fredag den 28. januar 2011

Tømmer-lus..

..er vel noget af det sidste, man kan kalde store Erik, men tømrer er han da. Vistnok og vist osse glarmester, en håndværksmæssig "polyhistor" som den netop afdøde Tøger Seidenfaden. I modsætning til Tøger som så åbenlyst aldrig tvivlede på, at han kunne alting og alligevel aldrig nogensinde tænkte nogen fornuftig tanke (og som vi oprindeligt ville have portrætteret i dag, men det kommer nok!), så er tømrer Erik manden, der ingenting siger og kan alt. Måske netop fordi han ikke konstant distraheres i tanke og handling af sin egen boblende og sprudlende veltalenhed?

Da der mangler en dør lige p.t. her ved arbejdspladsen vil vi straks begive os mod varmere kamin-strøg ovenover. Heldigvis blot for en tid, Erik er ligeså grundig og hurtig, som er han er ganske kolossalt stor og stærk.
Samtidigt skal vi lige huske at glæde os over firmaets hidtil næststørste samlede ordre til et gymnasium i en omegnskommune. Lige i det her tilfælde er næststørst nu også rigeligt stort, ikke mindst fordi den største opgave var så ganske usædvanligt kolo-enorm million-stor. Nå, tak til rektor og andre beslutningstagere derude for at gøre det eneste fornuftige, som man kan i større byggesager. Nemlig det samme som vi gør med tømrer Erik: Tror på, at han kan sit kram fordi han i den grad udstråler ro og tillid. Så meget, at han må have noget at have det i. Og det har han, tro os, han har været her før og skal nok komme igen.

Nå, væk fra kulden og vi vil lige minde om, at ingen offentlige personers eftermæle nogensinde bliver større end deres sidste handlinger. Derved ligner de den gamle kolossalt vel-udrustede pornotyr, ligeledes forlængst salig John Holmes. Dette helt uopnåelige idol for alle mænd af min generation oplevede ligesom Tøger, at udleve sin eget eftermæle endnu mens de var i live. John Holmes`sidste stof-omtågede optrædener på lærredet/lagenerne var tragi-komiske ikke meget mindre end "The Italian Stallion", en ung Sylvester Stallone, med ca. ligeså lidt skud i "bøssen" Eller for den sidste vedkommende uden "bøsse" OVERHOVEDET, selv i Holmes´filmiske "nadir" var størrelsen (men altså ikke gørelsen) stadigvæk intimiderende.

For os vil Tøgers eftermæle altid være synonymt med Politikens knæfald overfor islamismen i den skandaløse undskyldnings-affære overfor profetens arvinger. Hvem det så iøvrigt er, de har lige fra starten haft mægtigt travlt med at slå hinanden ihjel i kampen for den rette arvefølge.
Når man således totalt forråder alt det, som man muligvis tidligere i sin ubeskrivelige selvfedme ellers har præket om frihed (og det har han jo omkring Salman Rushdie, men har tydeligvis som mange intellektuelle en særlig evne til uden omtanke eller anger at ændre synspunkt totalt og arbitrært)så giver det ligesom sig selv, hvordan eftermælet bliver. Stor i sin tid og derefter ganske bitte-lille.

Vi skal i dag lige citere en bid fra en nekrolog om Tøger, som vi ville ønske, vi havde skrevet selv: "I denne stund kan vi hylde hans velbegavethed og hans enestående indbyggede overbevisning om, at han aldrig kunne tage fejl. Han vil blive savnet i den offentlige debat, men jeg er ikke tilhænger af, at vi laver virkeligheden om, fordi folk død. Alle kan erstattes,-også Tøger Seidenfaden"
DET her er altså en enestående elegant total afstandstagen til en nær kollega fra sit egen bladhus. Ihvertfald engang, forfatteren er forhenværende på en lidt anden måde, nemlig selveste Bent Falbert, tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet. Hil den som "hiles" bør, i dette tilfælde er vi ikke i tvivl. Farvel, du danske "John Holmes" Når man i sin samtid har fyldt så helt enormt meget som Tøger er der desværre sommetider så forfærdeligt meget at glemme og helt forfærdeligt lidt at huske.
Herfra kan det da heldigvis kun gå fremad for Politiken. Nekrologer skal jo altid være positive.

6 kommentarer:

Blogger Ruben sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

28. januar 2011 kl. 10.38  
Blogger Ruben sagde ...

Poul

Inden du tager for meget fat i Tøger i din egen blog

Et par ord

Tøger kunne få mit pis i kog som ingen andre og nogle af de lovprisninger der har været af ham fra hans argeste modstandere synes måske en smule hykleriske - men

Manden er død

Manden fortjener ikke at blive svinet til eller at blive nedgjort

Han var ikke ubegavet – han var en fandens god, dreven og dygtig debattør

Han havde en meget stor viden – sikkert større end den vi tilsammen kunne mønstre

Måske var han arrogant

Måske gjorde han knæfald for islamismen

Jeg tror det ikke – han var bare uenig med dig Poul – han skrev også på en avis som du generelt er uenig med – men den var en af mange aviser og der var rigeligt at tage af fra de andre medier til at balancere diskussionen

Tøger var på en og samme tid styrken og svagheden ved vort demokrati og vor pressefrihed og han var den nødvendige balance i regnskabet der gjorde de sidste 10 års debat nuanceret

Jeg beder dig ikke hykle – jeg beder dig ikke hylde ham

Jeg vil bare bede dig være en lige så stor mand inden i som du er uden på! Og derigennem lade Tøger – som ikke er her til at forsvare sig selv – hvile i fred

Det vil tjene dig ære at være stor nok til det - og det kan du sagtens uden at skuffe hverken os eller dig selv

28. januar 2011 kl. 10.40  
Blogger Poul M sagde ...

Kære Ruben
Måske du har ret (selvfølgelig har du det og nok mere end delvist) Problemet ved særligt begavede mennesker, og det var Tøger helt ubestrideligt er jo, at man altid forventer meget mere af dem, end de allerfleste nogensinde vil kunne give. Fordi strålende begavelse så uhyre sjældent er koblet sammen med tilsvarende visdom.
Nu har jeg faktisk holdt Politiken i adskillige år under Tøgers ledelse og adskillige årtier ialt faktisk ,så så slemt var alting ikke.
Men igen, enorm viden, strålende begavelse, enestående debat-evner osv. osv er ingenting uden personlig integritet. Eller måske bare tilfældigheder, alt ville have været helt anderledes, hvis Tøger tidsmæssigt havde byttet om på sin Muhammed-undskyldning og sit ubetingede forsvar engang for Rushdie.
Måske jeg bare er misundelig på mænd som Tøger og Clement Kjærrsgaard, som er så meget større end selve livet, det kan nok ikke helt udelukkes.

28. januar 2011 kl. 11.48  
Blogger T-BOB sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

28. januar 2011 kl. 12.36  
Blogger anders sagde ...

Tak skal du ellers have - det sidste indlæg er langt over grænsen i forhold til hvad man som et resultat af almindelig anstændighed kunne forvente ville blive publiceret i denne tråd. Jeg er ikke tilhænger af censur og af at man opfører sig ømskindet, når man ytrer sig i den offentlige debat, men det her er for meget.

Jeg ved ikke hvad det er for en sølle kujon, som gemmer sig bag navnet T-BOB, men magen til udstilling af total mangel på pli og forståelse for almindelig anstændig opførsel skal man lede længe efter. Uanset hvad man så end måtte mene om manden, så kan man fandme ikke tillade sig at udtale sig sådan om en nyligt afdød offentlig person i et demokratisk samfund. Du skulle sgu skamme dig!

28. januar 2011 kl. 19.46  
Blogger anders sagde ...

PS: Så vidt jeg ved kunne Tøger S ikke drømme om at ville forbyde nogen at offentliggøre de tegninger - ja Politiken har flere gange afbildet dem i sine spalter og har hverken undskyldt at de har bragt dem, eller har lovet ikke at bringe dem igen. Det de hele tiden har hævdet var, at reaktionen på JP´s valg af at publicere tegningerne og den kontekst de blev bragt i var sårende og tåbelig, med mindre man var ude på bevidst at fremprovokere den reaktion, som ethvert fjols burde kunne forudsige ville komme.

28. januar 2011 kl. 19.50  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start