onsdag den 16. marts 2011

Held og Lotto

Nu minder denne skribent vel ikke ligefrem vanvittigt meget om sin genus-fælle David Beckham, som ifølge dagens avis venter barn nr. 4. Med den noget alternativt-smukke Victoria endda. Om denne "opsætning" så er sket naturligt eller med tilsætning af spor af spyt-amylase er ikke til at vide, David var jo ialtfald tidligere kendt for sin noget vide fortolkning begrebet "ægteskabelig troskab" Nok fordi han kunne som alle idoler til alle tider altid har kunnet, den i Budapest for tiden fejrede forlængst afdøde klaver-løve Ferenc Liszt bestemt ingen undtagelse.

Om denne søgen, kvalificeret eller ej, så ender med nogen lykke er ikke til at vide. Paradoksalt er problemet vel nok, at jo flere fristaelser man(d) bliver udsat for, jo mere kommer man i tvivl om man nu er gået til ro i "den rette havn" Måske det ville have været bedre at lurepasse landloven til den næste, selv om forhåbentligt få mænd som Beckham har kunnet vælge så håbløst. Nu er han ellers en ganske usædvanligt enfoldig og simpel mand, Beckham, men alligevel burde han da næsten ikke kunnet gøre det ringere. Eller bedre, det sidste mest for dem der slap for evigt poserende Posh Beckham.

Nå, ligesom man blandt utallige muligheder alligevel kan vælge helt forkert, så kan tilfældet som for denne skribent være ganske fornuftsstridigt nådigt og lykken pludselig ringe på. Problemet er blot, hvordan man får disse ting til at ske MED vilje, både for sig selv senere og for andre, når man nu selv ingen idé har om, hvorfor lykken kom forbi og hvordan man dog i hele verden havde fortjent den? Og hvad fortjener man egentligt i livets store lotteri?

Det letteste og bedste ville naturligvis være at kende de rigtige vindertal i Lotto-en. Hvis man så ikke lige kendte dem, ville det næst-bedste nok være at sælge selvhjælps-bøger om, hvor uhyre let det er at vinde i Lotto. Hvis det her lyder som noget forbasket sludder, er det naturligvis formelt korrekt men ikke desto mindre sandt i vores kære hobby, den forkætrede og forsømte hifibranche. For tiden diskuteres branchens fremtid atter en impotent gang.

Det er der intet bemærkelsesværdigt i, som med den illusoriske Lotto-gevinst er det altid ganske let at diskutere hvordan andre skal gøre og vi skal naturligvis gerne selv bidrage som de eksperter, som vi HELLER ikke er. Vi vil skåne vores læsere for at par af de sædvanlige tvangsautomatisk-aktive anonyme tossers bidrag til diskussionen, det fortjener ingen. Især fordi slet ingen spørger om, hvad det da er, som lige præcist "tænder" dem selv. Andet er der jo som forbruger ligesom ikke at byde ind med. Hvad andre synes og mener er umuligt at vide og da ganske særligt i de her tilfælde, hvor bidragyderne tydeligvis intet som helst har købt i den etablerede hifi-branche i årtier.

Altsammen forudsigeligt ligemeget. Ligeså ligemeget men noget mere alarmerende spild af arbejdstid er til gengæld den lokale som billedekspert engang ganske respekterede Otto. Som ganske vist dengang for ikke meget mere end et års tid siden vist mest betragtede sig som relativ ny-begynder på lydområdet, men sommetider kan læretiden tydeligvis forceres. Forbandet også, min egen læretid i hifibranchen i 1980-erne varede da adskillige år, ja faktisk længere end den efterfølgende ganske korte hifikarriere. Misundelig er man altid på deciderede vidunderbørn. Måske ikke helt så meget lige i dette her tilfælde.

For sagen er simpelthen, at al diskussionen om højttalerne skal være trådløse eller aktive eller små eller blå eller trådløse eller batteridrevne er fuldstændigt irrelevant. Næsten ligeså meget som Ottos beskrivelse på at øge kundernes "total-lykke" ved at opgradere fra et ligegyldigt micro-anlæg til et lidt større stadigvæk fuldstændigt ligegyldigt minianlæg. Sådan noget er eddermaeme dumt at bruge tid på og hvis man ikke kan finde på noget bedre, så kan ligeså lukke butikken her og nu og helst i forgårs. Korrekt højttalerplacering er og bliver simpelthen noget forbasket sludder, når selve valget er HØJTTALERNE fra starten er helt ude i Hampen(midt-jydsk by red. som så mange gange før)

Derfor, lyt til hvad denne alvidende skribent har udbredt sig om så utalligt mange gange før: I stedet for at spilde folks tid med noget, som de basalt er skide-ligeglade med og som de ikke bliver det mindste mere lykkelige af, så giv dog DEN FUCKING OVERVÆLDENDE LYDOPLEVELSE, som gør, at de selv skaber deres ønkser og behov. Det andet "små-pisseri" her med at "sælge (alt for lidt) op" svarer til at sælge en boremaskine til 498,- i stedet for en til 398,- til en kunde, der blot skal bore et enkelt hul i en gipsvæg. Nogensinde. Det er ikke den slags, der kommer til at ændre meget på de faktiske for tiden noget fortvivlede forhold i trælast-industrien. Dertil skal der større drømme til og det skal der osse i hifibranchen.

Nå, så blev der atter engang lejlighed til at lufte recepten på den sikre (hifi)-Lottogevinst, suspekt fra starten, for hvorfor afsløre hvor gevinsten er når man ikke blot i stilhed samler den op selv?
Sandheden er desværre, at hele det her projekt nødvendigvis er besværligt mht medarbejdernes kvalifikationer og ikke mindst deres menneskekundskaber, fordi de nødvendigfor for fremtidig overlevelse nødvendigvis må smide alle "Kloge-Ågerne" ud. For at skabe rum til ægte oplevelser for dem, der måtte forvilde sig ind og vise sig modtagelige for det. Og måske efterfølgende trak andre ligesindede ind. Denne trælse og nødvendigvis langsommelige fremgangsmåde er så også grunden til, at vi ganske gratis stiller denne "hifibranchens redningsplan" til fri afbenyttelse. Fordi vi aldrig selv ville have gidet hvis vi ellers havde troet at vi havde kunnet.
Gentag efter mig, Otto: HIFI er en OPLEVELSES-ØKONOMI"- Ingen oplevelser-ingen økonomi! Og ellers venter helt fortjent og ganske uundgåeligt (goode)-Beirut!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start