mandag den 14. marts 2011

Uimodståelige fristelser

I dag er denne skribent udover at være lidt mere end halv-snottet osse lidt mere end halv-travl. Vi har jo trods alt vores mangeårige uhyre tilfredsstillende professionelle virke ved siden af denne lille hygge-blog. Når man som denne skribent i så mange år har virket så relativt selvstændigt, så indfinder der sig vel efterhånden en vis grad af professionalisme. Ja, det endda i en sådan grad, at vi gjort ordet til en del af firmaets navn. Og naturligvis osse for at holde forhåbentligt god afstand til den mere kuriøse diskussion om hifi. OG sjovt nok osse den professionalisme, der hævdes at herske der, hvad det så har med hifi at gøre.

Vi havde egentligt her besluttet ikke at kommentere det helt ubeskrivelige pladder i diskussion om, hvad ordet "professionel" overhovedet betyder. Mest fordi udstilling af hjerteskærende mangel på elementær forståelse af nogetsomhelst jo ikke i sig selv er særligt interessant. Alligevel føler vi os på grund af vores nyligt an-nammede navn os trådt noget for nær. For hvad betyder ordet professionel egentligt? Og kunne noget være mere ligegyldigt? Ja, det kan det, mere herom tilsidt.

Vi er helt tydeligt i disse dage ude i noget, der sætter helt nye lavkomiske standarder for diskussionerne på hifi-området. Det er faktisk så trist, at det slet ikke længere er sjovt, end ikke kuriøst. Blot jammerligt. Bemærkelsesværdigt, jo tak men udelukkende fra at klinisk synspunkt. Det gode ved det er, at der kun er et par stykker, der sætter den sørgelige dagsorden. Det triste er så, at de overhovedet får lov til det. Som når en simpel forkølelse til sidst endeligt tager livet af en patient med AIDS i terminalt udbrud.

Som sagt diskuteres der, hvem der er de ægte professionelle. Sådan en måske lidt luftig kvalifikation efterspørges blandt både forhandlere og anmeldere af hifiudstyr. Diskussionen er tåkrummende stupid, fordi det særlige over-tågehorn i denne debat, en vis Spencer (sig dog hvad du hedder, mand!), definerer en sand professionel som en, der vist sådan lever af det. Hvis det forekommer dybt, det her, så er det naturligvis fordi det ikke er det. Hvem i Helvede har dog hørt om en professionel pølsemand eller afrydder hos McDonald`s

For at ordet professionel skal have nogen mening indenfor hifi skal der naturligvis ikke kun være tale om et lønnet job. Der er eller har da engang været tale om forskel i kvalifikationer hos pakke-manden og frontsælgeren i forretningen. Nå, sådan er virkeligheden så tydeligvis ikke længere, hvis man lever af det er man professionel. Ja, selv den nyligt ansatte diskenspringer Otto er åbenbart i sin selvforståelse blevet professionmel og tillykke da med det. Så er det vist bare at komme i gang med arbejdet og ikke sidde og spilde tiden..?Tjah, her gik vi selv og troede, at ordet "professionel" også var noget, der omfattede kvalifikationer, men tog tydeligvis fejl. Trist nok når vi nu hedder det vi gør!

Det helt latterlige er så, at der i ganske samme tråd efterspørges såkaldte "professionelle ANMELDERE" Her betyder ordet blot ganske andet, for absolut INGEN enkeltpersoner har nogensinde i Danmark kunnet leve af at anmelde hifi og i nutiden er denne forskel blot, at OVERHOVEDET INGEN STADIGVÆK ikke kan leve af det, afgjort en ubetydelig akademisk forskel. Nå, i egen selvforståelse man man altid selv være professionel selv om man blot er en sørgelig skæbne af en forstads-randeksistenser og andre førtidspensionister..

I det hele taget er professionalisme noget underligt noget og hvis det foregående forekommer som logisk noget under vores sædvanlige uhyre professionelle og høje standard er det desværre både uundgåeligt og ikke det mindste tilfældigt. Logikken er altså noget "flyvsk" derude i de seneste dages debatter. Som forlængst er ophørt med netop at være debatter.
Alligevel er det nu bemærkelsesværdigt, at tåkrummende Spencer atter engang gør det umulige: Sætter ny rekord i almindelig forsludring. Hvorfor lader vi os egentligt provokere af det? Måske fordi det virkeligt fortjener eller vi blot er lidt omtågede af forkølelse her til morgen.

I et citat fra ak ja 2003 mener han at kunne afsløre, at den danske hifi-presse er lettere halv.korrumperet og dagsordenen sættes af annoncørerne. den oprindelige artikel er skrevet af den glimrende skribent Peter Rahbek og er helt givet korrekt. På sin tid men den tid er altså bare FORBI, venner!
Sagen er helt klart denne: For at nogen gider betale nogen i en luder-branche som hifi altid har været (og det passer, jeg har selv været der engang for længe siden), så kræver det en vis minimal attraktion hos luderen. Ellers er der ingen kunder og efterfølgende heller ingen ludere, et simpelt og ældgammelt kredsløb.
I dette tilfælde er luderen altså det medie, papir eller elektronisk, som skal forsøge at leve "professionelt" af det.

Problemet er i dette tilfælde, at i dag kan ingen længere lave af det. Ingen vil tydeligvis længe betale luderen eller det forlængst afblomsrede hifi-magasin alt for langt forbi sidste anvendelses-og salgsdag for de tjenester, som ikke længere eksisterer.
Og igen for ligeledes afdøde arveprins Knud: Hvordan kan de ord, som ingen af de danske elektroniske medier længere selv bidrager med være TIL SALG for annoncørerne. Og hvorfor dog købe noget, der forlængst ikke længere eksisterer. Nå det er der så sjovt nok heller ingen der gør, kun tom snak ak ak ak..Det mest nådige og eneste professionelle ville vist være snarligst at aflive de her helt vanvittige "tråde"
Og vi undskylder til vores mange faste læsere for dagens ekskurs udi almindelighed meningsløshed og den menneskelige tanketomheds yderste vildveje og afkroge.

5 kommentarer:

Blogger Poul M sagde ...

Og så kan vi se derude på nettet, at vi sandelig er blevet spottet. Og så fortsætter galskaben alligevel for staklen Spencer, for efter at have lovprist de professionelle kvalifikationer hos pølsemænd fra en kant, så går han nu til at sætte profesionel lig med noget, der vel må kaldes ren politisk korrekthed.
Nej, professionalisme er etik indenfor faget, intet mere og heller ikke mindre

14. marts 2011 kl. 12.03  
Blogger theboxerdog sagde ...

Der er 2 måder at højne sig selv på.

1: klappe sig selv på ryggen og sige; GODT KLARET DU
2: Nedgøre andre for selv at føle sig dygtig

Du evner begge dele på en gang (0)(-)

EDIT: Det er der så også andre der gør...... I MK IIIIIII udgave !

14. marts 2011 kl. 16.54  
Blogger Poul M sagde ...

Tak ikke mindst fordi du minder om, at træerne heldigvis ikke vokser helt ind i himlen som hos det store idol. Derudover synes jeg nu ikke dagens tekst særligt opfylder punkt 1. Andre dage nok mere faktisk.
Heller ikke særligt punkt 2 i dag, hvordan skal man dog referere anonyme mennesker som Spencer uden nærmest bare at føle sig åndssvag? Og hvorfor overhovedet tage anonyme menneskers pladder op i dag eller for den sags skyld nogen dag? Nå, i det mindste er du da ikke ret anonym.
OK lidt dum er jeg helt tydeligt siden jeg nu hopper på limpinden.

14. marts 2011 kl. 17.36  
Blogger Thomas sagde ...

I min verden er professionel en der beskæftiger sig erhvervsmæssigt med et område. Selv om mange bruger amatør som et skældsord forbinder jeg ikke noget kvalitetsmæssigt med betegnelserne professionel og amatør, det dækker udelukkende over om man lever af det eller ej.

Etik indenfor faget kalder jeg derfor ikke professionalisme, det kalder jeg faglig stolthed.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at være en professionel klodrian og levere et lorteprodukt, men gør man det for tit holder man sandsynligvis op med at være professionel i takt med at kunderne forsvinder/nægter at betale. Herefter må man nøjes med at være klodrian på amatørbasis, hehe..

Min bil bliver repareret af en amatør med høj faglig stolthed (mig selv), det foretrækker jeg frem for at overlade den til professionelle der ikke nødvendigvis går op i at lave tingene ordentligt.

14. marts 2011 kl. 18.03  
Blogger theboxerdog sagde ...

Lidt dum er vi alle på et eller andet tidspunkt (o)(-)

14. marts 2011 kl. 23.44  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start