fredag den 29. april 2011

2/3 af den uendelige vej..

..er nu tilbagelagt. Lyder det lidt absurd er det fordi den euklidske geometri så vidt jeg mindes ikke omfatter uendeligheden, selv om den græske filosof Zenons tilsyneladende uløselige paradoks om skildpadden og haren jo indikerede, at man fuldt ud var klar over egne forklaringsmæssige begrænsninger. Det var dén der om haren, som aldrig nogensinde kunne indhente skildpaddens 10 m. s forspring, fordi det ellers ikke særligt hurtigtgående reptil til enhver tid ville være kommet et lillebitte stykke længere. Hvorefter haren så skulle tilbagelægge dette ganske vist mindre stykke for efterfølgende blot at opdage, at den skide padde allerede var kommet et bittelille stykke videre. Osv., osv, indhente den ville den aldrig kunne. Ligeså lidt som antageligt ret mange gymnasieelever på trods af tidens umådelige visdom om potensfunktioner og andet helt ligegyldigt vil kunne forklare paradokset på stående fod. Eller siddende for den sags skyld.

De 2/3 af dagens uendelige rejse dækker denne skribents øjeblikkelige vægttab i forhold til livets hidtidige absolutte maksimum. Som naturligvis matematisk set kun kan være et såkaldt "lokalt maksimum" fordi livet trods alt ikke er helt slut endnu med selv 55 år på bag og sideben. Den sidste trediedel af denne uendelige rejse mod livets nattemørke er så denne skribents åbenbart fysisk betingede idealvægt, for så vidt som det uden nogen anstrengelser lykkedes at vedligeholde den over en 20-års periode. Helt derned behøver vi vel ikke bevæge os, men en halv snes kilo mere ville pynte på badestranden. Helt færdig bliver man tydeligvis aldrig, mon ikke det er livets mest fundamentale vilkår vi tilfældigvis berører her?

Heldigvis er der en forfærdelig masse leveringer i dag med hele bilfulde, og med den kolossale Mercedes stationcar siger det altså en hel del. Vi vil prompte begive os ud på den store Djurslands-tur helt til Grenå og så lige lidt rundt.
Og rundt og rundt det går, og så ender det altsammen samme sted alligevel. Og så skal vi osse lige huske at takke for alle de personlige lykønskninger i forbindelse med gårsdagens frue-fødselsdag.
Og så er det vist blevet tid til lidt automat-gear "kick down" ud over motorvejen mod Grenå. WROOMM!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start