Status

I dag er det tid til at tælle lidt på knapper. Også for den sags skyld tælle alt muligt andet særdeles minutiøst, da vi har årsafslutning. Derfor bliver der ikke meget tid til denne uskyldige syssel, men vi må tage tilbørlig revanche.
Nu er regnskaber ikke nødvendigvis særligt interessante, men vi har da bemærket et af dem, som må påkalde en vis interesse. Ikke som regnskab, nærmere som en slags "strømpil" Lige i det her tilfælde peger pilen måske mest på noget der engang har været, og som forlængst er ophørt med at eksistere.

Åh nej, ikke mere hifi..! Nej, nærmere almindelig interesse for rimeligt anstændig musikgengivelse og denne gang bevæger vi os langt udenfor de sædvanlige mistrøstigt-indesluttede og indesneede inder-kredse (nej, ikke dé der sjove sorthårede brune ris-gnaskere med pletten i panden, det andet!), vi lidt for tit fristes til at opsøge. Vi taler om det uhyre fornuftige segment af den danske befolkning, som har købt B&O. Og som både fortsætter med at gøre det og holder op med det i et alarmerende tempo. Det, som de fortsætter med, er desværre blot at købe fladskærme helt eller delvist OEM-produkter. Det, de er ved at holde op med, er LYD.

Det er for os at se en større katastrofe, end det måske umiddelbart ser ud. Ganske vist har sikkert ikke ret mange selvudnævnte hifi-entusiaster (denne skribent bestemt ikke ubetinget undtaget), ret megen respekt for lydkvaliteten fra talløse generationer af ellers ganske visuelt vel-designede sager fra de kanter. Der er dog næppe tvivl om, at den gennemsnitlige B&O-køber har hørt LANGT mere musik end selv den mest stridbare og rethaveriske hifi-tumpe (igen. denne skribent bestemt ikke undtaget)

For dette publikum har B&O blot været et middel til et mål, i virkeligheden det eneste der er og for sags skyld burde være. Det er så det mål, som er ved endegyldigt at blive "skudt ned", for audio-afdelingen deroppe i Struer, som man ellers havde sat betydelige forhåbninger til (antageligt fordi dækningsgraden på audioprodukter er højere end færdigindkøbte OEM-fladskærme) har haft en katastrofal tilbagegang. I et samlet marked med ellers en lille fremgamg og et økonomisk "break even" er det skidt.

Det er ikke mindst skidt for alle os andre, for hvis alle unge mennesker alligevel forlængst er holdt op med at lægge blot den mindste vægt på kvalitets-lydgengivelse og betragter en Tivoli-radio som ekstrem-hifi (da den jo har en DIGITAL tunerdel og så kan det jo som bekendt ikke blive bedre), så er der grænser for den kommende kvalitet af selve musikmaterialet. Disse grænser har længe været skridende, men når hele det FORNUFTIGE FORBRUGER-SEGMENT som disse hidtidige B&O-købere vel retteligt bør benævnes, så er der altså kun midaldrende+ tosser tilbage. Som ak ja igen, denne skribent, lidt selvcentrerede og selvmedlidende er vi da vist i dag. Ikke fuldstændigt uden grund men alligevel!

Og så er det, man ser sig om i sit eget hjem blandt alle de amerikaner-combo-køleskabsstore skrummel-højttalere og rundt på diverse totalt stagnerende hifi-fora med trættekære eksistenser i fuldeste flor, som skræmmer alt væk som en en kæmpesværm blodnæbs-væverfugle og tænker: Hvem er i virkeligheden de dummeste her? Tjah, svaret burde naturligvis være "én selv", men så enkle er tingene blot ikke.
Det er nok i virkeligheden dem, som reagerer mod sådan noget totalt åndsfortærende idioti, som det er at sidde og sige, at man roder løs konstant og hele tiden med sit hifi "for musikkens skyld". Igen, denne skribent ikke fuldstændigt undtaget og beviset ligger lige for.
Der ligger blot én eneste sølle CD her i vores hule lige p.t. Den, der lyder bedst selvfølgelig og som alle hifi-båthorn er der selvfølgelig også her tale om en kvindestemme. Mandsstemmer "lytter" man nødigere til, da de altid anslår forskellige uønskede resonanser og derfor ikke lyder "godt nok". Hvis det lyder åndssvagt for fornuftige mennesker er det fordi det er det!
Det er vist tid til et "wake up" call her, op og hente Midnight Oil CD-en "Flat Chat", som lyder ad Helvede til og der er ingen kvinder i bandet. Tilbage til musikken og fuck hifi-navlepilleriet. Og til B&O-køberne: Bliv dog for Guds skyld ved med at købe deres audio-isenkram, uden også JER er alting tabt, så er der da kun det rene tosseri tilbage. Og overhovedet slet ingen musik af blot rimelig kvlitet. Det sidste er så selvfølgelig ikke så vigtigt for alle dem/os, som allerede HAR anskaffet sig PLADEN, den helt hifi-rigtige med Alison Krauss.

Fra Brenton Hancock, South Australia

I anledning af den altid fra fornyligt ikke forfærdeligt festlige og derudover ufolkelige århusianske festuge (tak, direktør Folmer!), skal vi viderebringe en stribe vittige sentenser fra en god "mate" på den sydlige halvkugle. Noget skal der vel til for at holde "næbbet oppe", som Anders And altid sagde.
Det mest forbløffende er vel i virkeligheden, at der faktisk ER noget der hedder Kulula Airlines og at historierne herunder er SANDE ét eller andet sted. De er ellers gode nok til at det burde være løgn.
Nå, men "here goes!":
Kulula is an Airline with head office situated in Johannesburg .

Kulula airline attendants make an effort to make the in-flight "safety
lecture" and announcements a bit more entertaining. Here are some real
examples that have been heard or reported:
--------------------------------------------------------------------

On a Kulula flight, (there is no assigned seating, you sit where you want)


passengers were apparently having a hard time choosing, when a

flight attendant announced, "People, people we're not picking out

furniture here, find a seat and get in it!"

---o0o---

On another flight with a very "senior" flight attendant crew, the pilot

said, "Ladies and gentlemen, we've reached cruising altitude and will be

turning down the cabin lights. This is for your comfort and to enhance

the appearance of your flight attendants."

----o0o---

On landing, the stewardess said, "Please be sure to take all of your

belongings. If you're going to leave anything, please make sure it's

something we'd like to have."

----o0o---

"There may be 50 ways to leave your lover, but there are only 4 ways out

of this airplane."

---o0o---

"Thank you for flying Kulula. We hope you enjoyed giving us the business

as much as we enjoyed taking you for a ride."

---o0o---

As the plane landed and was coming to a stop at Durban Airport , a lone

voice came over the loudspeaker: "Whoa, big fella. WHOA!"

---o0o---

After a particularly rough landing during thunderstorms in the Karoo , a

flight attendant on a flight announced, "Please take care when opening

the overhead compartments because, after a landing like that, sure as

hell everything has shifted."

---o0o---

From a Kulula employee: " Welcome aboard Kulula 271 to Port Elizabeth .

To operate your seat belt, insert the metal tab into the buckle, and

pull tight. It works just like every other seat belt; and, if you don't

know how to operate one, you probably shouldn't be out in public

unsupervised."

---o0o---

"In the event of a sudden loss of cabin pressure, masks will descend

from the ceiling. Stop screaming, grab the mask, and pull it over your

face. If you have a small child travelling with you, secure your mask

before assisting with theirs. If you are travelling with more than one

small child, pick your favourite."

---o0o---

Weather at our destination is 50 degrees with some broken clouds, but

we'll try to have them fixed before we arrive. Thank you, and remember,

nobody loves you, or your money, more than Kulula Airlines."

----o0o---

"Your seats cushions can be used for flotation; and in the event of an

emergency water landing, please paddle to shore and take them with our

compliments."

---o0o---

"As you exit the plane, make sure to gather all of your belongings.

Anything left behind will be distributed evenly among the flight

attendants. Please do not leave children or spouses.."

---o0o---

And from the pilot during his welcome message: "Kulula Airlines is

pleased to announce that we have some of the best flight attendants in

the industry. Unfortunately, none of them are on this flight!"

---o0o---

On Kulula flight 255 just after a very hard landing in Cape Town, the

flight attendant came on the intercom and said, "That was quite a bump

and I know what y'all are thinking. I'm here to tell you it wasn't the

airline's fault, it wasn't the pilot's fault, it wasn't the flight

attendant's fault. It was the asphalt."

---o0o---

On a Kulula flight into Cape Town on a particularly windy and

bumpy day, during the final approach the Captain really had to fight

it. After an extremely hard landing, the Flight Attendant said, "Ladies

and Gentlemen, welcome to The Mother City. Please remain in your seats

with your seat belts fastened while the Captain taxis what's left of our

airplane to the gate!"

---o0o---

Another flight attendant's comment on a less than perfect landing:

"We ask you to please remain seated as Captain Kangaroo bounces us to

the terminal."

---o0o---

An airline pilot wrote that on this particular flight he had hammered

his ship into the runway really hard. The airline had a policy which

required the first officer to stand at the door while the passengers

exited, smile, and give them a "Thanks for flying our airline." He said

that, in light of his bad landing, he had a hard time looking the

passengers in the eye, thinking that someone would have a smart comment.

Finally everyone had gotten off except for a little old lady walking

with a cane. She said, "Sir, do you mind if I ask you a question?"

"Why, no Ma'am," said the pilot. "What is it?" The little old lady said,

"Did we land, or were we shot down?"

---o0o---

After a real crusher of a landing in Johannesburg , the attendant came on

with, "Ladies and Gentlemen, please remain in your seats until Captain

Crash and the Crew have brought the aircraft to a screeching halt

against the gate. And, once the tire smoke has cleared and the warning

bells are silenced, we will open the door and you can pick your way

through the wreckage to the terminal.."

---o0o---

Part of a flight attendant's arrival announcement: "We'd like to thank

you folks for flying with us today. And, the next time you get the

insane urge to go blasting through the skies in a pressurized metal

tube, we hope you'll think of Kulula Airways."

---o0o---

Heard on a Kulula flight: "Ladies and gentlemen, if you wish to smoke,

the smoking section on this airplane is on the wing. If you can light

'em, you can smoke 'em."

Og så lige til allersidst dagens lille "hifi-titbit" for de få entusiaster, som måtte være med så langt: En vis "Panos" fortsætter sit gennemskuelige og fuldstændigt bevidstløse "salgs-trip" for én af alle tiders mest idiotiske voodo-tilbehørsting. Den hedder "Bybee" og det er et passende navn. Den der nemlig så skidedyr, at det jo meget rimende er "bye-bye" til alle éns hårdtbeskattede kroner. Ingen, her ikke producenten undtaget, aner nogetsomhelst om, hvad disse små "dimser" (som man kan sætte på kabler, lægge i vindueskarmen eller hægte på højttaleren eller blot stikke "skråt op (den sidste anvendelse en personlig favorit)) overhovedet GØR, men det er åbenbart godt.

Så godt, at vor ven "Panos" på hifi4all efter en ugelang begjstring i en tråd, hvor han beskriver sine nær-seksuelle tilfredsstillelses-historie med disse "Bybees" klasket på alle mulige steder (mon han har prøvet den på sin unævnelige, DET må eddermaeme gøre godt, svulme, svulme ..?) Når lydperspektivet bliver så meget bredere burde det vel også være guf for svulme-legemerne. Udover det praktiske i at kunne "klappe" dem på som en praktisk penisring uden dennes tydelige fysiologiske ulemper.

Nå, enhver sin fornøjelse og det er jo ikke dumt at lade sig bevidstløst bruge i en salgstråd for et mystisk ganske virksningsløst produkt. Det dummeste er som altid efterfølgende at købe det. Nå, vor ven "Panos" gør nu også selv det så svært at tage denne i forvejen stupide tråd alvorligt med disse ord:
" venner, jeg vil sige en ting. Jeg har aldrig lyttet så meget til musik som her på det sidste. Jeg gider ikke engang at se film.
Hvis i har en god anlæg køb et par af de der bybees og prøv.... Det er guf..:)"
Jamen "Panos" hvordan i Himlens navn har du da overhovedet TID til at høre nogetsomhelst, når du så energisk i ugevis skal bruge samme tid til at "sparke liv" i denne din ganske dødfødte salgstråd. Med (forhåbentligt, da) nogenlunde samme held som John Cleese havde med at "gokke" liv i "Norwegian Blue-papegøjen" i Monty Pythons "Dead Parrot Sketch"
Ja, så var det vist atter tid til at sige "Bybee/byebye" til atter et par sagesløse fornuftige hifi-entusiaster, som måtte have forvildet sig forbi denne "tråd" For hvem ønsker dog at blive "slået i hartkorn" med sådanne tåber som vi vist kan sige her i høj-høstsæsonen, nej vel? Sikkert de samme, der tror på "Den Store Græskar-mands" genkomst eller at man som en vis Kenneth kan stille et sæt sikkert vellydende højttalere i udæmpede hjørner i et udæmpet rum og opnå anstændig hifi.
Tro kan tydeligvis sagtens erstatte viden og stærk nok tro kan også tilsvarende sagtens overtrumfe ubestridelige videnskabelige kendsgerninger. Sådan noget kaldes vist blot i daglig tale "skidedumt" og det er det!

" Of Mice and Men"

I dag vil vi som sædvanligt af skribent-kunstneriske hensyn starte lidt i periferien. For det første benytter vi gerne enhver lejlighed til at demonstrere vores enorme belæsthed (opblæsthed?), og for det andet forsøger vi altid at få vores ganske overordentligt mange læsere til at forsøge at gætte med. Nemlig om, hvor vi lige er på vej hen i dag, du! Vi kan allerede nu afsløre, at vi vist mest cirkler lidt rundt, mest fordi vi ikke alligevel kan noget ved det, som vi ser. Tænk blot tilbage på de F2F Brewster Buffalo-jagerfly, som vi nævnte fornyligt og som blot kunne cirkle rundt og se på, at de engelske slagskibe "Prince of Wales" og "Repulse" sank i det Sydkinesiske Hav. De kunne intet gøre for at redde de nødstedte mænd og det kan vi heller ikke. I det skal det nemlig dreje sig om mænd, som vi herfra ser dem. Danske mænd eller hvad det nu er.

Overskriften i dag har vi sakset fra en vel efterhånden forlængst forglemt dybt humanistisk amerikansk forfatter, vinderen af Nobel-prisen i litteratur (måske ikke helt overraskende) i 1962. På den anden side, selveste Winston S. Churchill fik jo faktisk også samme pris på trods af, at litteratur mest var noget han bedrev for at tjene penge ved siden af sit rigtige arbejde. Derfor var han nu helt vildt god alligevel.

Ham med "Of Mice and Men" hed for de få indviede John Steinbeck, og det kunne han sagtens have heddet stadigvæk, hvis han altså ikke var død i mellemtiden. Det er han så desværre sammen med den almindelige litteratur-interesse for så vidt denne ikke tilfældigvis er skandinavisk ktiminal-litteratur. Og DET er altså lige knapt Steinbeck, faktisk mindre end den første famlende skolestil i 1. klasse om, "Hvad Du lavede i din sommerferie" i sammenligning med den ægte vare..Lidt svært at tage alvorligt litterært, mere imponerende at man forsøger som voksen med samme totale ubehjælpsomhed. Men som en romersk kejser så rammende udtrykte det, "Pecunia non olet"

Steinbecks bog handler om to meget forskellige mænd i størrelse og intellekt og resten skal vi ikke komme ind på. Den bør læses og den er derudover ikke ret tyk. Og så endelig, er vi ved dagens korte og fyndige tema: Mænd eller/og mus! Om fredagen er der et mande-tillæg med JP og det er interessant. ikke at se på og da overhovedet ikke for os halv-gamle, som endnu kan huske det let-lumre tyske TV-program "Männer-Magasin" Dengang kunne det nok være, at mænd vidste, hvad andre mænd interesserede sig for, og af egen erfaring må vi da sige, at de havde ganske ret. Svaret er naturligvis hurtige biler og ditto kvinder, rækkefølgen kan variere for den enkelte, komponenterne kunne ikke. Men det var helt tydeligt "anno dazumal" for at blive i det tyske.

I dagens tillæg er der til gngæld ikke ÉT ENESTE billede af så meget som blot en halv-forkølet dame. Mode-bøsserne (jamen DET ER de fleste jo, så hvorfor kalde dem andet) har tydeligvis taget så fuldstændigt over, at næppe nogen for 20 år siden ville have kunnet forestille sig set.Et portræt af landstræner Ulrik Wilbek, som vel er en slags mand og hans asketiske forhold til ak ja, såmænd blot øl, er virkelig en bundskraber i mandighed. Vi mindes den danske super-kvindegrppe "Yodeladies" og deres Ulrik Wilbek-portræt i sangen "Anja Andersen". Ak ja, hvis Ulrik er blevet mande-rollemodel, så ophører alting. Og det ER han åbenbart blvet, så alting må altså så ligesom være ophørt uden at vi rigtigt har lagt mærke til det.

Nå, det er det så helt tydeligt allerede. Det vigtigste i dette avistillæg for så vidt det er den del, der fylder mest, er de nye mode-tendenser for mænd denne vinter. Overskrifter som "En dinner-jacket er sagen", udtalt af en slikket-håret fyr, hvis vredladent-intenst sammenknebent-stirrende øjne mest får ham til at ligne den krigsforbryder-sigtede serbiske general Ratko Mladic på en plakat på en lygtepæl, udtaler disse uheldssvangre ord. De er vel i virkeligheden mest uheldssvangre derved, at de overhovedet refereres. Sammen med andre modeskaberes ord som "Tid til det grove og maskuline". Jamen endelig tid til lidt "primal-skrigeri" igen siger denne barske skribent.

Ikke helt, for hvordan forestiller sig denne ligeledes fedtet-hårede hestehalede fyr sig denne mande-frigørelse? Jo, han kan udtrykke sin barske maskulinitet med "en casual ternet skjorte" og "pak dit slips væk og brug et halstørklæde i stedet for" Man bliver næsten helt svedt mellem ballerne af indestængt begejstring af dét her. Ja, det er barske sager for fortsat mulig mandlig hetero-seksuel mandighed og håb om frelse er vist ca. det samme som for sømændene dernede i det hajfyldte farvand. Når først avisens redaktør af dette opportuniske plat-tillægs største problem er hans egen eksistentielle valg mellem sin nye pool som ja, altså pool eller gyngestativ, ja, så er proportionerne ligesom fastlagt.
Hvis det her bøssoide pladder er at være mand, så vil jeg hellere være en mus! Inden folk falder alt for meget over os for diskrimination, så synes vi faktisk, at det her tillæg allerede er det groveste eksempel på det samme, blot med modsat fortegn. For der er ikke blot ÉT eneste billede af en kvinde. Til gengæld adskillige af Ulrik Wilbek og hvor slemt er det ikke og ikke mindst helt vildt krænkende for almindelige mænd. Hvad med denne overskrift under et helsides billede af grimasserende Ulrik med tæt sammenkneben mund: "Hvad drikker Wilbek?"
Der er én og kun en grund til straks at bladre om og finde ud af det for denne skribent. For aldrig-aldrig-aldrig nogensinde senere at komme til at drikke det samme!

Mere af det samme.

I dag vil vi forsøge at fatte os i betydelig korthed. Det skyldes en ordre til en større lokal uddannelsesinstitution på en hel del kabler, ret præcist 168 stk. Det drejer sig om almindelige XLR-kabler (desværre ganske få) og så en HELVEDES masse forskellige minijack-kombinationer. At kalde det sjovt er vel lidt overdrevet, men i det mindste er det ligeså sjovt som gårsdagens projekt med at masse-producere en god bunke kabler fra sub-D-til balancerede jacks med forskelligt farvede hætter på. Der er ganske tit en smule almindelig rutine over vores fag og det er måske i virkeligheden derfor, vi kan finde ud af det. Blot mærkeligt, at så mange andre tilsyneladende så ikke kan. Finde ud af at lodde.

Nu mener undertegnede nok i dagens løb mellem andre rutine-ting at kunne nå at fremstille disse kabler, men ellers kan vi måske "entrere" med en sand ekspert. For jo, derude i anonymitetens uendelige ocean findes de RIGTIGT HÅRDE. Til at lodde, hør blot denne med betydelig ret stolte mester: (cit. nerds.dk):
"Jeg er ret sikker på han (denne skribent. red.) kan nå 10 på den tid jeg bruger på 1. (at montere 1 XLR-kabel red.) Har nu heller aldrig øvet. Men har monteret og lavet 2100 lodninger i hånden på en time med det rigtige værktøj ,beat that Poul." Tak for kaffe!
Ifølge Erling Erlangs forlængst forglemte logaritme-tabel er der blot 3600 sekunder på en time, så at lave en pålidelig lodning på rimeligt beskedne 1.71 sekund (der er flere decimaler (uendeligt mange faktisk), men disse kan ikke sikkert med total sikkerhed udlæses på vores regnestok) er intet mindre end imponerende. Sådanne folk gad vi virkeligt godt råde over i dag. Vi taler trods alt om relativt beskedne 1008 lodde-klatter, så blot en halv times arbejde for en rigtig "Smølf/Diamagnetic" Selv har vi sat 2 timer af fra om et ganske kort tid og det får række, da der ikke er mere tid til det. Og det gør det. Blot mærkeligt, at samme olympiske loddemester-aspirant-"Smølf" så indrømmer at være 10 gange så lang tid om at montere et simpelt rutinepræget XLR-kabel som denne indrømmet ikke særskilt langsomme skribent. Men alligevel, rart at vide, at denne 1.71 sekund-loddemester dog har visse menneskelige træk.

Nå, mon ikke der menes den på gamle værktøjsskoler engang så udbredte trivielle praksis med at lodde på et fortinnet lodde-net, det tror vi. Denne øvelse har måske lige det mindste at gøre med den virkelige verden, som stiller en smule anderledes krav til håndens koordination. For nu at udtrykke det sådan lidt mildt. Det svarer sådan lidt til at øve sig i at score på straffespark uden målmand. Og publikum eller mål for den sags skyld. Eller blot bold, ikke vanvittigt realistisk altså, sådan nærmest slet ikke.

I det hele taget er det aldrig rart at starte dagen med at modtage en udfordring af denne "uslåelige" karakter" Jamen hov, jeg har jo faktisk engang selv lavet sådan et "net" selv om min altid klædelige beskedenhed selvfølgelig forbyder mig at afsløre sluttiden. Måske alting ikke er så galt endda..! Hurra, morgen-peristaltikken fungerer igen.

Nu holder de fleste mennesker af en vis rutine her om morgenen, måske også også derfor denne side har så sindssygt mange besøgende dagligt. Selv står den uvægerligt på havregryn, som medfører en fornuftigt fungerende og særdeles pålidelig peristaltik, altid vigtig når man i flere timer sidder lettere sammenkrummet ved sit arbejdsbord..
Et af dagens ligeledes ganske pålidelige "fix-punkter" i den elektroniske nyhedsformidling er morgen-nyhederne kl. 6.00 på TV2. Det pålidelige er naturligvis ikke nyhedrnes kvalitet, de er hverken værre eller bedre end andre tilsvarende og ligeså ligegyldige nyheder. Hvor intet pr. definition er nyheder, hvis der ingen billeder er til og da allermindst om morgenen, hvor selv overfladisk-huldsaligt smilende morgenværter kæmper med deres morgen-stive mimik. Nej, selv det er ikke rutinepræget nok, der er noget, der er endnu mere langt værre.

Ja faktisk er der tale om en så evigt enerverende insisteren på INGEN NYHEDER i denne nyhedsudsendelse, at der simpelthen må være en grund til det. HVER eneste morgen er der et direkte højdramatisk-serveret interview med en talsperson fra Trafikdirektoratet. Vi taler om direkte TV (måske, måske ikke helt, lidt "delay" er der vel ret beset altid), hvor studieværten spændt spørger om dagens trafik. Svaret er ALTID FULDSTÆNDIGT det samme, nemlig at der INGEN TRAFIK rigtigt er. Endnu da, for klokken er jo altså fuckin´ kun lige omkring 6.00 så hvor usædvanligt er det lige. Eller hvor intenst nyhedsvæsentligt for den sags skyld? For at vise den uhyre ringe trafikale aktivitet på dette gudsforladte trafikale "nadir" får vi så ALTID direkte reportage fra strategisk opstillede trafik-kameraer på diverse motorveje. Som allesammen demonstrerer det samme hver eneste SKIDE DAG: Nemlig at der INGEN TRAFIK ER af nogensomhelst betydning. Ikke endnu, men man forventer, at der kommer mere i løbet af ret kort tid. Og det gør der så. Ligeså sikkert som at der i morgen tidlig kl. 6. 00 kommer et ny spændt speaker, som spørger til samme endnu ikke eksisterende trafik.

Det her må altså tjene et eller andet formål, nyheder er det ihvertfald ikke. Enter den tyske mystiske videnskabsmand Franz Mesmer. Han opfandt vigtige begreber som "animalsk magnetisme" som heldigvis ret hurtigt blev "af-opdaget" igen, det var nemlig noget forbandet vrøvl. Alligevel efterlod samme Mesmer et varigt aftryk i sproget: at "mesmerisere" Ingen ved helt præcist, hvad det betyder, mest fordi det var en fællesbetegnelse for alle Mesmers forunderlige og flyvske tanker i én pære-vælling, vrøvl blandet med små doser fornuft. I eftertiden er ordet mest kommet til betegne en særlig form for mild somatisk "fortryllelse" og så er vi tilbage ved morgentrafikken.
Vores teori i bedste forvrøvlede Mesmer-stil er, at grunden til, at TV2 så hårdnakket hver dag bringer disse principielt helt ens og lige ligegyldige trafikale ikke-nyheder er, at ikke alle spiser havregryn til morgen. Til dem, der spiser ikke-fiberholdige rundstykker uden nogen øjeblikkelig peristaltisk effekt til morgenmad, så sender man denne moderne nyheds-ækvivalent til fortidens evindelige pause-fisk. Fordi man på denne måde kan få morgenduelige fejl-ernærede dumme danske rundstykke-ædere til at slappe kropsligt så meget af, at selv den trægeste peristaltik hos dem nyder lidt tiltrængt "naturlig fremme"
Denne forklaring er ganske givet uendelig plat, men kan der tænkes nogen bedre, vi kan ihvertfald ikke og har heller ikke tid nu, vi spiser nemlig havregryn og kombineret med morgen-nyhederne skal vi da love for, at det er potent "cocktail", af vejen, dumme hunde!

Fed eller genial (nogle siger "gal", men det mener de vist ikke)?

Ganske usædvanligt er denne skribent blevet målet for opmærksomhed. Ellers trives vi allerbedst ganske usete som det, der i min barndom hed "ål i muddder", ret beset en fremragende folkeligt formulering for denne forunderlige fornemmelse, som ålene må føle, mens de graver sig frem dernede i den saftigt-bløde bund. Mærkeligt som blot gen-oplivningen af dette blødt-klemmende næsten vellyst-fremkaldende mudder bringer én tilbage til den tidlige pubertet...Samme fornemmelse præ-pubertært, inter-pubertært og post-pubertært, det må vist nærmest sådan kunne et basalt menneskeligt vilkår, denne kløe...Ikke underligt måske, at ikke ret mange spiser ål.

På netstedet nerds.dk kan man faktisk i disse dage give sit besyv med, om denne skribent nu er såkaldt "fed" eller "genial". Ganske vist er undertegnede ikke nær så fed, som for at par måneder siden, men vel stadigvæk en seriøs kandidat i let-sumovægts brydning, så jeg ville selv have stemt "fed" hvis jeg altså bare kunne. Nu har vi ikke stemmeret her i hytten, men det er da virkeligt en fantastisk skæg opsætning, som vi ser derovre med spændstigt-sproglige ordspil om en vis "Poul Pot" med hang til ja, pot.

Sum husstand betragtet er vi da helt sikkert ikke bedre eller værre end de fleste andre lige i legalt og semi-legalt misbrug, men for undertegnedes vedkommende har jeg faktisk aldrig nogensinde prøvet at ryge NOGETSOMHELST. Nå, pseudonymet "Smølf/Diamagnetic" derovre er vel delvist undskyldt i denne objektivt set ikke vanvittigt morsomme sammenblanding med den cambodianske folkemorder Pol Pot i kraft af, at han som "doktrinær duelundist" af allerværste skuffe sagtens kan være blevet permanent mental-skadet af langvarig udsættelse for lin-olie. Dette fluidum er jo i disse kredse uden tilgang af hverken nye medlemmer eller blot frisk luft bredt anerkendt som universalmidlet til bedre lyd. Som engang ricinus-olie var det i folkemedicinen mod snart sagt alting og med praktisk talt samme virkning som at læse duelundisternes ytringer. Vi foretrækker rigtige "donaldister" til hver en tid og synes derudover, at humor skal være morsom, men det er helt tydeligt i denne debat et mindretals-synspunkt.

Ellers vil vi staraks give os til at arbejde rigtigt med det, som vi faktisk lever af og som IKKE er at sælge hifi, jamen så forstå det dog derovre! Vi snakker KUN om hifi fordi vi så inderligt håber på en udvikling i retning af almindelig sundere fornuft. I øjeblikket oplever vi det samme som fiskehejrerne i en lille sø, hvor alle fiskene ligger halvdøde og lette at fiske i overfladen, fordi der er kommet ajle i søen. Det er helt fint for fuglene indtil det ikke er fint længere, på samme måde som det er fint for os i retning af superbilligt supergodt brugt hifi. Fordi så få overhovedet gider forsøge at sælge det i Danmark. Nå¨r man som en kær kollega kan fiske et sæt JBL-Olympus hø'jttalere til en nypris som en Jaguar E-Type op af en conatainer turde yderligere bevisførelse være overflødig. Som med fuglene hører det naturligvis snart op, men vi vil dog taknemmeligt istemme den danske kong Valdemar "Atterdags" udsagn. "Sikke tider" Som jo var det, han i virkeligheden sagde og slet ikke noget vrøvl om "atter-dage".
Sådan er der så meget, og det har der vist altid været!

Befriende!

Nej, i dag vil vi NÆSTEN ikke omtale Mikkel Gige, ejeren af hifi4all, han har rigeligt at kæmpe med og da ikke mindst sig selv. Efterhånden som alle "rotterne" har forladt den synkende skude er problemerne ikke blvet mindre derovre. Al aktivitet er praktisk talt ophørt og det over-opfylder vel blot én af denne skribents aller-oftest ytrede profetier: At sitet ingen fremtid havde, hvis det ikke producerede noget selv og dermed frembragte værdi for mulige annoncører. Troværdighed og en vis professionel skribentvirksomhed sælger, tumultarisk forum-amatørvirksomhed gør IKKE og det kommer den ALDRIG til.

Derfor er al den gående snak om, hvilket formidabelt økonomisk "aktiv", som alle de (uhyre få) aktive på de gamle hifi-fora har, er, naturligvis kun, ja altså selv-overvurderende snik-snak! INGEN vil nogensinde kunne tjene penge på at adressere denne kundegruppe og LANGT FÆRRE (end altså allerede ingen!), vil kunne komme i kontakt med en eventuel resterende relativt fornuftig kundegruppe omme bagved alle disse højtråbende gavflabe. Som aldrig vil kunne komme til at fungere som de såkaldt "kloge fætre" amatøreksperterne for uvidende familiemedlemmer, fordi absolut ingen længere ønsker at være i familie med dem. Det forstår man udmærket.

Det skal jo retfærdigvis siges, at det ikke kun er Mikkel Gige, der har medvirket aktivt til at give hifi et dårligt navn. Der har været ganske mange kokke til at fordærve et stadigt mindre måltid. Til gengæld er det hele så blevet rigtigt råddent nu til sidst! Underholdende som det dekadente berlinerliv i Weimar-republikkens sidste dødsmærkede dage, som den engelske forfatter Christopher Isherwood berettede om. Nært forestående forudsigelige dødsfald har som mere ritualiserede afarter som for eksempel stening sin særlige morbide charme..

Det hele bliver noget lettere af, at denne skribent kun en enkelt gang har fået en personlig mail fra omtalte Gige. Den var vist ikke særlig venlig (og lige her har vi rundet betydeligt op!), men desværre "plastrede" han i den grad samme mail ind i advarsler mod at referere fra den at jeg vist aldrig fik svaret på den. Livet er lige det korteste til at beskæftige sig alt for intenst med de tiltagende marginaliserede randeksistenser, som befolker denne engang så herlige hobby. Ham den skaldede jeg møder hver morgen i spejlet ser nu heller ikke alt for "knøw" ud, tydeligvis en nødvendig forudsætning for videre deltagelse.

Som sagt, alting er godt for noget (lavere brugtpriser, hurra!), og her i weekenden fik vi fat i et herligt sæt monsterstore Altec-drivere med store plastic-truthorn, som ganske vist var defekte. Det er de så ikke længere og trutter løs af hjertens lyst. Fru Mathiasen ryster (endnu let) smilende med eksponentielt tiltagende sund skepsis på hovedet over dennne særskilt mandlige begejstring over ja, hvad egentligt? Det ville være ønskeligt og nærligggende at sige "lyden", men helt så enkel er sammenhængen naturligvis ikke. Måske vi kunne sige "processen" uden at det dog ville give meget mere mening. Mest fordi der jo ikke rigtig er nogen, måske jeg alligevel er blevet smittet af fjolserne på hifi4all...

Nå, som sagt, tag dette råd fra en gammel mand, I, der måtte ønske at lave et kommercielt hifi-site: Skriv noget SELV, som andre gider læse og lad være med at være viljeløse "kegler" for DE ANDRE KEGLER, som altid kommer til at dominere ellers med endeløse skænderier om ingenting eller evindelig "chat" om denne eller hin stupide hifiklub. Gad vide hvor mange de tidligere "chat-klassikere" om Århus- og Vestsjællands Hifiklubber har fået til at løbe skrigende væk..? Alle snakker i stedet for at snakke samme, aldrig nogen fuldgyldig erstatning. Kommercielt ville det være ønskeligt at MINIMERE forum-aktiviteten i stedet for hjernedødt at forsøge at maximere den, blot fordi den er gratis. Nok gratis råd for i dag, vi står gerne til rådighed professionelt. Taxa-meteret tikker!

Ellers tilbage til overskriften, som skal handle om en minister. "Skal" er måske ikke det rigtige ord, for det gør den jo egentligt allerede. Ministeren er en af de sæslsomste politiske udnævnelser siden den sindssyge romerske oldtidskejser Caligula udnævnte sin hest til konsul. det vil siger, formelt lykkedes udnævnelsen vist ikke, men det gjorde den uheldigvis i miljøminister Karen Ellemanns tilfælde.

Nu har man formodentligt troet, at man ved udnævnelsen delvist ville kunne "sikre" far Uffe-mand, der jo ruller omkring livsfarlig og uforudsigelig for alle borgerlige politikere som en gammel tysk horn-mine, som en sagesløs fisker i stormende kuling har fået i sit garn og som nu ruller rundt på dækket. Bestemt ingen spøg og det hjalp heller ikke bare det mindste at udnævne Karen Ellemann, der vel ikke kommer til at gå ind i den politiske historie som videre kompetent. For nu at sige det lidt mildt, selv Claudius´ fine hest incitatus kunne nok have gjort det ligeså godt. Mindst.

Hvis man skulle mangle beviser skal man blot læse JP i dag. Normalt ville en minister vel aldrig selv skrive læserbreve, men denne gang vil vi godt vædde på, at hun har "bypasset" hele staben af spin-doktorer. Det her er dumt, RIGTIGT dumt, faktisk så dumt, at alle bør læse det i avisen, da det er lige rigeligt langt for fuldt citat. Sjældent har vi set mage til ministrielt pladder. Eller måske nærmere det beslægtede "pludder", for vi skal regne afledning af regnvand, altid et spændende emne derude ved de forlængst kasserede kakkel-borde.

Regeringen har barslet med et forslag om at gøre det muligt at opkræve vandafledningsafgift af regnvand (!!!!) af FORBRUGERNE. Ikke kommunerne, REGERINGEN! Dertil har en tidligere JP-lederartikel så bemærket, at det da vist er en kommunal aktivitet uden dog helt heller at have den endegyldige løsning på, at der render regnvand ned af tagene og videre ned fra tagrenden. Endnu har ingen vel foreslået en salamander-sø i baghaven hos alle parcelhusejere med mulighed for senere brug som CO2-neutral tørvemose, så vi vil da gerne ile med at være de første. Forslaget er da en del mere begavet end at lægge statsafgift på regnvand til forbrugere, som jo ikke ligesom har kunnet vælge kloak-system.

Efter denne indholdsløse svada fra ministeren om overhovedet ingenting kommer vi til dagens "clou" Vi citerer lige fra minister Ellemanns tekst:" Gemt bag anonymitetens behagelige maske..." og "Der kan være gode grunde til, at læserne ikke må kende forfatteren.." Ak-ak-ak, som Anders And så rammende udtrykte det. For som JP så korrekt replicerer: "Hvis ministeren vil lade sit blik vandre tre centimeter op over overskriften på den ledende artikel, vil hun se, hvem der er ansvarlig for lederen og bladets indhold i øvrigt, nemlig den ansvarshavende redaktør" Sådan, sværere er den ikke.

Som hendes partifælle Martin Damm, formand i teknik-og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening har sagt, så er Ellemanns udspil "ikke særligt professionelt" og "en kold afvaskning" Det er vel lidt mildt udtrykt, men uenige er vi ikke.
Udover at det tydeligvis ikke nødvendigvis er nogen god idé at bevidstløst at udnævne forlængst afdankede politikeres børn til ministre. Caligulas hest Incitatus som minister til hver en tid, hvis altså altertativet er fru Ellemann. Det bedste man kan sige om sagen er vel, at hun garanteret ALDRIG bliver minister igen.

B(rum) & O(verstyring)

I dag vælger vi at kolportere en gammel vits, som forlængst både være glemt. Det er den sikkert også, for den var hverken særlig god eller særligt rammende. Faktisk var den stjerne-åndssvag, fordi det, som den omtalte, da i særklasse overhovedet ikke led af, mange til meningsløs karakteristik ville man ganske forgæves have ledt efter. Firmaets produkter var og er præget af ganske gennemtænkt og glimrende (omend måske lidt RIGELIGT) produktions-orienteret ingeniør-praksis kombineret med en afgjort økonomisk omgang med råvarerne. Derved adskiller det sig naturligvis ikke spor fra de allerfleste andre virksomheder, men det bliver det naturligvis ikke bedre af. Eller blot anderledes.

Efter denne noget omfangsrige og tilsvarende indholdsløse "svada" skal vi afsløre, at vi selvfølgelig taler om det firma, der engang hed Bang&Olufsen. Fordi man ikke i engelsk-sprogede lande kunne anvende det ellers gode danske varemærke B&O, fordi det vist var noget med "body odeur/odor". Da jeg selv for en menneskealder siden startede i radiobranchen, hed det dog i "troende hifi-kredse" aldrig andet end ja, altså "Brum &Overstyring" Det var ellers ikke de mange tilfredse B&O-kunder, som primært oplevede det, vi andre, som købte datidens højt-hypede hifi med en samlekvalitet a la. datidens jydske "hard-hitter"-bestsellerautomobil, den allestedesnærværende Lada med trækkrog, så var det os, der var de dumme. At købe en Luxman klasse A-forstærker svinedyrt med en intern arbejdstemperatur på godt 80 grader med følgende uundgåelige selvdestruktive egenskaber var dumt. Ligeledes at købe et andet af ditidens stil-ikoner, Accuphase´s absolutte teknologiske "bundskaraber" med det omvendt-monterede print, hvor alle køleprofilerne sad på UNDERSIDEN af det totalt ventilationshæmmende hovedprint. Dumt? Åh jo, mildt sagt.

I det mindste vaccinerede det i en længere årrække denne skribent mod at "subskribere" på de allermest stupide tekniske løsninger, som der ellers er og har været talrige af. Aldrig dog flere end i dag, og det er jo noget paradoksalt på overfladen. Der er nemlig praktisk taget ingen udvikling i hifi-branchen og det kan der naturligvis heller ikke være. Sund økonomisk praksis tilsiger med absolut sikkerhed, at alle investeringer søger ind i mulige ekspansions-brancher. Som hifi også var engang, ja vel i virkeligheden helt frem til i starten af 1980-erne. Mærkeligt sammenfald at jeg selv startede dér i 1983, gjorde jeg virkelig SÅ meget SÅ forkert...?

I dag behøver man på grund af kundernes stejlt-styrtende kollektive intelligens heller ikke udvikle nogetsomhelst. Vi skal da opfordre eventuelle interesserede i at kikke en tråd på det snart totalt stendøde hifi4all om et af tidens mere platte plat-produkter. Det hedder "Bybee" og hvad det gør er ganske revolutionerende. Salgsmaterialet er ikke blot kontrafaktuelt, det er også kontravidenskabeligt og så dumt og hjælpeløst, at der naturligvis alligevel er nogen, der hopper på de her forklaringer om mirakler. Hvorfor dog udvikle gode ting når man kan sælge humbug og pis til den dummere og dummere forbruger. Som har gået flere år i skole end før og er endt med en indsigt og fornuft som en svageligt-begavet skov-snegl. Ikke alting går tydeligvis fremad.

Det gør det så heller ikke nødvendigvis herhjemme i hytten. For eksempel har vi fået lidt brum, men endnu ikke overstyring. Til gengæld er der ganske spontant opstået både hørbar sus (ved fuldt nedskruet volumen) og betydelig såkaldt "sner/snær" Og så er det ikke engang B&O, vi har fået. Nej, hele miseren skyldes vores nye Klipsch La Scala-højttalere, der på en lille meters afstand bag denne skribent helt umoterede står der og støjer og sprutter. Ikke at det er ret meget bedre med vores Altec-megahorn-combo henne ved arbejdsbordene, men dog en del, ja næsten acceptabelt.

Det skyldes jo desværre (eller heldigvis, afhængig af synsvinklen, inkompetence er det IKKE) det faktum, at vores nye Klipsch har en følsomhed på ikke helt ubetydelig 105 dB for ÉN WATT. Det er meget, det vil sige, det er så også ganske LIDT. Effekt, forstås, som der skal til. De spiller ganske højt på vores lamimpedante Benchmark-hovedtelefonudgang.

Nå, det gode er så, at vi slet ikke behøver kikke på de blå blink-metere på vores 600watts-McIntosh forstærker for at se, om der er tændt. Hvis det er, så er man ALDRIG i tvivl. Ellers gennemførte vi i aftes den ultimative test. Fru Mathiasen blev som inappellabel dommer og "op-kvinde" (hvis der er en femininumsform af "op-mand") placeret skiftevis foran La Scala´erne og Altec´erne. Ganske overraskende fik de nye Klipsch hædrende omtale af fruen og de er faktisk også ganske gode. Ja, måske ligefrem RIGTIGT RIGTIGT gode, jeg har trods alt selv købt og betalt dem, og det øger altid den perciperede kvalitet ganske afgørende. På sikkert samme måde som alle de, der har købt diverse plat-tilbehørsprodukter osse alle sagtens kan høre forskel. Mænds trang til at hævde egen fortræffelighed i købe- og dømmekraft er tilsyneladende ganske ubegrænset.

De spiller ganske fint, uventet homogent og mægtigt klart uden nogen videre dybbas. Ikke uventet, ikke det sidste, men nok det første. Hvilket naturligvis så bringer dem ind poå en absolut ærefuld anderplads blandt gårsdagens test-emner.
Efter lidt langsommelig fiflen og fase-korrektion er vores Altecs blevet rigtigt gode. Det har undertegnede selv syntes hele tiden uanset hvordan det lød, det urgamle mandlige selvbedrags-privilegium. Det nye er så, at denne gang synes fruen det så også. Ja, hun synes endda med sin drævende underdrevne nordjyske dialekt, at det lyder RIGTIGT godt! Det ene system er godt, det andet RIGTIGT godt, hip-hip-hurrah!
Hm., måske det var ord, som jeg lagde i munden på hende, men helt skræmt så hun da ikke ud, og sådan har det bestemt ikke altid været. Det værste er så, at det har der ved efterfølgende granskning af den lyd, som denne skribent ellers oprindeligt syntes var mægtig fin, heller ikke været den mindste grund til. Det kan være ganske barsk at have en så skrap dommer i huset, men det forøger blot fornøjelsen, når hun ind imellem synes, at det er "rigtigt godt" Det sker heldigvis ret sjældent, nok mest fordi der ingen grund er til det.
Lidt dum er man(d) vel altid!

PT-109

I dag skal vi forsøge at træde overmåde forsigtigt og det er der flere gode grunde til. For det første vil vi bevæge os atter engang ud på høj-søen og på dette underlag færdedes vist kun en enkelt menneske-søn (selv om var sådan en gudelig hybrid eller hvad han nu var) nogenlunde hjemmevant. Han kunne iøvrigt også "fare", denne vandoverflade-betvinger, men på den anden side, det kan vist også alle grise-søer. Nå, Jesus kunne sågar "fare til Himlen" og for at mennesket kunne det skal vi vel frem til raket-pionererne Tsiolkovskij, Goddard og von Braun. Det var et aldeles unødvendigt sidespring, men som sagt, vi træder lige lidt "vande" for at samle mod.

Ellers skal vi med overskriften i dag tilbage til de kulsorte farvande omkring stillehavsøen Guadalcanal. Det er nu ikke fordi, der er nogen kanal på øen, det hedder den vist blot, ihvertfald gjorde den det dengang (vi kunne ikke lige lade denne lidt pudsige sætningsafslutning ligge, undskyld!) Året er 1943 og derude i Blackett-strædet tøffede ganske langsomt en mindre træbåd rundt. Kommandøren hed John "Jack" Fitzgerald Kennedy og skulle senere blive ret berømt som amerikansk præsident. Det var han dog nær ikke blevet, for på trods af al fornuft, almindeligt sømandsskab og blot elementær agtpågivenhed under krigsforhold, så blev den nærmest stationære (og dermed næsten lydløse) motortorpedo-båd PT-109 guddødememig VÆDRET af en hurtigsejlende japansk destroyer, som ikke engang havde set PT-109. Da destroyeren kunne høres på mange sømils afstand i den stille nat er det alt andet end rettidigt-omhyggeligt sømandsskab at lade sit super-manøvredygtige skib vædre af et langt større og mindre manøvredygtigt do. Som ikke engang aktivt FORSØGER...

Det burde vel retteligt have været øjeblikkelig grund til en krigsret, men sådan gik det som bekendt ikke. Efter sin monumentale fadæse som kommandant udviste kaptajn Kennedy nemlig udover almindeligt heltemod ved (ifølge krøniken, som kan være redigeret en smule) med tænderne at trække sårede kammerater i land. Efterfølgende svømmede Kennedy i de hajfyldte farvande lange distancer mellem ukendte øer inden han endelig fik hjælp til at undsætte de besætningsmedlemmer, som havde overlevet hans egen inkompetence. En kompleks historie som de fleste historier er, komponeret af lige dele dumhed og heltemod og forholdene har vel næppe været mere "på vippen" end med kaptajn Kennedy.

Der var naturligvis en grund til, at så mange af Kennedys mænd trods alt overlevede, de havde nemlig redningsvest på. Ellers havde antallet af reddede været præcist 2, nemlig Kennedy selv og en anden erfaren langdistance-svømmer, der ledsagede "Jack" hele vejen uden dog at blive vice-præsident. Og så skal vi træde RIGTIGT varsomt, for i går reddede også 2 danskere sig i land i Norge efter en kæntring. Deres 4 kammerater er formodentligt druknet og det var der en god grund til. Eller rettere 2, den ene er at de ikke havde redningsvest på. Det skulle vise sig at være dumt.

Den anden er langt værre og så er vi næsten tilbage ved Kennedy. Ifølge JP´s MEGET fyldige reportage over adskillige helsider om disse, jo, du har gættet det, ÅRHUSIANERE, så var de taget på oceangående fisketur i en lille båd i så stærk vind, at ingen af de lokale var ude. Eller blot overvejede det, altid en stærk indikation at man burde "stikke piben ind", som vi søulke-ætlinge sædvanligvis udtrykker det. Som når beboerne i Western Australia ikke går i vandet selv i stegende hede, så er det som turist normalt heller ikke smart at gå derud. For så er der ALTID "stingers", absolut dødbringende bittesmå, næsten usynlige, gopler og når man ser dem, er det som med HIV altid for sent alligevel. Lær af de lokale på samme måde som tyske turister langs Jyllands luftmadrasser gør eller gør det på den HELT hårde måde, mens de føres vest-over højt skrålende "Wir fahren gegen Engeland"

Nu er denne tragiske ulykke tydeligvis noget mere selvforskyldt end så mange andre tragiske ulykker og det gør den naturligvis ikke mindre tragisk. Ligeså lidt som 4 unge mennesker, der med alt for høj hastighed pløjer ind i et vejtræ i Nørre Snede. Eller når danske kejtede skiturister i Norge forsøger at nedlægge et sagesløst træ på en piste, som selv James Bond uden "special effects" og en rigelig forsyning af stuntmænd ikke ville have forsøgt sig på. Skylden er i alle tilfælde fuldstændigt deres egen og vist blot et privilegium for undgommeligt overmod. Den ultimative dumhed som til og med så sommetider bliver den allersidste.

Vi ville aldrig have omtalt denne episode om søgående sejlads helt vanvittige forhold uden redningsveste og tilstrækkelig benzin (!!) hvis det ikke havde været fordi JP ikke giver os andre muligheder. I deres grundige "cover-historie" af den overlevende, der efter adskillige forsøg endelig fik skaffet hjælp(ligegyldig og for sen, naturligvis, 20 minutter ville allerede have været ALT for længe, får vi en underlig baggrundshistorie.

Historien er underlig, fordi ALT i portrættet af manden tyder på, at han burde vide bedre. Som ansvarlig tidligere erfaren livredder i en kristen ungdomsorganisation burde lige netop han af alle da vide sine egne begrænsninger. De andre har muligvis troet på egne svømmeevner som fisk og fik ret, men han vidste langt bedre. Som familie og venner netop udtrykker det: "Han kendte sine grænser" Ja, det er meget muligt, men det var så også tydeligvis også de eneste grænser han kendte, for ellers er hele den her hændelse præget af ungdommens grænseløse overmod. Naturen kendte han da helt åbenlyst absolut intet til og det var måske meget godt (ikke mindst for kammeraterne) at han IKKE klarede adgangskravet til Sirius-patruljen. Ren knallertkørsel med 150 km./t. mod et 90 graders sving i en allé. Uden styrtjelm og med 2 passagerer bagpå..

Så kan han iøvrigt være en nok så god fyr (og det er han da helt sikkert) og en god næstekærlig kristen oveni, den her hændelse er simpelthen nærmest "ukristeligt dum".
I sin fuldstændigt grænseløse foragt for blot den mest elementære sunde fornuft. At gøre DET HER som JP forsøger til "netto-heltemod" på trods af alle odds er altså LANGT sværere for undertegnede at tro på end historien om helten kaptajn Kennedy på PT-109. Han var nok sløset (det må han have været) men han var dog i krig og derudover var det altså hav-blik. Derefter viste han nu sin sande støbning i en dåd, som kostede ham det meste af sin førlighed og resten er historie. Historien om en slags helt!

Krig i Klaksvig

I dag vil vi næsten modstå fristelsen til at kommentere på den selvskabt-gringtigt håbløse situation på hifi4all. De ligger ganske fortjent som de har redt i en aldeles håbløs kombination af ingen indtægter og ingen ambitioner. Nu har det for skarpe analytiske begavelser som denne skribent i flere år været indlysende, at uden en offensiv skribentpolitik ville man snart som i det lumske spil "Risk" tabe, hvis man frivilligt afskrev de faste indtægter fra annoncørerne. Fordi man for at blive i "Risk"-terminologien ikke holdt hverken Sydamerika eller Australien. Ingen faste indtægter giver NUL fremtid og der er man ganske forventeligt havnet nu.

Når man som Gige&Co. sidder på et håbløst projekt og ligefrem nødtvungent indrømmer det (ikke at det længere kan ændre noget men alligevel, gavne gør det bestemt heller ikke), så afskriver man samtidigt SAMTLIGE mulige kommende branche-annoncører. Fordi disse naturligvis ikke ved, hvad de overhovedet får for deres penge eller hvor længe og om overhovedet NOGET.. Vi taler virkeligt om en godt mixet cocktail af total amatøragtig skribentvirksomhed og en sjælden set ditto kommerciel realitetssans. Når man i så lang har malet sig selv op i en krog uden at gøre noget ved det og derved er blevet selvforskyldt yderligt terminalt svækket, så hjælper det ikke længere at benytte det gamle flåde-trick: At skyde sig ud af det. Krudtet er forlængst blevet vådt og kanonerne rustne og tilbage er blot alle gamle slagskibes naturlige grav: Havets bund eller alternativt Scammell´s Ophugningservice. Eller muligvis en kollega, os bekendt har blot ÉT eneste allieret slagskib overlevet 2. verdenskrig til i dag. Der var ellers ganske mange, så dødeligheden for overflødige slagskibe var høj og overlevelseschancerne for Gige&Co, en del lavere.

Når noget således er meget mindre end en, så er det naturligvis ensbetydende med ingenting, så "gutte-baj, Gige" I vil blive savnet på samme måde som den første betændte bums, man selv fik tilfældigvis sammenfaldende med det første skole-bal..!
Og så lige en "krølle" på vores slagskibs-historie, et emne vi bevæger os ganske særligt sø-vant i. I dagens JP kommer nemlig 2. del af en beretning om den danske flådes historie, forfattet ef en pensioneret kommandør fra et finurligt benævnt såkaldt "Center for Militærhistorie". Det finurlige består i, at mage til såkaldt historie har vi da ligegodt aldrig hørt.

Nu er historie ikke akkurat nogen eksakt videnskab for nu at sige det lidt mildt, men mage til pladder skal man da vist helt til Pladderballe Hav- og Indsø" for at finde. I sin håbløse stræben efter at lave de altid så inderligt attråede "lange linier" i historien, forfalder vor kommandør-ven her til at drage grinagtige paralleller mellem flådens størrelse og dens naturlige konsekvens, Danmarks storhed. Det er simpelthen det mest mageløst gumpetunge omvendte ræsonnement, jeg nogensinde mindes at have hørt, derom mere snarest.

Lad os lige citere lidt fra kronikken her: "De historiske erfaringer fra Flådens første 500 år viser, at når Danmark har en stærk flåde, så går det godt med rigets finanser. Forsømmer vi flåden, går det ud over rigets indtægter, rigets sikkerhed og rigets størrelse!" Nu vil vi ikke fuldstændigt afvise en uhyre beskeden humoristisk vinkling i sætningens sidste halvdel, men den underbygges nu på ingen måde af resten af narrativet. Kommandøren argumenterer nemlig vedholdende for den fortsatte eksistens af en dansk verdens-omsejlende veritaler "højsøflåde", komponeret af flådens hele 2 stk. mere eller mindre oceangående fartøjer.

At det overhovedet ingen mening giver at "tøffe" rundt på verdenshavene uden adgang til forsyninger af såkaldte "bunkers" og nye erotiske videofilm til mandskaberne lader vi ligge. Udover den altid nødvendige hyppige "kølhaling" for tropiske undervandsvækster, som vist stadigvæk nødvendigvis foregår på land. ren ønsketænkning og sludder.
Tilbage til kommandørens tekst. Ræsonnementet omkring sammenhængen mellem flådens størrelse og Rigets magt er nemlig indlysende men desværre for fyren FULDSTÆNDIGT OMVENDT. For OVERHOVEDET at bygge en stor flåde har det nemlig altid været en aldeles nødvendig forudsætning, at Riget har været stort i FORVEJEN. Ellers kunne det nemlig aldrig nogensinde bære de kolossale udgifter, som det ALTID har krævet at opbygge en flåde. De gange, De par skæbnesvangre gange, hvor Danmark har ssatset "hele butikken" på opbygningen af en flåde, har man simpelthen 110% fuldstændigt formøblet landets formue og finanser.

Første gang var som bekendt under Christian den IV, hvor Danmark gik fuldstændigt i opløsning, politisk og økonomisk og 2. gang var under Napoleons-krigene (jo, der VAR jo 2!), hvor landet helt officielt gik statsbankerot for første og hidtil eneste gang. Forda man stadigvæk betalte internationale koloenorme bankafdrag på den flåde, som englænderne havde brændt eller bortført i 1807. I det hele taget var større krigshandlinger dengang som nu i stand til at knække landets økonomi men aldrig var det dog nemmere end at opbygge en flåde. Nej, kommandør Groos, Danmarks velstand afhang IKKE af en stor flåde. Man brugte blot den akkumulerede velstand PÅ flåden og det er altså noget andet. Kan det egentligt blive meget mere anderledes, sammenhængen?

Ellers skal vi huske at give vores store anerkendelse til en bidragyder i går, som kunne huske den såkaldte "Krig i Klaksvig" på Færøerne, som vist retteligt mest handlede om bureaukratisk dansk dumhed, en stridbar læge og almindelig civil berettiget "courage" Måske vor ven Groos skulle starte sine historie-studier omkring den danske flåde-historie med denne noget mere overskuelige sag.
Kendsgerningen er, at ABSOLUT INGEN STATER nogensinde har kunnet opbygge en betydende flåde uden at pantsætte "hele butikken" med betaling på forventet efterbevilling. INGEN stormagter har nogensinde netto tjent noget på nogen historisk flåde, heller ikke den engelske almægtige i 1800-tallet. Som var så kostbar, at da det revolutionerende slagskib "Dreadnought" blev søsat i 1906 på den absolutte top af det engelske verdensriges magt, så havde man alligevel ikke akkumuleret råd til at bygge mere end et par stykker mere. Det havde man nu heller ikke råd til, men man gjorde det alligevel og det hjalp gevaldigt. Med at skabe forudsætningerne BÅDE for 1. OG 2. verdenskrig...
Så meget for fornuften i sø-militære investeringer. Dumt som at annoncere i hifi4all, en ren taber-sag!

Tim Sloth Jørgensen - guldtresser og trakasserier

I dag vil vi indledningsvis berette om en admirals karriere. Han hed Rear Admiral Sir (altså ikke til fornavn, forstås, faktisk hed han det nærmest slet ikke), Vincent Smythe-Obleson. Der er derudover absolut intet at berette om nogen sømilitær heltekarriere, ingen ved noget om han nogensinde var ude at sejle på noget skib udover færgenmellem Dover og Calais. Ja, ikke engang denne ellers naturlige ganske vist noget kortvarige tur til søs vides Sir Vencent nogensinde med sikkerhed at have været på.

Der findes heller ingen positive vidnesbyrd om, at denne Rear Admiral nogensinde har været på et skib, større eller mindre, som har affyret nogen kanoner mod nogetsomhelst mål, fjendtligt eller blot alle fredstidsflåders favoritmål, nemlig skibe, der sejler på slæb lige ud, en hændelse, som nok aldrig har fundet sted i krigstid. I det hele taget er det svært at forberede sig på krig når der er fred og ingen fare. Som der har været på den danske flåde siden det lidt ynkelige slag ved Helgoland i 1864 mellem danske og østrigske (jamen det var det!) skibe. Hvor ingen formåede at skyde huller i hinanden, heldigt for turistindustrien i nutidens Ebeltoft og min gamle studiekammerat på historie, AU, direktør Benno "Evig begejstret-glad" Blæsild. Benno har ellers i mange år kultiveret en moustache, som er den tyske admiral Tirpitz værdig, så han lever sig virkeligt ind i rollen, det må indrømmes.

Nu døde admiral Tirpitz i 1. verdenskrigs tidlige fase ved det berømte søslag ved Falklandsøerne, men til gengæld kendes hverken fødsels-eller eventuelt døds-år vor Rear Admiral Sir Vincent Smythe-Obleson. Det sidste skyldes, at det eneste litterære belæg, der findes for eksistensen af denne mulige engelske søhelt, er i en TV-sketch af Michael Palin og Terry Jones, kendt fra "Monty Python", nemlig "Tomkinson´s School-Days", hvor han optræder som forklædt foredragsholder. Resten henligger i det evige informations-tusmørke, måske havde han slet ingen karriere.

Alligevel kan man nu ikke frigøre sig fra den tanke, at selv den inderligt fiktive (er der mon nogen, der har fundet på det her før, det er vist lidt langt ude, "fiktiv" kan vel dårligt findes i komparativ eller superlativ..?) Sir Vincent havde en mere glorværdig karriere end selv nylige danske helte. Ægte heltemod eksisterer vel ikke uden at nogen skyder RIGTIGT på én og for en rigtig admiral er sådan noget ligesom nærmest uundgåeligt med begrebet at stå til søs. Og endelig er vi tilbage ved overskriftens danske helt, Tim Sloth Jørgensen, en rigtig fredstids-admiral, en rigtig dansk maritim succes-historie om en mand, der allerede som 57-årig blev udnævnt til admiral med ret til at bære de allerbredeste "guld-tresser" på sin paradeuniform i allerbedste operette-stil. Tag dén, Gilbert&Sullivan og jeres "Pinafore"!, vi har osse én!

Eller rettere havde, for i forbindelse med diverse trakasserier i forbindelse med en helt uforståelig automatisk Google-oversættelse af en kontroversiel bog blev admiral Sloth Jørgensen tvunget til at gå af som forsvarschef. Man kan have sine sympatier hvor man vil i denne noget betændt-usympatiske buresukratiske sag, men på ét punkt bliver man glad for at se TV i disse dage. Rigtig glad over, at det gik, som det gik! Det turde være ganske utvivlsomt, at admiral Sloth Jørgensen aldrig burde have været chef for så meget som en robåd med sænkekøl her i de seneste år, så ALT andet var i virkeligheden bedre. Ja, man kunne såmænd med større succes have ansat allerede fiktive Sin Vincent Smythe-Obleson.

For problemet er jo helt tydeligvis, at den tidligere forsvarschef ser fuldstændigt SYGELIGT FORPINT ud. Det gør han iøvrigt også på billeder taget længe inden fyringen og han er altså ikke ret gammel, ikke meget ældre end denne saft-spændstige næsten fornuftsstridigt ungdommelige skribent. Han får simpelthen vor gamle sygdoms-reference, den mavesårs- og allerede dengang begyndende kræftforpinte Gary Cooper fra Zinnemanns western "High Noon" til at se helt sund ud. Mandens øjne er matte som en dårligt poleret galla-uniformsknap og hvis manden ikke virkeligt ER syg, så har INGEN med det udseende og udstråling nogensinde i verdenshistorien kunnet udstråle lederskab.

Nå, heldigvis for landet var Sloth Jørgensen kun en kransekagefigur til hofballer og andre festlige-gallauniformerede lejligheder og det var vist heldigt nok. Med det forpinte udtryk, manden havde og har, ville det næsten være ubærligt at tænke på, at han skulle være kommet til at stå i spidsen for RIGTIGE krigshandlinger. Det skete så for alle involverede parter heldigvis ikke. Den danske flåde har stadigvæk ikke siden 1864 skudt på fjenden for at ramme og det er helt oplagt heldigt. Ikke mindst for danskerne selv tydeligvis.

Nu har sygdom tidligere afgjort store krige af geopolitisk betydning. For eksempel var den RIGTIGE engelske helte-admiral Rodney historiens måske eneste admiral, som ALDRIG NOGENSINDE tabte et søslag. Selv den lidt senere Lord Nelson kæmpede dog et par stykker til "remis", men ikke Rodney, han vandt bare. Fordi han var en RIGTIG admiral, med på skibene og i slagets midte og vidste, hvad det drejede sig om og hvordan han fik sine kaptajner og besætninger til det. Helt enkelt fordi de allesammen kunne se, at Rodney selv var den allerførste til at gøre det, som han sagde, altid det eneste rigtigt effektive incitament i enhver krigssituation.

Under den amerikanske frihedskrig lammetævede Rodney både hollandske og franske undsætningsstyrker til Washingtons akut opløsningstruede tropper. Ingen krudt og kugler til generalen, intet USA. Uheldigvis for England var datidens sømilitære diæt for admiraler ganske hård kost og ikke kun for de menige søfolk. Admiralernes indtag af umådelige mængder portvin, en "absolut fordring" for alle med fornavnet "Sir", gav på den tid akutte urinvejsproblemer og svær podagra for de fleste, inklusive stakkels Rodney. Måske osse Sloth Jørgensen har kikket lidt dybt i disse gamle sømilitære annaler for inspiration, trods alt studerer alle fredstids-flåder jo nødvendigvis tidligere tiders søslag af mangel af egne ditto..

Nå, ukampdygtige og urin-oppumpede Rodney måtte på rekonvalescens i England og kom sig overraskende nok fuldstændigt. Næppe på grund af effektiv lægebehandling, helt givet snarere på TRODS! Desværre for Englands krigslykke nåede han tilbage ganske vist lige i rette tid til at besejre den samlede franske flåde i atter et brilliant slag, men det var desværre et par uger efter, at den engelske øverstkommanderende for landstyrkerne, general Cornwallis, havde overgivet sig og sin amerikanske hovedstyrke til oprørerne efter belejringen af Yorktown.
Det ændrer nu ikke noget ved, at der vel sjældent er nogen synderlig diskussion om, hvem der er rigtige admiraler og hvem der ikke er. Rodney VAR og det VAR vist godt, at admiral Sloth Jørgensen ikke blev prøvet derude, hvor kardæskerne fløj og masterne segnede. MEGET godt, når han nu ikke engang kunne kommandere ministeriets egne trakasserier!

Amagerbanken eller Ebberød Bank

Allerførst skal vi for muligvis enkelte interesserede sige, at vi i går blev de lykkelige ejere af et sæt Klipsch la Scala- hornhøjttalere af den mere omfangsrige slags. Nu er selv ganske store horn jo ingen garanti for tilsvarende stort frekvensområde, langt snarere en sikker garanti for det modsatte og faktisk overholder disse kolosser kun lige med det yderste af neglene kradse-kradse DIN 45500-normen fra 1960-erne for hifi. Denne var ellers ganske lempelig og krævede for eksempel for godkendelse (og det ledsagende fine sølvfarvede alu-klistermærke med certifikat fra Dansk Hifi-Institut) blot et frekvensområde fra vistnok 50 hz til 12.500 plus minus betydelige 8/4 dB. Officielt skulle disse Klipsch altså være rigtig hifi, selv om jeg nu ikke kan se noget klistermærke nogen steder. De er derudover som model også gamle nok til at være ret SAMTIDIGE med den forlængst afskaffede DIN 45500-norm, ren nostalgi. I det mindste overholder højttalerne vel sagtens datidens tilsvarende krav til hifi-forstærkere, anstændige 12.5 watt.. Vi har da tænkt at sætte vores 600 watts McIntosh på.

Hvordan lyder de så? Ja, det aner vi ikke ret meget om, de står nemlig endnu i København, men med vores baggrund i PA-branchen har vi da her i huset en idé og det skal naboerne nok også få. Så hvis nogen kører tomme fra København til Århus i de nærmeste dage så sig endelig til...
Ellers er det i dag atter engang krisemøde i den tilsyneladende kronisk kriseramte Amagerbanken. Det kan vel med rimelighed siges at være kronisk, når en ellers så dygtig og erfaren forretningsmand som Karsten Ree tilsyneladende nu ganske kort tid efter han med et kontant indskud på 500 mill. tilsyneladende "lurepasser" lidt med at skyde flere hundrede millioner i banken. Det må være smart siden han gør det selv om det ser lidt risikabelt ud. På den anden side, at kaste alt for mange gode penge efter "dårlige penge", som det engang hed i rettidigt-omhyggelig bankpraksis, er måske HELLER ikke klogt. Bestemt et kedeligt dilemma, for hvis man ikke forsøger at redde sin investering er det et problem og hvis man forsøger kan problemet sagtens blive større og DET er da et problem!

Alligevel er Amagerbankens problemer, livstruende eller ej, ganske små i sammenligning med en afdeling af den østrigske almægtige Hypo-bank i provinsen Kärnten. Forskellen ligger ganske vist mest indenfor det rent strafferetslige, for mage til alt-andet-end-rettidig-omhu med snart sagt alting skal man da lede længe efter. Alene det ellers kortvarige ejerskab af banken af en sydtysk statsejet regionalbank kostede tyskerne næsten det samlede danske landbrugs gæld i netto-tab. Ret godt gået, da tilsvarende tab i Danmark vist ikke lige er til at absorbere og endnu bedre gået af østrigerne, som fik solgt den her mageløst overvurderede bankforretning. Fantastisk godt gået at sælge en bank der øjeblikkeligt tabte over 200 mia..

Ikke mindre godt gik det for præsidenten i delstaten Kärnten, den altid smilende og særdeles solbrændte Jörg Haider. Det vil sige, helt godt gik det ikke, for han kørte sig ihjel med en mega-promille med en hastighed, som mere end indikerer selvmord. Eller måske alternativt en Lexus med automatgear, men det var nu vist en Mercedes. Nemesis var nemlig lige at tage hævn over Haider, fordi en betroet medarbejder havde sladret om personlige pengetransaktioner i hundredevis af million-klassen til Haiders private konti i Schweiz og Liechtenstein. Alt det og åbenbart også alt muligt andet var var foregået gennem denne kontrol-frie Hypo-bank.

De her sager i den her størrelsesorden er simpelthen helt vilde og selv Amagerbanken blegner fuldstændigt her og heldigvis for det da. I det hele taget er Østrig et pudsigt land og sådanne skandaler kunne næppe tænkes i Tyskland. Når man tager sine lidt nærsynede historiske briller på kan det sommetider virke som om, at det eneste de 2 lande har til fælles, er at de taler tysk og at en østrigsk/tysk krigshelt en kortere tid hævede højre arm på begge landes vegne. Ellers er Østrig historisk en helt anden verden, simpelthen "Balkan på tysk!" Ingen rettidig omhu, mere traditionel Balkan-grusomhed med korsfæstelser og alting.

Sådan noget kan man naturligvis ikke sige i dag uden at få EU-menneskerettighedskontoret på halsen, men prøv blot at studere historien lidt omkring den østrigske hærs fremfærd i starten af 1. verdenskrig mod serberne. Det er nemlig uhyre veldokumenteret fotografisk og indeholder alle de traditionelle spidninger på pæle og andre grusomheder mod kvinder og børn, som Balkans historie er så rig på. Den eneste forskel er, at det var østrigerne selv, der stolt fotografisk portrætterede det. Ryggesløse bankforretninger i Hypo-størrelsesordenen kommer aldrig helt ud af ingenting og det gør politikere med Haiders brutalitet og kynisme heldigvis heller ikke. Han gad ikke engang smile, "grimasserede" blot lidt med blottet tandsæt, en herlig fyr og simpelthen et ægte vildt dyr af den allermest rå slags!.

Og hvorfor så alt den snak om forlængst foregåede begivenheder? Ja, vel mest for at give den danske debat om fremmedfjendskhed og bankskandaler det perspektiv tilbage, som forlængst er gået tabt. Fordi så dårlige er ingen af delene i forhold til det, som er rigtigt slemt. Det dummeste, dansk bankvæsen indtil den bristede boble kunne præstere, fik ganske vist den danske film-perle fra 1943 om Ebberød Bank (hvor udlånsrenten var LAVERE end indlånsrenten red.) til at se helt fornuftig ud, men vi er uendeligt langt fra Østrig og Haider og Hypo her. Så langt faktisk at alene et studie af den østrigske historie sagtens i ren "suspense" kan erstatte samtlige produkter fra samtlige nordiske krimiforfattere!

Østrig er et sjovt land, hvor man taler et sjovt tysk og alligevel slet ikke er det. Tyskere, altså, nærmere en slags "u-tyskere". Hvis man skulle tro, at Haiders Kärnten var en enlig svale, så prøv blot at checke den samlede befolkning af romaer i Østrig. En effektiv måde til ikke at få nogen anklager for diskrimination, det må man sige og så er det positive vel også sagt.
Og hvad skal al den her snak så egentligt føre til. Vel ikke alverden udover at glæde os over, at Danmark ikke kan "diske" op med noget, der er værre end sagen om Amagerbanken og lidt kreativ skattetænkning fra en toppolitiker. Det kan være helt OK at bo i et svindelmæssigt U-land!

Pladespillere og pickupper

Her til morgen står den lidt på gode gammeldags analoge sysler. Vi sidder frydefuldt og fedter med et par rigtige gamle pladespillere af mærket Thorens fra inden verden gik helt "af lave" Det sidste har altid været et lidt pudsigt udtryk for én som underlegnede, der rent faktisk kommer fra øen Ende-LAVE"..Nok sniksnak, tilbage til disse fine stykker mekanik, der får det genopstandne Thorens til at ligne det forbandede bras, som det er med arme som strikkepinde og lejer, hvor det på grund af almindelig friktion ikke er muligt at indstille nåletryk. Overhovedet! Ikke med mindre man da er villig til at acceptere måle-usikkerheder på plus minus 1 GRAM (purister opererer ganske vist med enheden "pond", men det er vist ellers det samme, heller ikke med denne målestok er mange nyere pladespillere andet end affald)), men det er man så principielt villig til som ejere af nyere Thorens. Villig til at acceptere det helt uacceptable, ellers havde man vel ikke købt skidtet.

Nå, de her er heldigvis gamle og kræver ikke indbrud på kirkegårde i bedste Frankenstein-stil for at stjæle gravsten at stille dem på. Derudover sælger vi ikke pladespillere, men gerne pickupper og pladespillerservice. Hvilket iørigt minder os om, at vi har en forbandet bunke pickupnåle til Audio technica AT-95, den grønne fætter, plomberede og nye til ja altså 95,- stk. Det var så dagens kommercielle indslag og sådan en må vi vist hellere sætte på. Det, man selv har, er jo altid det allerbedste, ellers havde man det jo naturligvis heller ikke og det mest paradoksale er næsten, at vi alligevel kan nænne at sælge det så..Det kan vi sagtens, der skal jo også være plads, fysisk og økonomisk, til alt det bras, som vi selv fortfarende slæber til huse. Med lidt held er der allerede mere i dag, håbe-håbe! Og jubi, vi fik dem, mere herom i morgen spænde-spænde!

Nu er der muligvis enkelte, der er ved at synes, at vi den seneste tid måske har været lidt rigeligt hifi-fikserede, og disse vil naturligvis have ret. Det har nu haft en årsag, da det har været ganske parallelt med vores eftersommer-udbygning af kæmpestore truthorns-højttalere. Det har været særdeles underholdende og har atter givet den sælsomme kriblen i kroppen, som man ellers næsten havde glemt efter at have overståët puberteten. Den, som Trille (vist mest for pigernes vedkommende) og Søren Kragh-Jacobsen så glimrende beskrev. Ihvertfald "glimrende" set i den erindring, som det næppe vil være alt for klogt at konfrontere med eftertænksomhedens noget forøgede klarsyn på ganske samme måde som det sjældent rigtigt "rykker" de sædvanlige steder ved at gense gamle "flammers" portrætter på Facebook. Et gammelt fjols, der kikker efter mere end almindeligt midaldrende koner, lettere patetisk!

Hifi-en har som sagt været en hyggelig ting i mange årtier og sjældent siden den første spæde start så meget som i denne tid, hvor der sker store "kvante-spring" her i huset. Det er naturligvis ikke i entydig grad kvaliteten, der bliver bedre, næh det drejer sig i langt højere grad om KVANTITETEN. Det nuværende massive opbud af store Altec-horn og anden pladskrævende spas garanterer høj lyd i den mere øresønderrivende retning, både lydmæssigt og lydtryksmæssigt. Det lyder nu ikke nær så grimt som det er grimt rent fysisk, så helt galt er det ikke. Naturligvis heller ikke helt godt, lydgengivelsen af dynamiske højttalerenheder er jo reelt set kompromitteret til det absurde. I enkelte henseender er det nu mægtigt fint og det skulle det også gerne være. Og HØJT, HØJT, HØJT! Men desværre så tilsvarende ikke DYBT, DYBT, DYBT!

Inden vi går over til de små-kærvede skruetrækkere igen, skal vi da lige more os over en fyr i Randers, der vist arbejder indenfor hifi. Dette sagt i mangel af bedre betegnelse, han angives at arbejde ved Hifi-Klubben. I den sammenhæng er det altså en noget sjov og måske også lidt ynkelig anmodning, som han sender ud i cyberspace. Han, der altså formelt er såkaldt "branchemedlem", ønsker at finde et sted herovre i Gylland (tak til fodboldklubben Brøndbys opfindsomme tilhængere), hvor han kan høre apparater fra amerikanske Audio Research. Mærkeligt at han ikke bare indskrænkede sin søgen til 8900 Randers C. Det ville jo også have været så langt det mest bekvemme.

Ved indkøb af en færgebillet helt til Sjælland ville det ellers være ganske let at komme til at høre det og en biltur til Odense ville også nok kunne gøre det, rigtigt umuligt er mandens forehavende ikke. Alternativt kunne han vel som forhandler blot INDKØBE et sæt ganske billigt til en gros-pris og så tage den derfra, men næh-nej, så nemt er der intet der er. Om vi synes det her er en smule jammerligt? Åh jo, hvis man ikke er villig til blot det allermindste selv for at opnå den "store tilfredsstillelse" (beklager den utidige tilbagevenden til pubertets-snakken), så fortjener man ingenting.
Og det får han så nok eller forhåbentligt heller ikke. I denne den bedste af alle verdener er der altså lige lidt forarbejde at gøre inden lykken indfinder sig. Indenfor ét felt hedder det blomster og romantiske middage, indenfor det andet bliver du altså nødt til at lette røven lidt, hr. branchemedlem. Skrækkelig tanke, ikke sandt?

Ups!

I dag har et abnormt udvidet søvnbehov desværre "ædt" dagens ord. Vi skal se, hvad vi kan finde på i dagens løb. I mellemtiden skal vi meget gerne henvise til et par tråde på hifi4all "Kan akustisk frembragt musik forvrænge" og kommentarerne til en såkaldt "DAC stortest". Den første tråd er mest interessant derved, at spørgsmålet overhovedet stilles og forplumres yderligere af, at man straks fra visse sider inddrager akustiske DISSONANSER som forvrængning. Nej, ting forvrænger ikke, fordi man spiller forkert og så er det forresten ligemeget, hvor mange der gør det, og om de gør det samtidigt.
Ligeså lidt som det giver nogen mening at sige, at en elektrisk guitarforstærker forvrænger AKUSTISK. Naturligvis fordi det er en del af den tilsigtede total-lyd for den instrumentale gengivelse. På fuldstændigt samme måde som fortidens akustiske stemme-forstærkning, der bestod i at placere en glastragt foran munden.

Hvordan tingene så lyder på pladerne efterfølgende kan man så diskutere fra nu af og til juleaften. Det eneste, man vel IKKE kan diskutere er, at AL REPRODUCERBAR MUSIK er forvrænget fuldstændigt til DYNAMISK UKENDELIGHED. Fordi det naturligvis ellers ikke overhovedet ville kunne afspilles i hjemlige omgivelser, da de dynamiske krav til det reproducerende udstyr ville være næsten ligeså umulige at opfylde som éns naboers krav om tolerance. Selv en enkelt akustisk blokfløjte kan altså uden dynamikbegrænsning spille skidehøjt. Således at diskutere forvrængning eller ej på kommercielle musikudgivelser er simpelthen skidedumt. Og nej, det bliver ikke spor bedre af at diskutere lyd på gamle Beatles-plader osv. Den eneste forskel fra dengang til i dag er, at man under selve indspilningen sad og "fiflede" dynamisk med mixerfaderne. Fordi man simpelthen ikke havde Fairchild-kompressorer nok i Abbey Road-studierne. Som man også gjorde ved ALLE klassiske produktioner i både EMI´s og DECCA´s guldalderperiode, hvor der altid var både en producer og en sålkaldt "recording engineer" på, som arbejdede samtidigt. Den enes opgave var ved at følge med i partituret diskret at skrue ned for indspilningsniveauet inden man nåede de kraftigste passager, så man OVERHOVEDET efterfølgende kunne skære pladen. Forvrængning? Åh jo! Lå det i den akustisk frembragte lyd. Naturligvis ikke, latterligt spørgsmål.

Den anden tråd er til gengæld dejlig for folk som denne skribent. Fordi der er én helt og en masse skurke, nemlig én, der siger fornuftige ting, og en hel masse, der blot medvirker til yderligere at marginalisere hifi-interessen i dette land: Efterplaprere, klakører og vindbøjtler for nu at bruge gode gamle danske udtryk. De sidste er dem, som vi i dette tilfælde må "holde med", fordi de om muligt yderligere sænker priserne på gammel kvalitetshifi. Om de har ret? overhovedet ikke, ikke blot det allermindste, den deltagende selv-benævnte "Ingeniør-Dude" siger alle de fornuftige ting.
Godt der ikke er så mange som ham, så ville priserne jo stige igen på brugt udstyr, fordi det ville være muligt for almindeligt begavede mennesker igen at kunne interessere sig for hifi. Så tak, Nilau og alle I andre for alt det, som i gør i den gode sags tjeneste.
Min sag! Bedre, ædlere og hæder-værdigere sager findes vel pr. definition aldrig.

Lovende, meeen....

Hvis man måske stadigvæk skulle være i tvivl om fremtiden for hifi i Danmark (det er vi nu ikke selv, vi ser overhovedet ingen), så kunne man måske studere en tråd på nerds.dk, der hedder "Markedsføring af hifi". Den burde kunne blive pligtlæsning for sprogstuderende overalt, for mage til meningsløshed har vi dog trods utallige alenlange indlæg aldrig nogensinde set. At tilføje, at de er umorsomme indtil det egentligt "træmandsagtige" er helt tydeligt en kedelig bonus ved den udvikling til den endegyldige "skærmhobby", som hifi forlængst er endt i. Når man først er der er der jo ingen vej tilbage eller måske nærmere UD,-ud i virkeligheden og det ægte sociale samvær. Man skal jo for det første helst huske at vaske hænder bagefter og måske osse gå i bad og det er allerede 2 uoverstigeligt-formidable forhindringer.

Nu kan man ikke afvise, at de flittige skribenter hver for sig synes, at deres egne indlæg er overordentligt sprænglærde, det synes vi osse sommetider selv på denne side. Ikke om ret mange andre, naturligvis, primært om os selv.
Nej, det er efter vores høje kvalitative krav ikke ligefrem kvalificerede bud på nogen glorværdig hifi-fremtid, der diskes op med, og én af deltagerne er ellers som undertegnede en gemen deltids-"diskenspringer" (hej, Otto!). Den vanlige skarphed synes vi dog denne gang er noget fordampet i almindelig sludrevornhed om hvad folk forventer og hvad folk har brug for og alt muligt andet pladder.
For folk har ikke brug for NOGETSOMHELST som de aldrig har oplevet, ABSOLUT INTET! Som allerede science fiction-forfatteren Philip K. Dick skrev: "Do Androids Dream of Electric Sheep?", senere filmatiseret af Ridley Scott i en film, som tiden nådesløst har gnavet store huller i som den så ofte gør.

Nja, det ved vi jo ikke og allerede grafikken i blindes eventuelle sex-fantasier i drømme er heller ikke videre udforskede så vidt vi kan se, men der kan vi måske tage fejl, som vi jo ellers såre sjældent gør. Konklusionen er dog klar. Når kunden ikke overhovedet har nogen forventninger længere, fordi forhandlerne alt for længe har forsøgt at af at tækkes konernes umættelige designbehov ved at sælge lydløsninger, som er ringere end et DUX-combianlæg anno 1970 og "platte" sig til det nødvendige dækningsbidrag ved at sælge såkaldte "hifi-kabler", så ER man altså selv ude om det.

Der er kun én vej og der har aldrig været andre: Man bliver nødt til at fascinere folk og sådan noget kan desværre kun ske LANGSIGTET. Engang var der perspektiv i den livsnødvendige markedsføring fordi der var penge til det og det gav det nødvendige salg. Det gav også mulighed for at gøre alle almindelige mennesker opmærksomme på, hvor godt hifi kunne lyde, fordi der var penge til at vise tingene frem. At fascinere som vi har sagt ca. en million gange. Når det så spares væk for kortsigtet gevinst så sparer man sig uvægerligt ad Helvede til, og LIGE DER befinder vi os i dag. Enkelte enkeltmandsfirmaer kan leve fint af de få, der holder sig væk fra nutidens bedste kilde til total misinformation. Eller alternativt den teoretisk dårligste kilde til egentlig information. Nemlig de terminalt skrantende hifi-fora.

Fordi man jo med ligeså god mening kan diskutere mulige androide-drømme som man kan diskutere ting, som ingen nogensinde har hørt og som de aldrig kommer til. Og som de hvis de fik chancen aldrig ville kunne høre alligevel, ikke at de ville tage chancen, dertil er hobbyen allerede forlængst endt foran lettere klistrede tangenter på tastaturet. Man må vel regne med, at selv de flittigste af disse skribenter sommetider lusker sig ind på diverse småsjofle sider, savle, savle! Underligt at dette tastatur også lige er til den klæbrige side, siger fruen og mærkeligt med alle disse slibrige mails. Hm., det skal vi vist gå let henover.

Men som sagt, læs tråden hvis du har lyst til lidt "kondenseret kedsomhed" og se den uhelliuge symbiose mellem mænd, hvor kunderne hverken har nogen særlig interesse eller fascination og hvor forhandleren tydeligvis heller ingen løsning har. Overhovedet, intet at byde ind med. Det skal nok blive godt, skal det! Som katten sagde, mens den skrabte løs-bagud! Det gamle råd gælder stadigvæk: Få da for Helvede folk til at drømme aktivt om noget, som de IKKE har råd til og sælg dem så foreløbigt det, som de HAR råd til. Ved at vise folk det helt fede, ikke blot det batteridrevne plastic-plat-produkt eller uhyrligt astronomisk prissatte bændellakrids-standardledninger, som man kan tjene store penge på-på korteste sigt, ganske vist, jo dyrere i forhold til produktionsprisen, jo kortere! Har vi fundet en naturlov her måske?. Nej, spil dog på det HELT FEDE og fascinér, fascinér, fascinér! Og lad dog være med at spilde tiden med at snakke med perspektivløse tågehorn som "Dreamz", Otto, som har al den tid i hele verden, der skal til for totalt at forplumre alting. Det har du ikke!

Ellers har vi færdiggjort første og mest betydende del af vores truthorns-projekt. Selv synes denne skribent naturligvis, at det er fuldstændigt ubegribeligt godt, det er jo et særligt mandligt privilegium og en særlig evne, som ingen mand vel nogensinde mister. Evnen til at fascineres af EGNE evner, ai sammenligning med hvilke selv de mest brilliante ideer blegner. Nemlig dem man ikke selv har fået.
Efter længere tids savlen fra denne skribents side over vores "Voice of the Theater" Altec-projekt var det så fruens tur til at blive "stolet" foran disse monstre. De er STORE, RIGTIGT store. Ikke mindst det kolossale støbte kanonlavet-tunge 311-horn, der ildevarslende peger langt ud over forkanten på højttaleren er lidt en gyser.

Helt så slem er lyden nu slet ikke og da allermindst for dens "skaber", læs, denne skribent. Helt ubeskriveligt fantastisk er sådan et sørgeligt utilstrækkeligt udtryk. Og så kommer fruens dom. Efter at have siddet et par minutter siger hun blot: "Det er lovende, men hold dog kæft, hvor er de grimme" Og så er det man kikker en ekstra gang på den ophobning af army-grøntmalede kolossale horntragte, og lyse plasticlaminat-plader og JBL-superdiskanter stakket op på pakketape-ruller og nødtvungent må erkende, at hun selvfølgelig som altid har ganske ret. Hold da helt kæft hvor er det dog grimt.
Nå, derudover spiller det vældigt supermeget fint, måske det var det, fruen mente med "lovende", det vil vi ihvertfald vælde at vægte således...

Når en mand skal hvad en mand skal!

Inden vi nu bliver bebrejdet uden passende afregning af Copydan-Copyright til den engang for længe siden ellers ganske forfriskende gøgler Clausen, så er sammenhængen i dag helt anderledes. Det drjer sig nemlig om ægte SVIGT i modsætning til det trælse tekniske UHELD, som vores computer har givet os tidligere på ugen. Det er jo noget andet når man har et valg og sagtens kunne have gjort det bedre.

Nu skal vi vel også lige sige, at et gensyn med datidens store filmhit "Midt om Natten" af Clausen og Petersen også er ganske unådigt overfor tidens tand. Tiden har simpelthen gnavet så eftertrykkeligt i denne løst skitserede og endnu mere summarisk uhyre nødtørftigt skue-spillede dilettantiske såkaldte "komedie", at det er ganske uforståeligt, at man overhovedet dengang gad at sidde og glo i biografen uden at gå. Endnu sværere kan det så være at forstå, at sommerens synge-spil på lokale Vilhelmsborg har valgt selvsamme forlæg. Måske betragtningem blot har været, at det lige i dette tilfælde ville være ganske nemt at gøre det bedre, en afgjort sandsynlig mulighed, som vi dog ikke har efterprøvet. Her har vi manglet modet, som det vel sker for enhver og det er blot én af de ydmygelser, vi mere end halvgamle mænd med tiltagende hyppighed må opleve. Har jeg hørt, naturligvis aldrig selv oplevet!

Tilbage til svigt: Her tidligt til morgen har vi endelig-endelig fået de sidste nødvendige komponenter til at tilslutte vores nye eksperimentale Altec-truthornshøjttalere på bedste vis. Denne chance har vi slet ikke nogen mulighed for at lade gå fra os, det er simpelthen "Hign Noon", som en anden og RIGTIG filminstruktør, Fred Zinnemann, udtrykte det i den uforglemmelige westernklassiker med mavesårs-forpinte Gary Cooper som overbevisende pligtopfyldende sheriff. Han stod fast, da det gjaldt, og det vil også forsøge at gøre.

Det kommer så helt oplagt kun til at vare til lige præcis det tidspunkt, hvor fru Mathiasen giver sin in-appellable "make" or "break"-dom over vores lidt pladskrævende hule-projekt. INGEN svingende seksløber bider på fruen når hun afsiger sin kendelse. Han havde det faktisk let, ham Cooper og så var det vist slet ikke så let endda. Det her er blot meget sværere!
Så vi svigter altså en smule i dag og kan i stedet anbefale på det lokale site at studere den fra dansk trash-TV så kendte gourmet-kok Wassim Hallals bedste bud i den spændende nye kulinariske konkurrencedisciplin "DM i hotdog" Hvis man i det hel-kiksede kokkeprogram med Hallal syntes, at manden var helt igennem fejl-casted, så skal man da blot se på billedet af denne kunstfærdigt udsmykkede hotdog. Ja, den er faktisk så overbroderet og overpyntet på den rædselsfulde måde, som disse nye mad-genier mener er deres ret og pligt. At nyfortolke en madkultur, som aldeles ingen nyfortolkning kræver. Find da for Helvede på noget selv og lav dog jeres mikro-biologiske eksperimenter med rituel afbrænding af små høtotter et andet sted.

Det her er ganske enkelt for plat og får én til at længes efter de rigtige tyske hotdogs. Dernede kan man endnu annoncere med traditionelle egnsretter i helt ukunstlet udformning som attraktion og hvos kan man efterhånden det i Danmark. Rør ikke min havregrød, mine hotdogs og hold osse snitterne væk fra risalamanden.
Hm, lidt sjovt navn den her sidste ret har, det må vel være en slags forvasket vestjydsk...?
Frem med loddekolben og i gang, pligterne kalder.

"The Untouchables"

Vi beklager gårsdagens totale IT-nedbrud her i hytten, som måske ikke helt overraskende skyldtes denne skribents betydelige mangel på nogensomhelst kyndighed indenfor området. Og så har vi måske endda rundet urimeligt meget op. Heldigvis mere end kompenserer fruen på glimrende vis for denne menneskelige mangel, og nu virker det meste igen. Muligvis alting, det har blot ikke været prøvet som det jo nødvendigvis er tilfældet med, ja, altså begrebet "alting". Som nødvendigvis og principielt er ganske svært at overse helt.

Ellers skal vi i dag med udgangspunkt i overskriftens Brian de Palma-filmtitel snakke lidt om "urørlighed" Få film starter vel så lovende som de Palmas og det varer sådan ca. indtil Sean Connery bliver pløkket. Derefter er filmen lige i den langtrukne afdeling, selv om scenen med barnevognen på vej ned af metro-trappen er ganske godt koreograferet. Nu er det jo naturligvis også en hyldest til den sovjetiske film-mester, jøden Sergej Ejsenstein, hvis revolutionsromantiske massescener var filmisk revolutionerende, så helt på bunden (dernede, hvor barnevognen ender uskadt) er han jo ikke startet. Uforglemmelige er begge scener nu alligevel.

Ikke at det hjalp jøden Ejsenstejn, der som de fleste ægte kunstnere fra den tidlige sovjetiske revolutionstid endte i Stalins tilintetgørelses-maskine. Det var slemt for de fleste kunstnere og endnu værre for jøderne som det oftest har været. Poeten Majakovskij klarede ganske vist frisag, da han havde held til at skyde sig selv en kugle for panden ret tidligt, helt givet hans noget tvivlsomme held, men han var en bestemt undtagelse. Han har dog næppe følt sig særlig heldig mens det skete, men i det mindste havde han da i sit korte liv oplevet stormende futuristisk berømmelse og kærligheden fra en verdensberømt fransk ballerina. Det er nok tvivlsomt, om den stor-drikkende lettere sindsforvirret-psykotiske Majakovskij kunne huske noget og så var der jo heller ingen grund til at fejre minderne. Udover at det vel også principielt var umuligt, altid en formidabel hindring. Det er der i det hele taget sjældent og da ganske særligt, hvis der ikke rigtigt er noget særligt positivt at tænke tilbage på. Som om tiden inden Pia Mathiasen for denne skribent, ren totalt tusmørke!

Ellers skal vi over til dagens egentlige logisk-"urørlige" højdepunkt. Den lokale fodbolds stolthed AGF, som på trods af officiel kristelig "patronisering" af selveste lokale ærkebiskop Kjeld Holm, rykkede jo sidste sæson NED. Onde tunger , som denne skribent forfærdeligt gerne ville støtte, ville vel mene, at det var FORDI Kjeld Holm var AGF-fan, men det ville helt givet falde inden for den post-moderne kultur-radikale fortolkning af såvel racisme- som blasfemibegreber, så det ville næppe heller være klogt. Nærmest lettere selvmorderisk som Vsevolod Majakovskij!

Nej, i stedet vil vi glæde os over en bemærkning i den absolutte SAS-superliga fra AGF´s nye træner. Selv om man ikke spiller der for tiden kan man intellektuelt og ubestrideligt logisk sagtens være med. Hør blot her:
"Vi producerede så mange chancer, at vi skulle have scoret mindst et mål. Det gjorde vi ikke. Når den slags sker i fodbold, skal vi glæde os over, at vi spillede til nul" Jamen er den slags ikke mageløst, AGF står tydeligvis foran en glorværdig storhedstid som klubben underligt underligt nok ALTID har stået foran. Og alligevel altid opå forunderligste vis er blevet stående, med eller kirkelig velsignelse..

Til sidst i dag skal vi lige "runde pynten", som det hedder i søulke-lingo. En såkaldt "orlogshistoriker", som underviser på selveste Søværnets Officersskole, serverer i dag en absolut uslåelig fortolkning af en historisk virkelighed. den er ganske imponerende stupid derved, at den selv hos de ringest historisk funderede burde ringe en advarselsklokke, for hvad var dog meningen? Lad os gå tilbage til starten af 1. verdenskrig, dengang Danmark ifølge denne noget alternative historiske fortolkning endnu var en flåde-stormagt. Som tydeligvis fandtes i alle størrelser.

Som enkelte måske kan huske fra historie-timerne var Danmark neutral under 1. verdenskrig. Det vil sige, ganske neutralt-neutralt var det vel ikke, sådan vist mest tysk-neutralt, og så er vi ved dagens kronikør i JP, vores nye ven orlogshistorikeren. Først et par regi-bemærkninger fra denne skribent: I forbindelse med krigsudbruddet i 1914 udlagde den danske flåde minefelter i de indre danske farvande. Det gjorde man naturligvis på TYSK anmodning, da tyskerne frygtede, at den engelske flåde ville angribe Tyskland ad "bagdøren", i sig selv et ganske idiotisk projekt, som med datidens begrænsede rækkevidde for skibene ville have været ren galskab. Muligvis derfor skete det ikke, selv om den unge britiske flådeminister Churchills sømilitære aktiviteter mod tyrkerne ved Gallipoli ikke viste særlig rettidig omhu. En helt anden sag til en helt anden dag!

Altså, for at minefelter skal være virksomme mod fjernelse/"strygning" af ja altså såkaldte minestrygere, skal felterne beskyttes af kanoner, helst masser og gerne endnu flere, cit. denne skribent lige nu. Flådehistorikeren konkluderer, nok med baggrund i, at felterne aldrig blev forsøgt "strøget", at "Flåden var på det tidspunkt tilstrækkeligt i størrelse til overbevisende at beskytte de minespærringer, som man lukkede stræderne med."

DET her er simpelthen en fortolkning af virkelighed, som er helt ude i Hampen (midtjysk by, red.) Den danske flåde bidrog intet til nogetsomhelst og det eneste hæderværdige, den forlængst forældede danske flåde deltog i, var bjærgningen af en tysk skib, som blev minesprængt. Noget uforklarligt, da felternes nøjagtige placering var blevet meddelt tyskerne, men ikke englænderne, neutral og neutral var vel en fortolkningssag. Som menneskerettigheder er det i dag, hvor en gravid kvinde uden protester i Afghanistans Taleban-domæne er blevet henrettte med 3 skud efter at have modtaget 200 piskeslag. Sikkert ganske rimeligt, hun havde vist været utro. Et eller anden må hun vel have gjort siden hun var blevet gravid eller hvem der nu har gjort det ved hende. Vi venter på din kommentar, ærkebiskop Kjeld Holm!

Man må vel sige, at mage til fordrejning af den selv i almindelig sølle dansk flåde-historisk perspektiv helt ubegribeligt sølle danske "performance" som viljeløs tysk lakaj under 1. verdenskrig måske i virkeligheden var begyndelsen til enden i stedet for enden på begyndelsen. At fremstå som heroisk forsvarer af disse reelt dansk/tyske miner fuldstændigt på tyskernes nåde er virkelig virkeligheds-fordrejning. Heroismen fra dansk side var udelukkende på tysk nåde og med passende militær støtte og så var det vel næppe særligt heroisk.

Udover at plat-historikeren så fortsætter absurditeterne med at påstå, at den REELLE tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig simpelthen skyldes mellemtidens (om muligt yderligere red.) svækkelse af den danske flåde. Øh, nej, det gjorde den ikke, læs blot et par bøger først, begyndende med Anders And. At sige, at den danske flåde internationalt har betydet NOGETSOMHELST siden 1807 er simpelthen en historisk løgnehistorie af de helt store, som man vist skal være "flåde-historiker" for at opfinde. Helt igennem meningsløst sludder, det her, men måske god moralsk ballast for de kommende danske helte, der skal ned og kæmpe med piraterne ud for Somalia. En ganske ublodig kamp som den danske flåde jo har gjort i hele 1900-tallet med samlede tab på NUL dræbte og ditto sårede, ak ja, heltemod for absolut laveste pris!
Måske derfor det helt ingenting er værd, det her historiske pladder er da ialtfald ikke!

Computer-problemer...

.. har desværre ganske bogstaveligt "ædt" dagens tekst. Vi tager forlænget og fordybet og måske fortænkt fortænkt revanche i morgen.

Virkeligheds-forvrængning

I dag vil vi udtrykke visse synspunkter, som måske for visse svagere sjæle kan lyde næsten "alders-fascistiske", og det er de også. Et mere dækkende udtryk ville måske være "farisæisk", men det kender ingen vist længere, så det vil vi vælge at udelade. Fuldstændigt, glem venligst du læste det lige for lidt siden.

Vi befinder os ganske vist ofte her i forstads-førerbunkeren, hvor vi i et fortvivlende omfang er henvist til at opleve den øvrige verdens dårskab gennem LCD-skærmen. Dumheden er altid kun et klik væk, selv om den mest forrygende idioti undertiden kan være hele 2 klik væk. Lad os tage et eksempel på en underholdende én af slagsen fra vores venner Nerds.dk. En fyr (antager vi for argumentets skyld, kvinder kan næppe teoretisk være så stupide og alt er altid "dobbelt-cloaket" som et fjendtligt Klingon-skib fra "Star Trek"), vil gerne købe nye højttalere. Derfor spørger han naturligvis ganske logisk (efterhånden) vidtfremmede mennesker lige ud i luften om hvilke han skal købe. DET er dumt, fordi ingen mennesker med nogen rimelighed kan diskutere lyd OVERHOVEDET med folk, som man ingen referenceramme deler med. Selv om dette krav så er opfyldt er det svært grænsende til det meningsløse alligevel.

Alligevel er et af de lommefilosofiske svar i den HELT tunge ende. Tumpe-tunge. Han starter dumt med denne ligegyldige og desuden skrupforkerte observation: "Rør giver lyden et "varmere" anstrøg" Sagen er, at god lyd uden nogen diskussion kan realiseres med både rør og transistorer. At et rør lyser varmt gør ikke lyden varmere og heldigvis for det.
Men så kommer den absolutte "killer-bemærkning" i en "filosofisk Smule", hvor den VIRKELIGE lyd underkastes samme dybe analyse, her om lyden fra en trompet:" Men overtonerne gør forskellen. Der er faktisk tale om, at tonen faktisk er forvrænget, men altså forskelligt alt efter instrument."

Så er det jo, at man triller grådkvalt ned af sin rullestol, for at tale om forvrængning fra en akustisk stemme eller en trompet giver INGEN MENING. Som at tale om "forvrænget vand", fordi det er fersk. Eller salt. Forvrængning kan KUN give mening i REPRODUKTION, hvor svært er det lige at forstå? Tydeligvis ganske overordentligt svært, næsten ligeså svært som at købe højttalere man ikke har hørt, som ender med at være de helt rigtige. Fordi et eller andet båthorn har sagt at han selv har dem, altid den bedste anbefaling, dum er jo altid kun de, der ikke er enige med éns eget valg. Skidedumme til gengæld!

Nu kommer vi sommetider ud, selv om det nok er lidt for sjældent. i går var vi f. eks nede og "shoppe" hos en kollega og dér stod ikke mindre end 2 "Kloge Åge´r" og rådgav en pige om hovedtelefoner. Hun må have været lidt drenge/pige seksuelt ambivalent, for hun supplerede med ganske dumme bemærkninger, som afslørede en betydelig belæsthed om emnet, som tydeligvis kun havde gjort hende dummere. På allerbedste/værste drengemanér.

Dér stod så disse unge mennesker og diskuterede "neutralitet" og "dynamik" og "bass-boost" og pis og papir på næsten samme måde som den typiske hifi-entusiast. Uden tydeligvis at ane, hvad tingene overhovedet betød eller for den sags skyld hvad det betyder for lydgengivelsen, at man reproducerer i en uhyrligt resonant indespærret (mere eller mindre) luftmængde lige foran øret. For slet ikke at tale om, hvad det betyder for lydopfattelsen, at det YDRE øre deformeres af klapperne, enhver kan ellers hurtigt overbevise sig om betydningen ved under en samtale blot at berøre sin øne øreflip.

Og så er vi slet ikke endnu kommet til det sørgeligt kompromisfyldte ELEMENT i hovedtelefonen, som sidder der og flaprer løs. For ikke hurtigt at gå i opløsning ved krops-fugten skal membranen være fremstillet af en plasticfilm, som del-vibrerer helt til grin-meget. Dynamik bliver i denne sammenhæng en ren vits og det gør forudsigeligheden af den resulterende (og ganske målbare) lyd på den enkeltes trommehinde ikke mindre. Elektrostatiske hovedtelefoner gør det LANGT mere tilnærmet næsten perfekt (i visse henseender desværre kun), men det er en helt anden sag.

Alt det forbandede sludder man dog kan opleve derude i den mere eller mindre virtuelle verden. Fordi alle har læst et eller andet et eller andet sted, som på trods af absolut minus-kvalifikation alligevel på forunderlig vis "klæder" alle mennesker på til at videre-udbrede deres ny-erhvervede "viden" som kendsgerninger. Dumt og dummest at bruge sine penge på sådanne råd.

I mellemtiden vil vi så trygt sidde hernede i "hulen" og forsøge at indstille fase og niveau på vores nyligt erhvervede Onken/Altec-højttalere med et stort støbt truthorn ovenpå. Det skulle jo gerne være perfekt inden den kritiske frue vender hjem i morgen og DET er det også blevet. Fuldstændigt perfekt, ja faktisk så perfekt, at det hele tiden er nødvendigt at gå hen og justere lidt for at konstatere perfektionen. For efterhånden som man sidder og lytter opstår forskellene helt af sig selv, ren virkeligheds-forvrængning. Som at sidde og glo ud i luften: I begyndelsen er alting ganske klart, men efterhånden begynder man at se myriader af små prikker i udkanten af synsfeltet. Er det små Mars-rumskibe eller blot pulserende blod-gennemstrømning i kapillærerne?
Sikke meget man dog ikke ved, det må vel være derfor, man er blevet så klog.