onsdag den 8. december 2010

Mens vi venter på den usigeligt store dag!

Ja, det er allerede på fredag, at den af så mange så længe ventede "Poul-Bog" udkommer i et endnu en gang stærkt begrænset oplag. Oplaget begrænses ganske naturligt af efterspørgslen, som dog i de senere år har været så massiv, at vi ikke selv har nogen af de tidligere udgivelser. Hvis man skulle være interesseret koster udgivelsen i rigtig bogform blot portoen, og det er vel næppe helt urimeligt.

Inden vi i dag tager på et par større kundebesøg her sidst på finansåret (altid spændende og endnu mere end det plejer) så lige en opdatering af situationen for det danske landbrug. Vi har her flere gange berørt den mere og mere håbløse gældsfælde, som det danske landbrug er sunket tilsyneladende uhjælpeligt ned i som en Tyrannosaurus Rex i en nordamerikansk tjæresø (vi takker Hans Hvass og Magnus Degerbøl og hvad de andre forfattere til barndommens formative bøgserie ellers hed i serien "Fortidsdyr/pattedyr/fugle m. m. i Farver".

I går fik den samlede landbrugstop så læst og påskrevet af selveste nationalbankdirektøren, Nils Bernstein. Beskrevet i dagens JP Erhverv udtalte han de barske ord om det samlede danske landbrugs spekulation i kursudviklingen i scheizerfranc således: "hvis I har lyst til at spille, vil jeg anbefale, at I næste gang prøver Landbrugslotteriet". Denne "knastørre" bemærkning (som avisen selv tolker det) fra Bernstein mødte behersket bifald fra de 400 forsamlede landmænd. Sikke dog dumme og totalt uhumoristiske landmænd dog er, æv, bæv! Og naturligvis forekommer det fuldstændigt hjernelamt, at det samlede landbrug med et totalt årligt overskud på sølle 700 mill. i et årti har tabt over 6 mia. på ren og skær fejlslagen valutaspekulation. Simpelthen rub af stub af hele gevinsten og det samlede provenu! Tåber, I har vist sniffet for meget ajle derude!

Eller har I, for måske hele denne misere ikke er helt så objektivt beskrevet af Bernstein. Lad os lytte lidt mere til nationalbankdirektørens skarpe analyse. Han konstaterer det kedelige faktum, at blot en rentestigning fra det nuværende rekordlave niveau på ÉT eneste snoldet procent-point vil give hele 3 mia. i forøgede renteudgifter for det allerede helt vanvittigt forgældede erhverv. Og så er det, at klokkerne begynder at bimle højlydt, for måske landmændene slet ikke alligevel har været dumme som snot. Udover at de altså har valgt at være landmænd siger denne notoriske bondeknold.

3 mia. LYDER måske af meget, men det er INGENTING i forhold til den samlede gæld. INTET, INTET, INTET! Fordi enhver (og antageligt da især osse en nationalbankdirektør) kan regne ud, at med en samlet gæld i landbruget på tæt ved 350 mia. kr., så er den GENNEMSNITLIGE rente af de lånte penge UNDER 1%. Og så lige tilbage til det danske landbrug og de måske i virkeligheden ganske fornuftige valuta-kalkuler. Som vi tidligere har nævnt, så afregnes for eksempel byg på trods af bageriernes evige prisstigninger på grund af angiveligt forøgede råvarepriser med ganske tæt ved det samme som i min barndom på Endelave i 1969. Og det i nominelle kroner simpelthen, som i det omgivende samfund i mellemtiden er blevet over 10 gange MINDRE VÆRD.

Derfor er det naturligvis elemntær børnelærdom, at ingen fornuftig landmand ville drømme om at øge produktionen af for eksempel af korn, for hvad skulle det dog ændre. De vitale massive EU-tilskud er jo arealbestemte så vidt vi ved. Og hvad så, når man kan låne penge til mellem 0 og 1% og ikke har en skid at bruge dem til. Alt er baseret på det store værdistignings-pyramidespil alligevel, hvor træerne for evigt antages at vokse ind i Himlen og i den sammenhæng betyder driftsresulateterne ingenting. Og kan altså heller aldrig bringes i overstemmelse med udgifterne, så hvorfor bøvle med det umulige?

Næh, så hellere følge bankernes råd om lidt ægte "penge-avl" ved kreative valutaspekulationer. For Bernstein tror vel ikke, at landmændene selv har fundet på denne nyere version af Onkel Joakims såkaldte "penge-træ", nogen har nok hjulpet dem, skal du se. Nå, vi da virkelig håbe, at disse rådgivere har tjent rigeligt til kistebunden på disse transaktioner i valutaspekulation, for det kan da have afgjort lange udsigter, inden disse ufatteligt lavtforrentede penge kommer hjem igen.
Og kunne landmændene så have været i en bedre situation ved for eksempel at have investeret alle de næsten "gratis" (undertiden HELT gratis med en rente på 0.0%!!) penge i produktionsapparatet?. Sikkert ikke, beløbene her spiller ikke større rolle end huslejeindtægterne i ejendommene handlet i det parallellt forløbende "Store Ejendoms-(pyramide)spil" Ingenting! Udover at man så HELLER IKKE ville kunne have forrentet alle disse måske overflødige investeringer alligevel. Og heller ikke de nødvendige for den sags skyld!

I det store spil ændrer det intet. Det vil det næppe heller komme til at gøre, selv om alle priserne på samtlige landbrugsvarer ville stige til det dobbelte, næppe det sandsynligste scenario. Fordi renterne i så fald ville stige voldsomt og "opæde" enhver gevinst til gavn for ingenting. I stedet håber landbruget så på mindre prisstigninger og muligvis så derved ingen rentestigning. Håbet er altid lysegrønt som granen, selv om det på denne årstid traditionelt "drysser" lidt rigeligt.
Pudsigt såkaldt primær-erhverv, landbruget, hvor den faktiske produktion i så mange år har spillet en så sekundær rolle. Om overhovedet nogen.

1 kommentarer:

Blogger bralk sagde ...

Her er lidt baggrund:
http://web.archive.org/web/20080608072410/farmsubsidy.org/denmark

vh

Tom

8. december 2010 kl. 10.17  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start