fredag den 15. april 2011

Snøbler og snæbler

Vi beklager det totale udfald på dette sted i går, som skyldtes, at denne skribent med sin ellers suveræne kropskontrol næsten frøs fingrene af. Helt så galt var det ikke helt, men det viste sig noget dumt og overmodigt at køre den obligatoriske lange morgencykeltur uden handsker. Med hånden konstant på bremsens metalhåndtag på grund af den faretruende høje hastighed var der dømt "afkøling" i morgenene frosttåge i smertelig grad. At hjernen blev tilsvarende svalet og tanken tilsvarende kølig var altsammen til ingen nytte.

I dag vil vi også forsømme lidt, da der er en hel del leveringer lige her inden mange af vores kunder begynder en fortjent ferie. Den sikkert af mange længe ventede mellemtid for dette forårs motionskampagne er den glædelige, at denne skribent er næsten halvvejs mod det altid flygtige mål som mandsideal. Fruens vurdering afviger lidt, men ellers går det godt nok ganske godt.

Vi vil forsøge en af de kommende helligdage at snakke lidt om den helt vilde såkaldte "Gung Ho!" kollektive krigsliderligfhed, der har ramt ikke mindst Danmark i forbindelse med interventionen i Libyen. Især en korresponent i Benghazi er virkeligt kommet langt "over stregen" i sine tydelige partsindlæg for oprørerne, der åbenbart ikke kan fatte, hvorfor FN og NATO ikke gør det beskidte arbejde for dem og bomber løs på Gadaffi. Nå, heldigvis og ikke blot det mindste uventet er de tydelige "kolde fødder" ved at indfinde sig hos interventionsstyrken. Trods ihærdig indsats fra helt komisk-mekanisk agerende Anders Fogh Rasmussen meldte ikke én eneste ind med blot et sælle fly. Sådan noget er særligt interessant i betragtning af, at de hidtil indsatte fly ikke længere uden omfattende service kan fortsætte. Et par af de danske ellers vist opkundeligt kun 4 fly er da vist fløjet hjem og kommer garanteret aldrig tilbage. En total service varer måneder. En ikke-supplering af fly er altså ikke blot en stilstand, det er en lynhurtig nedtrapning, og det samlede danske luftvåben vil i løbet af en måneds tid mere være helt flyve-udygtigt i måske et helt år fremovcer.

Udover at det er skidesvært at bøffe Gadaffis styrker, for som de danske journalister så forarget beskriver det, så holder han sine styrker inde i byerne, hvor de er svære at bombe uden skæbnesvangre civile tab. Jamen, er han dog ikke mageløst nedrig, denne folkemorder og kannibal? Næppe, Libyen består trods alt af ørken, hvor det ikke giver megen mening at rulle rundt i ældgamle sovjet-russiske kampvogne uden aircondition fra 1960-erne. Man kan vel dårligt bebrejde hans panserstyrker for at være lettere uvillige til at begå selvmord. Enten dø af hedeslag eller af raketter.

Alligevel er Gadaffi ifølge medierne selvfølgelig en såkaldt "snøbel", fordi han gør fuldstændigt det samme, som palæstinenserne og alle andre oprørsgrupper altid har gjort. Gemt sig blandt en masse andre mennesker. De kender nu næppe dette ellers fine danske ord, "snøbel".
Nok næppe heller det ikke videre beslægtede men ellers temmeligt enslydende "snæbel", som ellers er navnet på en dansk art af ferskvandsfisk. i detle taget er zoologi ikke noget videre modefag længere. Her til morgen lød det glædestrålende, at man nu havde sat en radiosender på den invasive rovdyr-art mårhunden, så man kunne finde de andre. Nej, ikke som man måske kunne forvente, flere mårhunde, nej som der stod på DR-spisesedlen, de "andre mårer" Som altså er en helt anden dyreart og har ligeså lidt at gøre med mårhunde, som "snøbler" har med "snæbler"

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start