tirsdag den 1. februar 2011

Panem et Circenses

Så er det allerede omkring et helt døgn siden, at fruens nye guldarmbånd har begyndt sin transit-færd mod Danmark. Som altid når den rigtigt seriøse kærlighed er involveret er leverandøren Rogers Jewellers på Hannan Street, Western Australia. Ingen grund til at skifte "heste i vade-stedet" når nu samme lille håndværksvirksomhed dér midt på hovedgaden i guldgraverbyen Kalgoorlie (med selve den åbne mine " the Super Pit" deroppe lige ved enden af gaden) ved tidligere personlige besøg har leveret såvel forlovelses- som vielsesringe. Fra nu af er der så blot den uendeligt lange venten som det altid er at vente på det allerbedste og så er det forresten ganske ligemeget hvor længe ventetiden tørt-kronologisk måtte være. Her er den desværre ganske lang og vil følgeligt føles helt uendelig.

Overskriften i dag har vi lånt i den latinske klassik. Ret meget mere klassisk bliver heller ikke ret meget, da det litterære belæg for citatet er fra den romerske digter Juvenal lige omkring Anno Domini 200. Det er nu næppe ham selv, der har opfundet begrebet, som bedst oversættes til "brød og circus-forestillinger" mest fordi praksis med konstant at uddele gratis hvede til det romerske folk allerede da havde været udbredt i adskillige århundreder. Juvenal mente vist begrebet som noget negativt uden at han dog helt fremlagde noget alternativ. Hverken dengang eller nu kunne Italien nemlig overhovedet brødføde sig selv og det har det heller aldrig kunnet i mellemtiden.

Helt fra starten mange hundrede år inden Juvenal fra starten af Romerriget selv i den tidlige såkaldt "demokratiske tid" (som nu nok næppe ville kunne passere en nyere demokratiopfattelse som særskilt demokratisk om overhovedet), uddelte de midlertidige konsuler og andre magthavere altid gratis korn. Det skete altid og uden undtagelse for at styrke deres egen position og denne permanente "klient-gørelse" af det romerske folk kan man vel med betydelig ret hævde, at det aldrig helt har forvundet. Mafiaen og Camorraen og nyere kleptokrater som Silvio Berlusconi er allesammen naturlige forlængelser af denne oldtids-tradition. Som i helt enestående grad står i vejen for nogen rimelig demokratisk proces. Fordi hele folket simpelthen er på permanent langtids-bistandshjælp og hvem tør dog bide den hånd, som fodrer én? >

Ingen naturligvis. Med mindre altså fodringer pludselig ophører for SÅ tager tingene pludselig fart. Ikke nødvendigvis ret langt, processen plejer at stoppe så snart folkemængden har fundet en ny mere stabilt-fodrende dyrepasser. Hele den klassiske romerske historie kan simpelthen skrives parallelt med de til enhver herskende magthaveres succes med at levere varen. Som altid var gratis hvede til alle og senere som åndeligt supplement lidt gladiatorkampe/"circenses" Om det så er fremmende for demokrati med denne stats-legitimitet baseret på ren "bistands-bestikkelse" af folket turde være noget problematisk. Man kan vel med nogen ret hævde, at Italien aldrig helt er kommet sig over denne sin ulykkelige "klient-fortid" Alle har altid søgt den beskyttende "Patron" for enhver pris. Som dermed uvægerligt har været den højeste helt udemokratiske pris.

Og det er så det, vi kan sidde og iagttage i Ægypten uden at det måske helt loyalt fremlægges af korrespondenterne. delvist fordi de ikke ved det og helt givet fordi næppe nogen af dem heller ville kunne forstå det selv om de fik det at vide. Det turde jo ellers være helt simpelt at fattige med en dagsindkomst på under 2 dollars til familien ville have mere end småsvært ved at overleve i (gårs)-dagens Ægypten. Det ville vel formelt være være helt korrekt men derudover har sultedøden nu vist alligevel været temmeligt langt nede på skalaen over de hyppigste dødeårsager. Ikke at de fattige naturligvis har levet fedt, men på trods af at de naturligvis aldrig ville kunne have overlevet med at betale internationale fødevarehandelspriser, så er de der dog endnu. Svaret er ganske det samme som i det gamle Rom. Som dengang godt altså var godt et par årtusinder nyere.

Den givetvis snart detroniserede menneskeædende folkemorder og vantro voldtægtsforbryder, præsident Mubarak, har med helt klassisk baggrund som en naturlig ting stats-subsidieret fødevarer og som en nyere ting, benzin. Vi taler simpelthen om den mest klassiske af alle folkelige bistands-apparater.
Det evige problem er så blot, at sådan et system er "iboende labilt" Jamen sikke da fremmedordene fyger i dag. Når først disse permanente statsforanstaltninger er indført er det forbundet med politisk selvmord at forsøge atr afskaffe dem igen. Der er lidt permenent "efterløn" i det her, og den fartr, hvormed en oprindeligt midlertidig ordning bliver permanent grundfæstet i folkets bevidsthed er næsten skræmmende.

Ikke mindst for den herskende potentat og da ganske særligt når der ikke længer er råd til at finansiere alle subsidierne længere. Det "iboende labile" i dette old-gamle "klient-system" er altid, at blot den ringeste mistanke om, at folkets "patron" ikke længere kan levere varen, simpelthen får hele samfunds-korthuset til at klappe sammen. At forveksle denne akutte søgen efter en NY "Patron" med nogetsomhelst ægte folkeligt demokrati er til gengæld fuldstændigt naivt. Den første den bedste, der kan levere varen vil være tilstrækkelig og sådan vil det blive.

Det vil det, fordi allerede i dat anvender folkemorderen og den krigsforbryderiske kannibal Mubarak allerede en kolossalt stor del af det gigantisk underskuds-genererende ægyptiske statsbudget på disse subsidier af fødevarer og benzin. Den situation er naturligvis den samme for den kommende magthaver. Det eneste alternativ er det, som Stalin anviste under den katastrofale hungersnød i Ukraine i 1930-erne: Mere brutalt politi, som heller ikke er gratis og derfor næppe heller et gangbart alternativ.
Det er kompliceret verden, det her, hvor kun den magthaver, som formår at betale disse permanente og aldeles u-afskaffelige folkelige bestikkelser kan forblive ved magten. Og jo større disse er, jo mere umuligt er det at afskaffe dem igen og da selv de mindste altså allerede var umulige fra starten af, så bliver det jo samlet noget svært. At udrette nogetsomhelst, både i Europa og i Ægypten. Udover altså at fortsætte med at levere "Panem et Circenses" ...

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start