mandag den 28. februar 2011

Tidens dårlige ånde

Om et blot kvarters tid er denne skribent uheldigvis på vej til tandlæge. Nu dækker dette kun relative uheld naturligvis udelukkende vores altid lækkersultne læserskare. Fruen i huset har ud fra den rimelige retfærdighedsbetragtning, at når hun og datteren var af sted i sidste uge, så var det heller ikke mere end rimeligt, at jeg røg afsted. Og det endda uden at ryge overhovedet ellers? Nå, ånden bliver vel næppe ligefrem dårligere af fruens tiltag, der er heldigvis en del at give af i retning af forbedring forstås..

At ryge ad Helvede til risikerer tilsyneladende også et mangfoldigt og væsentligt bidrag til den samlede danske kulturarv, et hændelse af en betydelig vigtighed, at både EU`s og FN`s samlede kulturbevarings-programmer burde kaste sig over denne potentielt lands-skadelige handling. Som dog også til alt held kan anskues helt anderledes. Som blot og bart en elementær tandrensning.

Offeret er til mulig beroligelse blot hele det gamle "bag-katalog" af ligegyldige/ubenyttede tråde på hifi4all. Nu har vi aldrig skrevet der og vil derfor ganske neutralt kunne kategorisere denne veritable "elektroniske losseplads" af lige dele ævl, "hear-say"-pladder, selvhøjtidelig selv-iscenesættelse og almindelig uforskammethed som en kulturarv på linie med gamle lokale reklame-gratisaviser. Og så er der naturligvis midt i bjerget af affald enkelte gode og gen-brugelige ting, som dog forlængst er forsvundet i slagge-bunkernes stank, og hvad nytte har de så?Som noget, der kun kan bruges til at beskrive den netop på tidspunktet herskende (dårlige) "tids-ånde" Det er i et større klinisk perspektiv mægtigt interessant men iøvrigt fuldstændigt ligegyldigt. Ja, mere end det faktisk.

Derfor synes vi faktisk kun, at den ellers ikke voldsomt visionære forumejer Mikkel Gige kun kan lukke det her ned for langsomt! At holde sådan noget kørende er helt objektivt set allerede en (ganske vist lille) forhindring mod en større accept af hifi som en anstændig hobby, men ligefrem at kræve, at manden skal bruge penge på at bevare års ævl og kævl er vel i den lidt tungere ende af almindelig urimelighed..?

Nå, den rasende og ophidsede og for en enkelt gangs skyld ikke engang særligt sorthårede og heller ikke vanvittigt talstærke folke-mængde er så i al hovedsagen ikke dem, der længere færdes på hifi4all. Eller nogensinde kommer til det. Tabet er derfor for forum-ejeren helt givet til at overse.
Mikkel, du er STADIGVÆK et mega-fjols, men lige netop i denne enkelte henseende forstår vi dig nu godt. Det er heller ikke din skyld, at samtlige 3 danske hifi-fora er så stillestående, at man tror skærmbilledet er brændt fast.Dit er det, der kommer videre med sin egen forståelse af den dårlige "tids-ånd", mens de andre blot skulle tage og lukke og slukke. Trist, men sandt.

Ellers skal vi medvirke i et større radio-projekt i dag, mere herom senere. Vi kan dog afsløre, at emnet er helt ubegribeligt interessant grænsende til det enestående spændende. Lad os forsigtigt røbe, at portrættet vil være en naturlig forlængelse af den underholdende serie på Discovery Channel om "Stan Lee´s Super Humans", blot i en lidt mere lokal udgave. Ja, nok i virkeligheden så lokal som noget overhovedet kan blive..Spændende, ikke sandt?

3 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Mine egne indlæg har jeg intet forhold til ud over at det er meget sjovt at se hvad man skrev for nogle år siden. I vores klub havde vi nogle medlemmer som desværre ikke er iblandt os længere. Det er da lidt vemodigt at se deres indlæg forsvinde.

vH pH

28. februar 2011 kl. 10.13  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, men er det ikke lidt som at komme tilbage til sin ungdoms sommerhus og opdage, at de gamle slidte udgaver af "Det Bedste" er blevet smidt ud? Vemodigt, men ligefre, af nogen varig værdi er det vel heller ikke?
Derimod ville det være rædselsfuldt, hvis nogensinde JBL/Altec-siden Audioheritage forsvandt. Der er der så heller ikke langt "mellem snapsene" men derimod en virkelig varig guldgrube. Helt deroppe og ringe er vel ikke ligefrem hifi4alls bagkatalog. Eller blot i nærheden.

28. februar 2011 kl. 10.39  
OpenID larsne sagde ...

Jeg synes Mikkel skulle arkivere de gamle tråde uden billeder o.l ligesom man gør på andre online forums. Så kunne det stå som et monument over hvordan hifi diskussionen var i DK anno 2000'erne. Om det så er værd at grave frem om 10 år eller ej skal være usagt.

28. februar 2011 kl. 14.54  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start