onsdag den 9. februar 2011

Harry-hår

 
Posted by Picasa

I dag får de små fyre ovenfor et passende hjem, idet der ankommer et specialfremstillet finsk birkekrydsfinerssæt smukt lakerede boxe. Om det bliver bedre end det allerede opstillede sæt biografhøjttalere er muligvis tvivlsomt, men ringere bliver det nu næppe. Trods alt er krydfiner et noget bedre kabinetmateriale end alle typer spånplade. Ikke mindst det såkaldte MDF, (medium density fibre board) burde vel forlængst have været opgraderet til HDF for "high density" Hvis nogen virkeligt ville gøre det bedre. Nå, men det vil vi altså og så er det spændende, om det så også bliver tilfældet. Næppe meget, vi er trods alt en smule realistiske omkring egen beskeden formåen. Det er naturligvis også derfor kasserne kommer helt færdiggjorte fra en expert udi maskinsnedkeri.

Overskriften i dag refererer IKKE til den idiotiske (men alligevel i provinsen næsten "Bamse"-berømte øh ja bamse-figur) fra DSB-reklamerne. Den tåbelige lilla figur hedder vist bare Harry men det vil vi ikke lade os distrahere af i dag. Der er nu ellers hår på den lille Harry-fyr, masser, men det er ikke de hår, som vi skal snakke om idag. Der har nemlig tidligere været hår steder, hvor det i dag kan være svært at forestille sig, at sådanne kunne gro. Tro os helt intimt, det kan de godt og tag en udelukkende af alderen erfaren mands ord for det. Dengang i 1970-erne og 80-erne var Harry-hår naturligvis det, som sad på hovedet af datidens muligvis mest fremtrædende pop-modeikon Debbie Harry. Forsangeren i proto-punkbandet "Blondie" men derudover var hun bare Blondie. Helt vildt og uforglemmeligt meget.

Alle midaldrende mænd kan helt sikkert huske hende og alle kvinder i dag kan vel smågrine med over Harrys karakteristiske 80-er manke. På dansk blev den bedst imiteret af en ganske ung Nanna. De fleste husker vel de grovkornede videoer til landeplager som "Buster" og "Afrika". Det grove kom nu mest ind ved lagringen af datidens bånd, som var noget problematisk. Man kan dog igennem båndenes forfald sagtens ane Nanna med sit Harry-hår. Som alt andet fra den tid har heller ikke Nanna og hendes hår helt undgået tidens kværnende kindtand. Måske bare en stjerne ikke bør toppe som helt purung. Derfra kan det jo liogesom kun gå ned ad bakke og sådan er det da gået for stakkelt talentfulde og engang så succesrige Nanna.

Sådan gik det ikke for den rigtige Harry-hår trendsætter Debbie, der fortsatte successen længe efter den ellers for kvindelige solister så uundgåelige "sidste salgsdag" som sexsymbol. "Harry-hår" var helt tydeligt ganske let at erstatte som paryk, for hende Debbie ser stadigvæk mindst ligeså frisk og fuldstændigt ligeså syntetisk ud som i de glade 80-ere. Og det er da imponerende, for godt nok er hun ikke selv helt 80 endnu, men dog en hel del end 60. Ja, man kan jo for en sjælden gang føle sig helt ung og ganske attraktiv igen. Næsten.

Og hvorfor så al denne snak om kvindelig hårmode? Jo, atter i dag kom morgenavisen lidt sent, og derfor zappede denne skribent over på TV2Film og det kan nok være, at jeg vågnede op med zap. Det var ikke fordi hverken Debbie eller Nanna nu var med i filmen, som var en fin demonstration af, hvorfor denne skribent aldrig helt fattede folks fascination af den "franske filmbølge" Filmen fra 1983 af Jean-Luc Godard var en virkelig langgaber med vildt postulerede ganske fritstående replikker så ægte i både farve og tekstur som den rigtige Debbies "Harry-hår". Den evindelige vekslen mellem billeder af himmel og hav (Himmel og hav" siger jeg da bare) suppleret med et seriøst bud på de mest stupide filmreplikker i nyere tid var virkeligt til at vågne op af.

Og så lyslevende der på lærredet var alligevel en anden ung kvindelig lysende filmstjerne med tækkeligt "Harry-hår" og alting. Kvinden med de tunge sovekammerøjne var Maruschka Detmers og skulle få år senere opnå tumultarisk ry som den første seriøse skuespiller, der viste explicit oralsex i en film. Som bestemt ikke kan anbefales på grund af sin handling, men mindst ligeså bestemt ikke kan anbefales nok til yndere af kvinder med tydelig overfølsomhed overfor at iføre sig nogen form for beklæding. Udover datidens velvoksne og helt medfødte og uredigerede "pelsværk" Nærbillederne af dette forlængst akut udryddelsestruede pelsdyr gør næsten filmen acceptabel at spole lidt rundt i. Om ikke andet så af historiske grunde..

Her i sin første film var hun da nu ellers osse trods sit omhyggeligt opsatte total-kiksede "Harry-hår" nu ganske usædvanlig appetitlig. Det skulle for alle være ganske let at lade TDC-Zaptoren zappe filmen, men vær forberedt på at spole lidt rundt. En hel del faktisk. Men sikke minder om hår både her og der og alle vegne. Perfekt opsat hovedhår kombineret med det helt uregerligt kruset-uredigerede ditto. Er det underligt vi mænd fra dengang siden har lidt af permanente problmer med kvindeligheden?

Og så ligger det her hele 28 år tilbage i tiden og er dermed ligemeget. Jamen hey, lige netop dette år, 1983, LAVEDE man faktisk stadigvæk de enheder, som ses på billedet. Ja, man fremstillede endda vores gigantiske biografhøjttalere som nye. Sjovt nok lagde jeg slet ikke dengang mærke til dem ligeså lidt som jeg lagde mærke til, hvor dum Nannas frisure så ud.
Nu er højttalerne her så langt om længe og filmene fra dengang genudsendes i direkte TV, hvad kan man så næsten ønske sig mere? Måske at min kone ikke læser det her.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start