torsdag den 24. marts 2011

Bomb noget mere! version 2

Nu vil end ikke denne skribent hævde, at Gaddafi er et af Guds bedste børn, ikke engang et af de bedre og så det forresten ganske ligegyldigt hvilken Gud med mulig undtagelse af Belzebub selv, som vi tager med. Der er nu næppe heller nogen tvivl om, at han i den samlede verdenshistories uendeligt grusomme arsenal af folkemordere er noget af en veritabel "let-myggevægter", som det muligvis stadigvæk hedder i drengeboksning i de helt lette vægtklasser. Ikke engang i sin egen grusomme er han noget særligt, i denne konflikt er der nok næppe så mange ofre som for de forskellige kurdiske krige i Tyrkiet, Iran eller Iraq. Hver for sig forstås for slet ikke at tale om ofrene i Darfur, Liberia og Zimbabwe. Og og, rækken er trivielt og grusomt lang.

Nå, men nu proklamerer de danske nyhedsmedier så glædestrålende, at Danmark endeligt, endeligt bomber løs. Man bomber naturligvis ikke MENNESKER, nej man bomber selvfølgelig Gaddafi og det er så åbenbart helt i orden. Det hjælper også en hel del, at man slet ingen korrespondenter har i Tripoli, blot i Benghazi, hvor der nu stadigvæk stædigt mangler alle de i sådanne konflikter obligatoriske billeder af døde kvinder og børn. Nå, men det er så måske i Tripoli og der er det tilsyneladende ligemeget. Mærkeligt med denne nye danske "offervilje", den har ellers traditionelt lammet enhver anvendelse af blot rimelig magt eller tvang, tænk blot på den eskalerende skandaløse pirat-situation.

Det her burde senere virkeligt kunne anskues som et skoleeksempel i folke-forførelse, hvor alle er med for en tid. Som næppe bliver lang men til gengæld vil så skulle skamme sig så meget længere derefter. Når DR TV med næsten seksuel vellyst fokuserer kameraet på et bælte hos en af de utallige frihedskæmpere, som fest-fyrværker løs ovenpå de sønderskudte rester af en kampvogn, som de næppe selv har "bøffet", så er vi lidt langt ude. Bæltet viser bunker af granater og andre godter fra det store internationale våbenmarked, men i den gode sags tjeneste er alle, der er med lige for tiden naturligvis ideelle allierede. Muligvis ikke til evig tid, historien har altid vist, at afvæbningen efter en borgerkrig altid varer længere end krigen. Vi taler altid om årtier...

Nå, men den danske journalist med de strålende næsten seksuelt-skinnende og ophidsede øjne fortæller glædestrålende, at frihedskæmperne bag ham allesammen støtter op om Danmark og ønsker endnu flere bomber over Gaddafi, hurra hurra. Så lang tid man stadigvæk ingen døde viser, så går det fint, men desværre bliver efterspillet så derefter så blot så meget længere og smerteligere.
Om ikke andet så vil det ske den dag i den meget nære fremtid, hvor det går op for alliancen, at den effektive tabsfrie intro-strategi, som man har valgt i dette tilfælde, kun vil tjene til at forlænge det anderledes blodige efterspil og så er det iøvrigt ligegyldigt hvem der vinder.
I den spanske borgerkrig døde der masser af mennesker. De fleste døde blot efter at krigen var afgjort og forlængst forbi. Ikke at det gjorde nogen forskel for de døde. Man kan sagtens blande sig ind, i en borgerkrig kan man blot aldrig have nogen idé om at kunne blande sig ud igen..

Og så er de humanitære aspekter på kryds og især tværs af en borgerkrig ikke engang det værste i dette tilfælde. hvor risikoen for en "Omvendt Iraq-Gate" er ganske tæt på 100% Problemet er helt banal, hvad i alverden de allierede dog efterfølgende skal gøre ved alle de milliarder eller bunker af guld, som alle Afrikas og Mellemøstens og Asiens nationale herskere altid har tiltusket sig efter længere regeringspeioder. Sådan noget er måske osse noget snavs at snakke om, fordi vel ingen mistænker kongerne i Kuwait og emiraterne og Saudi-Arabien for kun at have tjent deres multi-milliardformuer ved at gå med aviser som dreng.

Problemet i Libyen er meget specielt. Libyen har naturligvis som alle andre tyndtbefolkede olierige stater ingen indfødte fattige haft. I Libyen har der været adskillige millioner gæstearbejdere til at servicere landets kun godt 5 mill. indbyggere. Hvis man som forventet finder en helvedes bunke milliarder så er problemet naturligvis hvad man skal gøre med dem. At finansiere felttoget, som dagens JP foreslår, er det dummeste og værste man kan gøre, fordi man derved øjeblikkeligt vil strate endnu en mellemøstlig 2Dolkestødslegende" Den om, at det altid er en andens skyld at det gik gak så galt som det gik.

Alternativt kan man naturligvis give alle pengene til libyerne selv med indlysende total national destabilisering til følge. Ren Anders And og den uhyre illustrative historie om "Skillinger fra Skyerne", intet samfund heller her kan på kort sigt overleve en sådan omvæltning. Fattige lande kan umuligt absorbere så meget fri kapital, rige lande som Libyen kan endnu mindre, forskellen er vist blot akademisk.
Alternativt kan man naturligvis måske INGENTING finde eller blot lade som om, man ingenting har fundet. Begge dele er ligeså selvmorderisk-problematiske fordi alle ved, at alle midlerne er ét eller andet sted og det medfører fuldstændigt samme dolkestøds-konspirationsteori. Det eneste der er værre vil være at de allierede finansierer deres felttog med de beslaglagte midler, for så er det hele jo blot nationalt røveri. Og i fin lokal tradition grobunden for endnu en legende a la "Zions Vise" om de onde og feje, der undergravede de tapre. Hvem det så iøvrigt var og er. Altid mærkeligt nok én selv..

4 kommentarer:

Blogger anders sagde ...

Ja,bestemt en lang række af uheldige konsekvenser af al balladen dernede - spørgsmålet er bare, hvad skulle man ellers gøre... You can't make an omelet without breaking eggs...

24. marts 2011 kl. 14.11  
Blogger Poul M sagde ...

Der er vel ikke meget værre end at gøre netop denne ikke vældigt folkemorderiske konflikt til en "prøveklud" for beslutsomhed og handlekraft og ædelhed når man nu som strudse har valgt (og fortsat vælger) at stikke hovedet i jorden overfor de virkeligt alvorlige og RIGTIGE folkemord i andre dele af verden. Problemet er vel nok, at der for hvert skud man fyrer ud af "Alliance-bøssen" er et skud mindre når det engang virkeligt går galt. Som givetvis i Ægypten igen for hvad er der lige der venter en ny regering der?

24. marts 2011 kl. 15.16  
Blogger anders sagde ...

Det er bare ikke noget svar på mit oprindelige spørgsmål: Hvad skulle man så have gjort?

25. marts 2011 kl. 16.43  
Blogger Poul M sagde ...

Det er så sandt, den her intervention er blot næsten det eneste der er værre end ingenting at gøre. At kalde det her i Libyen for et folkemord i betragtning af alle senere års rigtige eksempler på samme uden at nogen har rørt en finger er simpelthen ødelæggende for alliancens troværdighed. Dandsynligheden taler vel for, at thailandske og burmesiske tropper alene i den samme periode ubemærket har dræbt langt flere karenere. Der er blot ingen komfortable hoteller for reporterne deroppe i bjergene og så er det ligemeget.

26. marts 2011 kl. 08.18  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start