onsdag den 23. marts 2011

Nye sutter og sager

I dag er der så dømt "sommer" her i huset, da vores nyligt indkøbte Mercedes (næsten)-"Sølvpil" skal iføres sommer-dæk. Det bliver så spændende, om de allerede formidable køreegenskaber yderligere forbedres, men det kan vist kun en test afgøre- og -sløre.
Vi skal osse lige huske at sige tak for det helt fantastisk vel-koreograferede og -producerede link for et par dage siden til Top Gear-køreturen med Jeremy Clarkson i en Reliant Robin. Check Streetfire.net og skriv blot "Reliant Robin", så popper tingene op. Vi skal advare om nærliggende risiko for semi-hysteriske latteranfald. Virkeligt flot lavet, den her køretur og især de velmente råd fra Reliant-klubben i South Yorkshire om den nødvendige fremgangsmåde og iøvrigt eneste mulige for passage af rundkørsler er fantastisk. Det her klip må have været virkeligt morsomt at lave og det skinner igennem. Ren automobilitisk slapstick! Og så varede produktionen af denne fødte "dødskører" guddøde os ind i dette årtusind. Se det, lov det nu, det er kosteligt!

Ellers er det som bebudet atter dømt morgen på landevejene på den 25 kg. tunge citybike med forstærket stel og brede dæk. Når man ser på denne skribents lidt sørgelige (grænsende til det lettere ynkelige) præstationer hidtil på de kendte bakker er det mest nærliggende at sammenligne med den nyligt lånte lidt bryst-svage Nissan Micra. hvor heller ingen ned-gearing rigtigt hjælper på nogetsomhelst. Nå, det kan jo skyldes, at det laveste af de 9 gear jeg har, som kan anvendes, er det 4., som allerede er ret højt. Formen er på vej og heldigvis er sommeren endnu et stykke væk og dermed badebukse-sæsonen.
Det er squ godt, at man er gift, ellers ville chancerne ude på markedet nok være til at overse. Jeg må af sted, jeg skulle jo gerne kunne bibeholde min imponerende maskuline udstråling, som for tiden skæmmes en del af en semi-pyknisk facon. Når selv de grålige skæghår som piggene på en oppustet pindsvinefisk kommer til at sidde synligt længere fra hinanden på grund af ekspanderende basunengle-kinder, så er det altså lige op over. Bakkerne, med fuld kadence.

5 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Det er sgu ret morsomt: http://www.youtube.com/watch?v=QQh56geU0X8

23. marts 2011 kl. 08.21  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, men det er vigtigt at have starten med, som er klippet ud her. Streetfire.net!

23. marts 2011 kl. 08.45  
Blogger Thomas sagde ...

Det virkeligt gale er når folk putter større motorer i for at få dem hurtigere, hvis du søger på "robin reliant v8" og "robin reliant r1" finder du videoer af folk der mener at sådan en trehjulet væltepeter klarer sig bedre med 150+ hk.

Den fås for øvrigt også som rumfærge http://www.youtube.com/watch?v=_b4WzWFKQ20

23. marts 2011 kl. 08.48  
Blogger Poul M sagde ...

Ja hvem skulle nu have troet der var flere Antisilvere derude, uha næsten ligeså skræmmende at tænke på som at møde en Reliant Robin i en rundkørsel..

23. marts 2011 kl. 10.45  
Blogger Christian sagde ...

Jeg skal op til Oslo her i weekenden og se de 3 fyre fra Top Gear live. Ja, jeg glæder mig.

23. marts 2011 kl. 19.52  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start