mandag den 11. april 2011

Fruen er...

..på varetur i det storkøbenhavnske område i dag, og det giver visse problemer. Det første er, at jeg desværre ikke kan finde det kabel, som man bruger til at sætte kameraet til denne diminutive computer. Eller de fleste andre for den sags skyld, der er tale om et ikke fuldstændigt ualmindeligt USB-stik, det er blot bittelille i den anden ende.

Derfor kan vi endnu så ikke uploade billeder af den seneste "lille nye" i vores stadigt fortsatte bio-projekt. Ikke nok med, at vi af en kær ven fik en helt autoriseret JBL-box til "dobbelt 15", nej, vi fik sandelig også bragt en bunke af de passende skruer. Derfor kan vores største JBL negerrøvs-modeller nu spille MEGET mere bas. I stedet for nænsomt at rulle af ved 45 Hz, så sker det nu første ved omkring 30. Hvis dette ikke ligefrem ligner et stort skridt for menneskeden, så er det ganske misvisende. Alle store skridt består jo trods alt af ganske små skridt for den enkelte. Sommetider er disse skridt så små, at det ganske vist mest kan minde om skridt-gang på stedet, som dette, men alting tæller vel indenfor den nyere kaos-teori...?

Belastbarheden på de anvendte JBL 2235H er i det noget snævre "pass band" (de deles ved 50 Hz med 24 dB/oktav) ret betydelig, men det bliver endnu bedre engang. Nemlig når vi får lavet kasserne til de andre 4 stk. 2235H, som blot ligger og flyder omkring. Det bliver som at cruise i vores nye/gamle Mercedes E270: trods måske allerede betydeligt lydtryk/fart, så giver et "kick down" øjeblikkelig respons. BANG!!
Lidt fedt er det nu, den her helt overdrevne mængde af overskud.

2 kommentarer:

Blogger levesen sagde ...

Ej, jeg tror du har misforstået noget. Gør da i stedet for som System Audio! De sætter bare et hav af verdens mindste (bas)enheder på 3 tommer sammen, som dermed er langt langt bedre end de store basenheder du ææælsker. Og de er jo HURTIGE, de der diminutive enheder fra SA, måske næsten hurtigere end lyden selv? Vidner om ekstrem videnskabelighed hos SA, som uden nogen har bemærket det, sandsynligvis har sat nye audiofile milepæle.
Det er osse meget nemmere at lave et (mindre) kabinet med en helvedes masse fornærmende små basser, de kan vel også sidde på sider og kanter? Jeg tror fruen i huset vil nikke til mit syge forslag...

11. april 2011 kl. 12.33  
Blogger Poul M sagde ...

Måske der skulle overvejes lidt der. Konstruktør Witthøft har altid været en videnskabeligt uhyre velfunderet fyr, som kun har valgt den billigste løsning efter at have givet det et nyt navn. Under alle omstændigheder vanker der snarlig ballade når der i den allernærmeste fremtid atter et par sæt store JBL biohøjttalere mere op...Hvor de så lige skal stå er ikke længere fuldstændigt banalt.
Nå, men vi sælger jo så heldigvis osse lidt engang imellem ellers havde vi jo forresten heller ikke råd til at købe ind.

11. april 2011 kl. 14.18  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start