torsdag den 24. februar 2011

En ægte hædersmand

Her i vores lille huslige firma har vi mange venner. Om det er fortjent eller ej skal vi lade være usagt, mest fordi vi aldrig selv kan være de rigtige dommere, men heldigt, DET er det! I det hele taget er hele vores virksomhedsstruktur venne-baseret, og det er meget godt, hvis man blot har venner nok. Alligevel skal vi hårdt pressede i dag præsentere som ven en af de allerbedste og mest bund-reelle mennesker, som vi nogensinde har mødt. Det er en af den slags mænd, der får denne skribent til at føle sig en smule utilstrækkelig, der skal ellers noget til. Eller alternativt fru Mathiasen, som heldigvis altid kan finde på en pinligt-presserende punkt. Helt op i "Himlene" vokser min egen selvforståelse heldigvis og forhåbentligt aldrig!

Tilbage til hovedpersonen i dag, som holder 25-års jubilæum. Denne lastbil-mekaniker er i sit mangeårige professionelle virke næppe meget kendt. Noget anderledes er det i hans eget firma, der hedder Candlelight, og som er en stille spiller indenfor afvikling af små og større lydudlejningsprojekter.. Manden er vores gode gamle ven Carsten Udengaard, som denne skribent har haft den udsøgte fornøjelse at handle med gennem alle årene. Ja, måske endda inden den bumsede dreng Carsten med det uhyre sindige temperament og enkelte bumser blev til den uhyre sindige familiefader næsten uden. Ellers ser han nu fuldstændigt ligesådan ud som dengang i pubertetstiden, og det skyldes vel et ustresset liv. Når man altid gør det, som man siger, og altid siger det, som man mener er rigtigt, så er livet simpelthen simplere. Underligt at ikke flere eller måske overhovedet nogen andre helt har fattet denne enkle recept. Som lyder så let og desværre er så forbandet svær!

Carsten er simpelthen selvsamme bemærkelsesværdige mand, som under denne skribents ialt 2 flytninger i dette årtusind har stillet op med sig selv og sin lastbil. Nu er det muligvis ikke særligt bemærkelsesværdigt i sig selv at anvende en stor bil til flytning, men anderledes her. Alt vores omfangsrige habengut boede simpelthen i ugevis i Carstens store lastbil i den tid, hvor vi ingen steder kunne være. Når så Carsten skulle ud og spille, så pakkede han blot møjsommeligt sin til formålet upraktisk lille bil til loftet med isenkram og kørte et par ekstra gange og så gik det op alligevel. Alt for vennerne tydeligvis og vi er stolte af at kunne kalde os det. Alt er helt selvfølgeligt med denne ligefremme og ordentlige mand. Godt vi ikke skal konkurrere professionelt med ham!

Derfor herfra et kæmpe-tillykke til Carsten Udengaard og familie på denne dag, som vi selv oplevede for et par år siden. Selv modtog vi gæster i hundredevis og kun en enkelt uønsket (hej, Kenneth!), der dog fik en særdeles fortjent afskedssalut af den senere fru Mathiasen.
Anderledes i dag med Carsten Udengaard. Selv om vi selv kun har ganske få uvenner, så er det allerede mange flere end Carsten, som garanteret ingen har. Eller nogensinde får.
En virkeligt bemærkelsesværdig mand, tillykke med de 25 år i en turbulent og troløs branche og tak fordi du har bevaret din helt egen personlige integritet gennem alle årene. Simpelthen et rent fyrtårn af en ordentlig mand, som alle vi andre kan måle os med med svingende held.
Vi beklager den måske lidt højtsvungne stil i dag, det skal ikke gentage sig. Og det skyldes, at der uheldigvis kun er en enkelt ef Carstens slags!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start