tirsdag den 18. januar 2011

Saltvand

Vi vil gerne indrømme, at vi ind imellem tager fejl. Ikke ofte og ikke meget, men alligevel havde vi i den fortsatte og uendelige tragedie om Haiti ikke forestillet os, at selveste sønnen af en af verdens værste volds-herskere ville kunne vende tilbage til selve åstedet for alle sine forbrydelser. Det vil sige, helt hans egne var det ikke, den forlængst afsatte haitianske "ekspræsident" "Baby Doc" Duvalier havde jo arvet sin imperium fra sin om muligt endnu mere morderiske far, meget betegnende benævnt "Papa Doc" i denne forunderlige voodoo-kultur. Vi har anvendt lidt mange citationstegn, men man kan vel dårligt tage en diktator-udpeget præsident helt alvorligt for pålydende?

Familien Duvalier kørte i adskillige årtier Haiti som deres eget helt personlige volds-kleptokratiske paradis. Det er altid "good to be the King" og bedre endnu at være familien Duvalier på tilsyneladende evigt åndsformørkede Haiti. Historien gik på men er muligvis apokryf, at gamle "Papa" aktivt anvendte de traditionelle voodoo-metoder i sin særdeles effektive undertrykkelse. Om det passer er svært at vide, men at det virkede, er til gengæld ganske let at se i dag, hvor sønnen vender tilbage som potentiel frelser.

Nu har verden i sin tid set mange helt usandsynlige bud på forskellige frelsere, men alligevel må "Baby Doc" her dog være et seriøst bud på det aller-sygeste. Ét eneste blik på denne vanvittigt paranoide mand burde være rigeligt, i den henseende lader han ikke de indtil for få år skjulte portrætter af en sindssvagt grimasserende-grinende og savlende Lenin noget efter. Det skal siges, at portrætterne af Lenin er taget efter at han blev ramt af adskillige stadigt mere invaliderende blodpropper, sådan er det ikke med "Baby". Han er tydeligvis født med denne specielle gave, måske også den eneste han har.

Efter at "Baby" åbenbart nu har formøblet den milliardformue, som han og faderen havde "malket" Haiti for, vender han nu så tilbage. Efter mere, naturligvis, hvad i alverden skulle han dog ellers ønske at udskifte sin luksusbohemetilværelse i Paris med svineriet på Haiti for? Og hvad sker der så i "godhedsindustrien", som stadigvæk uden resultater iøvrigt er den eneste større arbejdsgiver i hovedstaden Port-au-Prince? Det samme som antallet af effektive reformer og byggerier og oprydning i området iøvrigt? Overhovedet ingenting. At det bedste bud på verdens værste nulevende eks-diktator ønsker at gøre sine hoser grønne blandt sine ofres efterladte gør tilsyneladende intet indtryk.

Nu hjælper det også altsammen, at "Baby" blot er den værste af en helt ubrudt række af kleptokratiske voldspræsidenter. Det eneste let formildende ved den forrige og delvist nuværende (da der ikke er valgt en ny endnu på trods af det nylige valg), René Preval, er vel, at han blot ragede til sig. Helt vildt, som alle sine for- og eftergængere i dette åbenbart til evig tid rene "Slaraffenland for bjergsomme herskere" men uden den helt vilde vold. Ikke siden den spanske kolonisering har haiti blot en eneste øjeblik været andet end et rendyrket kleptokrati. Alle de forskellige frihedsbevægelser, som ganske vist uhyre kortvarigt, men dog alligevel har berørt alle andre lande i regionen, har "skudt" forbi Haiti.

Man kan vel trygt antage, at i et kronisk analfabetisk land som Haiti uden noget håb om noget andet skyldes denne manglende "revolutions-parathed" vel udelukkende, at der ingen samlende enhedskirke har været på øen nogensinde. Normalt identificeres en vilkårlig tro vel ikke med revolution, men i området er der faktisk mange eksempler på det. Ja, faktisk er der ikke rigtigt andre måder at få samlet tropperne på, når tyrannen skal styrtes. Vilde voldsherskere som Duvalier og Amin og Mugabe i konglomerater af bander og stammesamfund kan sagtens afsættes, det bliver blot aldrig nogensinde af folket. Det er altid rivalerne, som tager over som det også naturligt bliver tilfældet i Nordkorea.

Nu sulter og dør folk tilsyneladende i hobetal i Nordkorea og det er et problem for alle herskere. Ikke nødvendigvis på kort sigt, men altid et poltentielt problem i den stadige fastholden af magten overfor næsten-ligemændende. Fordi man på den måde giver disse "gode kort på hånden" til efterfølgende at rage magten til sig med legitimiteten af at ville frelse folket. Det er naturligvis blot noget de siger, de behøver ingenting gøre, men de fleste er dog kloge nok til lige at få den akutte sultedød af vejen. Det er altid bedst for al kleptokratisk business at der ikke ligger alt for mange sultedøde og lugter. En sund investering i det stabile kleptokrati!

Således helt tydeligt også på Haiti. Ekspræsident Preval har tydeligvis været et dådløst drog, men alligevel har DR´s udsendte korrespondent, akut hudkræft-plettede Thomas Ubbesen (husk dog hatten, Thomas!) trods adskillige besøg ikke kunnet finde det, som han åbenbart har ledt efter. Den ægte hungrende haitianer. Den lokale risproduktion er efter sigende blevet udkonkurreret af statssubsidieret amerikansk import-ris og for at demonstrere det, panorerede Ubbesens kamera-crew ud over ganske ris-tomme marker. Se blot, hvad de skide yankee-svin har gjort ved Haiti.

Nu ved vi ikke hvad GODT ret mange har gjort for Haiti andet end alle herskerne som kun har gjort det godt for sig selv. Men lige det her havde amerikanerne nu helt sikkert IKKE gjort. Ubbesens billede viste et uregelmæssigt kronisk skrånende bakkelandskab og lige på sådanne ikke-plane områder KAN man altså overhovedet dyrke ris. Som altså er en såkaldt vådafgrøde, der under den tidlige vækst kræver konstant vand-dækning. Uden nogen plane områder er risdyrkning altså ikke mulig, Thomas!

Ligeledes berettede en ellers ganske overordentligt trivelig kone om den fortvivlede sult, som hendes børn led. Vi vil ikke stille det indlysende spørgsmål her, blot stille et spørgsmålstegn ved det hun sagde og som Ubbesen ikke blot godtog, men tillige gentog som sin "afskedssalut" for indslaget. For åbenbart at dulme børnenes sult gav hun dem nemlig SALTVAND. Kan man da det?

NEJ, det kan man ikke. Saltvand er simpelthen ren gift for kroppen og kroppen reagerer reflektorisk-panisk på saltvand. Hvis man sluger tilstrækkeligt meget uden altså et drukne ved det, så kaster man øjeblikkeligt op. Hvis man drikker lidt mindre går kroppens salt-afgiftningsapparat i akut-beredskab og udskiller det livstruende salt. Og det uanset om kroppen derved totalt dehydrerer sig selv til døde. Den ville også dø af saltet selv.
Det er simpelthen ikke muligt at drikke saltvand uden øjeblikkelige automatreaktioner og det er der indlysende fysiologiske grunde til. Og der er vel så heller ingen grund til efterfølgende at tage et journalistisk total-tåbe som Ubbesen alvorligt? Når han ikke kan se ud af sine øjne og ved så helt hårrejsende lidt turde svaret vel være givet.
Nu kan automat-reaktioner sagtens være både fornuftige og hensigstmæssige og det er altid vanskeligt overbevisende at argumentere mod den indlysende ufornuft i årtusinders evolutionære selektion. Så næste gang vil blot synet af sol-plettede Ubbesen givetvis udløse samme naturlige reaktion som et godt glas saltvand. U-u-ul-rik! Vidste du i øvrigt at man kan opløse et helt glas salt i samme glasfuld vand? Det ved gamle søulkeætlinge ligeså godt som om hvor hurtigt det går for skibbrudne, der i fortvivlelse drikker saltvand. Vi taler om minutter her...

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start