mandag den 18. april 2011

Vejet og fundet for LILLE

 
Posted by Picasa

Inden morgenenes efterhånden tiltagende-tvangsmæssige motionscykeltur et billede af det, man vel må kalde for en slags "paradigme-skift". Vi ser simpelthen et tydeligt eksempel på, at proportionerne simpelthen ændres. Til venstre står noget, som for ikke forfærdeligt mange siden var stort og godt, nu er det så kun godt. For til højre står jo en lidt "landbrugsmæssigt udført" udgave af en også delvist selv-komponeret version af Altec-Lansings vidtberømte "Voice of the Theatre"

Nu er det med det selv-komponerede naturligvis den allerbedste del af historien, for hvad kan man dog selv gøre forkert? Intet naturligvis, med mindre konen er i nærheden og det er hun ikke lige i dette øjeblik. Ellers ville være svaret have været ikke meget mindre kategorisk, men nok i en noget anden retning..
Derudover spiller den dér lille fyr, JBL Olympus, med sin massive 375-driver forsvarligt forankret både for og bag i det formidable kabinet, nu helt aldeles fremragende. Selv om den tiltænkte gulvplacering af denne uhyre lavstammede højttalere diketerer lytterum af balsals-størrelse. Eller alternativt buskmænd eller helst mennesker af dværgvækst som publikum, lydkilden er trods alt kun hævet 40 cm. fra gulvet.

Desværre er den som tydeligt afbildet alligevel på trods af sin betydelige størrelse og endnu større vægt nu blevet den "lille" i den ulige kamp mod det endnu større. Det er derfor, den er på vej ud for i ugens løb at gøre plads for endnu 400 kg. massive monster-højttalere. MEGET, MEGET større, men nu nok næppe tilsvarende bedre. Begge disse monumnentale JBL-systemer har nu desværre den fælles-karakteristik, at man for korrekt lyttemæssigt perspektiv skal adskillige meter væk, og dette problem har vi så endnu ikke kunnet løse tilfredsstillende. Fruen slår sig stadigvæk noget "i tøjret" som en forårskåd kvie ved tanken om at få dem op i stuen, og det er der da bestemt nogen rimelighed i..
Heldigvis bliver den fyr, der skal have de her JBL Olympus, mægtigt meget glad, og så ender det jo alligevel altsammen godt. Selv om de altså lige lidt klejne i det kan de nu sagtens give permanente høreskader, og så er det jo endda ikke så ringe endda altsammen!

1 kommentarer:

Blogger Ruben sagde ...

Skal man ikke bare have nogle meget lave møbler - lidt japansk inspireret indretning - for at de olympus er i deres rette element - flotte er de

18. april 2011 kl. 09.41  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start