tirsdag den 3. maj 2011

Vores nye line source-højttalerprojekt

 
Posted by Picasa

Vi er ved at forberede en større professionel installation i en nybygning, og i den hen-retning eksperimenteres der for tiden med at stable bunker af højttalere ovenpå hinanden. Allerede tidligt i udviklingsprocessen er vi dog stødt på betydelige problemer, da blot første del af projektet med stabling af blot 2 stk JBL-biografhøjttalere ovenrpå hinanden kræver en loftshøjde på 4.10 m. Der funderes for tiden dybt over at løse dette ganske uløselige problem.

End ikke en sidelæns/liggende testopstilling er rigtigt mulig, da vi som afbildet i dag i går (sjov sætning..?) fik de sidste 2 sæt biohøjttalere ind. Med en ganske forudsigelig totalhøjde på 8.20 m. taler vi om noget, der ligner en Grateful Dead-koncertopstilling fra 1970-erne. Hvis stort i sig selv er godt, så bliver det her altså rigtigt stort og godt. Fordi det allerede er så stort, at blot de senest tilkomne fyldte godt op i en stor kassevogn.
Tjah, sådan er livet så barsk på en morgen, hvor de forskellige elektroniske medier ret forudsigeligt omhyggeligt udspørger deres egne korrespondenter om, hvad der nu vil ske efter Bin Ladens død. Og svarene lyder underligt nok aldrig: "Det aner jeg simpelthen ikke blot det allermindste om" Alle mener altid noget og da især om ting som det her, som ingen overhovedet kan have nogen ide om.

Sagen med en terrororganisation er ganske overordentligt simpel: Den fungerende leder som nu pludseligt afdøde Bin Laden kan KUN opretholde sin autoritet og legitimitet som leder ved konstant at have nye projekter undervejs. Omvendt kan den kommende leder udelukkende vinde sin autoritet og legitimitet ved OGSÅ at planlægge og udføre nye terrorangreb. Der er sådan en ulyksalig såkaldt "meritokratisk terror-innovationsmodel" indbygget i hele det verdensspændende netværk af organisationer, hvor den mest rabiate altid er den mest legitime. Og udelukkende forbliver det ved konstant at gå allerforrest.

Nå, der er heldigvis lokalt råd at få. I dagens JP portrætteres i et lettere hagiografisk portræt den lokale psykologi-professor Benedicte Madsen, som vist har patentet på al konfliktløsning. Det mener den i bund og grund ganske sympatiske dame nu næppe elv, men dette journalistiske "lammedik-værk" over 2 store sider er lige i den påske-lamme ende.

Sjovt når gamle forlængst frafaldne kommunister (men ikke helt tidsnok til ikke for denne skribent at have mistet troværdigheden) som fru Madsen så sent i livet endeligt finder guldet. Desværre fremgår det af portrættet, at konfliktløsningen på de3t personlige plan lader en smule tilbage at ønske.

Trods et ægteskab nu løbende på 12. år.kan hun og ægtemanden stadigvæk umuligt finde ud af at bo sammen. Der er noget med at han spiser ost om morgenen og hun vistnok sommetider hører musik om aftenen. Tal om uoverstigelige og uløselige problemer ude i den store verden når der på det helt nære tårner sig sådanne vanskeligheder i synkroniseringen af det perfekte ægteskab op og man således ikke formår at løse sine egne.Helt troværdigt eller med noget videre håb for en fredeligere fremtid forekommer disse akademiske aktiviteter vel således næppe..?
Ganske vist er det langt lettere at løse andres problemer end sine egne, men når nu ens egne er SÅ SMÅ og alligevel så ganske uløselige. Det her minder mest om den skaldede kvaksalver i diverse Lucky Luke-tegneserier, der altid solgte sin mirakuløse hårmixtur.

1 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

How much are you supposed to tip your hooker at Christmas? - 90 degrees. he he

Hvad med at lægge dem ned og så løfte sofaen. Så kan du ligge ned og blive blæst igennem?

vH pH

3. maj 2011 kl. 14.37  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start