torsdag den 27. januar 2011

"Generation Multiorgasme"

I dag skal vi indledningsvis huske at gøre passende reklame for en ny i en allerede forlængst uendelig række af yngre kvinders selv-realisationsprojekter. Som allesammen et eller andet sted tilsyneladende UDELUKKENDE går ud på at ændre disse menneskelige "høns"´ placering i den evindelige kvindelige hakkeorden. Og den slags gøres altid bedst blandt disse kvindelige "æg-læggere" ved at give konkurrenterne en følelse af mindreværd. I hønsegården kan man altid hakke hinanden til blods eller helt ihjel, men det er lige knapt acceptabel i generationen "en passende mængde af de HELT rigtige designermøbler med passende pluk af ditto genbrug" Ikke at de fleste kvinder antageligt ikke ville gå til denne yderste grænse, men det er heldigvis endnu forbudt. Enter "Generation Multiorgasme"

Nu er det omtrent ligeså vanskeligt at lave pålideige undersøgelser af almindelige kvinders orgasme-hyppighed som det er at få tilsvarende oplysninger hos mænd om deres gennemsnitlige sex-aktivitet. Det sidste svar er altid og har altid været "lige godt og vel 2 gange om ugen", fordi alle mænd altid har vidst med absolut "primal vished", at de altid "får" lidt mere end de andre. Mænd og derved har man også med et mindre mandligt-bøssoidt "svind" kvinderne med i ligningen. Hvis det altså blot havde passet, det som de andre sagde og det gør det naturligvis ikke og en løgn på en anden løgt negerer sig ikke tilbage til en positiv sandhed. Fordi måleusikkerheden på dette penible plan af maskuliniteten er 100%, hverken mere og da slet ikke mindre. Når sandheden bare er for ubekvem bliver løgnen blot så meget mere sand.

Som sagt, pålidelige undersøgelser af kvinders orgasmehyppighed er ikke spor nemmere. De seneste kliniske undersøgelser ligger noget langt tilbage i tiden med pionerer som doktor Kinsey og Inge og Sten Hegeler (der faktisk OGSÅ var en slags læger) De viste noget prosaisk, at ret få kvinder NOGENSINDE fik orgasme under NOGETSOMHELST samleje. Og en del trods udførlig "manuduktion" (tjah jamen det hedder det selv med håndbruser) ALDRIG nogensinde. I utallige generationer havde mændene tilsyneladende været ligeglade som alle sex-debuterende drenge altid har været. Og helt sikkert stadigvæk er!. Og hvofor overhovedet ændre på det?

Om det så er ændret ved vi ikke. Vel næppe ligefrem til dette nye kvindelige, dybt medsøster-intimiderende "multiorgasme"-begreb. Det her begreb kan simpelthen kun være atter et ny opfindelse i KVINDERNES indbyrdes statuskamp. Som en åbenbart naturlig forlængelse af den allerede syge rivalisering omfattende eget udseenede, det perfekt indrettede stilrene hjem, de perfekt påklædte børn osv. osv. Vi tror simpelthen ikke herfra på, at kvinderne efter så mange årtusinders "orgasme-stilstand" pludseligt udvikler sig til rene "multiorgasmiske sex-maskiner" over mindre end en generation. Og da især fordi det slet ingen mening giver for os MÆND.

For hvem i Helvede ønsker sig dog (udover ALLE bumsede teenagedrenge naturligvis) en nymfoman i julegave? Slet ingen, selvfølgelig, for der er altså ikke meget mere skræmmende for (forhåbentligt da siger denne allerede skrækkeligt skræmte skribent) end en kvinde, som aldrig vil kunne tilfredsstilles. For hvordan skal man(d) dog vide, hvornår man skal holde op igen. Nok er jo næppe nok nogensinde..?
Og ikke mindst, hvordan skal midaldrende mænd nogensinde have held til at luske ned i slyngel-kælderen og "pille lidt" utilbørligt ved sit elskede hifi-anlæg, nej vel+ Skræmmende tanke det her. Alene af denne nødvendige grund må det vel være løgn, selv om der jo næppe er nok hifientusiaster længere til afgørende NEGATIVT at påvirke orgasme-statistikken. For kvinder altså, vi mænd har det jo noget lettere med store "kasser"..

Tilbage til bogen, som blev anmeldt af en kvindelig anmelder i JP i ugens løb. Anmeldelsen var sønderlemmende og de udvalgte citater var tåkrummende rædsomme selv for en regulær læser som denne skribent på diverse hifi-fora. Én enkelt "narrehat" blev det til sikkert meget fortjnt for dette umulige kvinderealisations-projekt. det ved vi mænd allerede naturligvis ganske godt som vi sidder her og "piller lidt" ved de elektroniske "godter" Vi ved jo godt, at fred og ro til lidt elementær "hifi-onani" altid er det allerbedste forspil og sikkert tit det eneste.

Tænk blot på, at hvis hende her konen med bogen havde haft ret hvor lidt tid der ville have været til disse i livet så uendeligt væsentlige ting, man gyser!
Til slut lige et passende citat og ditto appetitvækker fra bogen "Jeg (hun red.) kører med cykelhjelm, fordi jeg har fået den af min kæreste" Dybt, tænk blot, at den mandlige "generator" af uendelige og uafledelige multiorgasmer kommer så let til det! Tippet er hermed givet gratis videre.
Konen her i huset HAR allerede fået en cykelhjelm, ganske vist af sig selv. Om det kan forklare nogenting, næh, det kan det vel ikke. Hun kører nu heller aldrig med den, nok derfor! Eller bare noget andet i denne verden af "hysterisk-hakkende høns"
Og hvad har det så med mandlig hifi-interesse at gøre. Svaret er ganske simpelt: Ingenting og alting.

2 kommentarer:

Blogger anders sagde ...

Jeg så også anmeldelsen af den bog i Weekendavisen, og den fik mig ikke til ligefrem at storme ned til boghandlen efter den. Der har de seneste uger været nærmest en serie af bøger skrevet af såkaldte stærke kvinder anmeldt i Weekendavisen. De har alle haft det til fælles, at de har forsøgt at give et alibi for det rigtige i at opføre sig aldelse ansvarsløst over for sine omgivelser.

27. januar 2011 kl. 15.37  
Blogger 27pH sagde ...

Kernesund multiorgasme

vH pH

28. januar 2011 kl. 08.23  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start