fredag den 25. marts 2011

Et offer på modvindens alter

I dag vil vi for en gangs skyld droppe alle sikkert alligevel formålsløse diskussioner om, hvor heldigt det da er som nævnt i morgennyhederne, at de danske fly i Libyen bruger såkaldte "præcisionsbomber" Så kan man jo blot håbe, at man inden affyringen har alle relevante informationer om målet (svært grænsende til det umulige) OG at folk på stedet står ganske overordentligt bomstille. Ikke noget pjat med mødre med barnevogne., der pludseligt fjoller rundt på en lang trappe som den uforglemmelige scene i Sergej Ejsenstheins sovjetiske stumfilm og senere genbrugt effektivt i Brian de Palmas "The Untouchables" For det skal jo med, at alle andre naturligvis også og i adskillige årtier har brugt identisk teknologi, ja selv de krigsvante israelere gør det med de ellers ret kendte problematiske resultater. De rammer helt givet det, som de sigter på men hvad det så er kan sommetider være vanskeligt at vide med nogen rimelig vished.

. Det eneste nye er vel nok, at danskerne indtil videre delvist tror på, at når man bruger "præcisionsbomber", så rammer man præcist. Og det gør man naturligvis også. Et eller andet, eksempelvis som på Balkan den ellers ganske statisk-stillestående kinesiske ambassadebygning. Det er jo ikke uden grund, at man historisk helt berettiget har benævnt "military intelligence" som "a contradiction in terms"

Nå, belært af smertelige erfaringer i går vil hele familien ganske ufortøvet begive sig ud livets vildsomme landeveje. Det blæste rigeligt meget her i går, og vi vil så nødigt komme for sent på arbejde, som det desværre skete i går.
Det kan være vi kan nå at samle lidt op senere, dårskaben derude holder jo ingen pauser selv om vi gør. Ja, den accelererer vel nærmere for tiden næsten hurtigere end selv en hastigt tiltagende fysisk form muliggør for denne skribent...

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start