og det ER det, men det VAR det så indtil fornyligt ikke, hvor en hektisk pustende og svedende flittig morgenskribent sagtens ville have kunnet påstå betydelige kartografiske afvigelser her i områder.

Som lovet i går et lidt mere end halvdårligt billede af den sande lykke.
Og tilsvarende store problemer, uover-(be)stigelige som bakken mod øst ud af Langaa. For hvordan er det lige man på nogen mulig måde kan komme 3 m. væk fra de her kolossale skrumler uden straks at komme i karambolage med en beton-ydervæg? Og for de enkelte vankundige kan vi da afsløre, at det heller ikke er særligt heldigt for nu at udtrykke det lidt mildt. På tværs i lokalet er dimensionerne allerede fra starten lige det mindste, og inde under skråvinduerne og den bærende betonbjælke lyder altsammen noget alternativt. Dårligt desværre.
Ak ja, sikke problemer det dog kan give det her, denne ellers så herlige overflods-situation. Iøvrigt har lidt googling afsløret, at allerede i slutningen af 1980-erne anvendte man i det danske prestige-biografkompleks Metropol ganske samme og identiske supplering med en 2405-JBL diskant som altså så senere er genopfundet af denne skribent. Desværre afslører ingen billeder fra denne forlængst forflyttede installation, hvordan lyd-arkitekterne dengang smagfuldt fik "anrettet" diskanten. Hvis de altså gjorde det og nu er det så en god gammel historie.
Næsten ligeså god en historie som det er, at den et årti senere installerede THX-certificerede ligeledes JBL-installation for alle involverede lød noget dårligere end den gamle.

Dette har helt givet været en helt almindelig situation overalt i verden, hvor alt guldet blev kastet bort og alt skramlet sat ind mod behørig dusør. Anderledes kan man vel dårligt beskrive den misere, som det var at kassere fremragende udstyr uden mulighed for THX-certificering (fordi kun PRODUCENTEN kunne få den, ikke selve installationen og dermed lyden) til fordel for ja vel nærmest "pis og papir"
Det er ihvertfald det, som vi her i området ser i dag og hvis man skulle være i tvivl over kvaliteten (den manglende, forstås) så prøv at lukke øjnene og se om du kan følge dialogen næste gang du er i biffen.
Det kunne man dengang i 1980-erne i Metropol og det kunne man forøvrigt også 50 år tidligere overalt i verden. Dengang JBL og Altec herskede som de forlængst uddøde fortidsøgler som de nu er blevet.

3 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Fantastisk! Det er jo næsten køreturen værd.

vH pH

5. maj 2011 kl. 08.40  
Blogger Poul M sagde ...

Til Nürnberg eller deromkring hvor de kommer fra? Jeg skal forsøge med et panorama-billede til i morgen. 8 stk. megaskrumler plus horn til et sæt mere plus sub og sager fylder noget op. Nu må vi så håbe de finder god anvendelse et sted i et kæmpestort nybygget hus et sted. Højttalere af den her størrelse og bonitet må man/bør man bygge OMKRING

5. maj 2011 kl. 08.45  
Blogger 27pH sagde ...

Jeg tænkte nu på et smut til Århus, men du kan måske bare skrue op så kan jeg vel høre det herovre.

vH pH

5. maj 2011 kl. 11.13  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start