Hvor mange gang skal vi sove endnu, mor…

..inden det bliver juleaften? Dette evige, næsten eksistentielle spørgsmål, vender tilbage i disse dage, mens vi venter på de så attråede JBL 4576B. Disse aldeles fantastiske højttalere er nu endelig på møjsommelig vej på lastbil og lander muligvis i morgen. Det mest uhyggelige og ikke helt usandsynlige scenario er, at det måske først bliver på mandag. Hvilken forfærdelig og ubærlig tanke at skulle vente så længe på noget så stort!

For STORT, det er det. 100 kg. og 1.80 i højden er garanti for ubeskriveligt stor lyd. Ja, faktisk er lyden så ubeskrivelig, at vi allerede nu må opgive at beskrive den. Det skyldes nu også den noget mere prosaiske kendsgerning, at vi faktisk aldrig nogensinde har hørt disse højttalere, vi har købt dem i blinde helt ud i luften. Da der heller ingen glade og selv-tilfredse ejere er derude, som henrykt kan fortælle om egen fantastiske dømmekraft og ditto højttalere, så er vi henvist til at skabe hele “hypen” selv.

Det er så heldigvis ganske let, man er vel mand for den sag som alle mænd er. At bilde sig selv det ganske urimelige ind med en om mulig endnu større og mere urimelig selv-suggererende overbevisning. Det varer så typisk indtil fruen har udtalt sin inappellable dom. Den er inappellabel af flere grunde. Den vigtigste og vægtigste er naturligvis, at det er fruens, men den næstvigtigste er næsten værre. Hun har nemlig altid ret, fordi hun ikke kun ser og hører med samme begejstrede blanke drengeøjne og -øren stift rettet mod glittede data-blade og semi-pornografiske billeder som jeg selv gør.

At kvinder i denne hen-retning er klogere end mænd betyder jo ikke nødvendigvis, at de er særligt kloge. Det behøver de nemlig slet ikke være, mændene er typisk dummere end vandfast krydsfiner, som det engang hed uden iøvrigt nogen nødvendig logik. I øjeblikket er den mest kuriøse tråd på noget hifi-forum for os at se en virkelig “griner” på hifi4all, “Mcintosh vs Accuphase” (stavefejlene er endemiske). Her forespørger en mand i suveræn inkompetent fri-stil andre endnu mere inkompetente mænd om noget fuldstændigt umuligt, som ingen nogensinde kan have hørt. Nemlig hvilken af 2 ganske sjældne forstærkere som vil spille bedst på et sæt heller ikke videre almindelige højttalere. Ingen har givetvis nogensinde haft mulighed for nogen sammenligning, men det afholder naturligvis ikke folk fra på side efter side at “byde ind” Med INTETSOMHELST, andet end tomgangssludder.

Derfor vil vi herfra meget gerne medvirke i en mere objektiv bedømmelse af disse forstærkere. “Mere objektiv” skal tages med mere end et gran salt her, men vi har dog i det mindste hørt den ene af forstærkerne. Ganske vist for ganske mange år siden, men det er helt sikkert mere end hovedparten af bidragyderne nogensinde har. Den omtalte McIntosh MA-6900 er en forstærker til omkring ikke ganske bagatelagtige 50.000,-, men er alligevel firmaets billigste begynder-forstærker. Det præger den i ekstrem grad.

Som alle våbenproducenterne altid har opdaget det efter alle krige, så er det en helt anden sag at producere til det civile marked end til det aktivt krigsførende militære. Helt vildt meget sværere og helt vildt meget lettere, ikke underligt at de allesammen fra en kant har brækket halsen på det. Ingen har nogensinde overlevet denne umulige kommercielle omstilling, afgjort triste udsigter for hæderkronede McIntosh. Hvem husker for eksempel den engelske førende våbenkoncern Vickers´ totale fiasko med at fremstille en bil? Verdens måske ellers eneste med ægte militær-specifikationer. Eller det omvendte problem for selveste masseproduktionens mester, Ford, at licens-producere Boing B-29 Superfortress-bomberen. problem-bjergene er lige ubestigelige fra begge sider af kvalitets-spektrene.

Problemet er det ganske uoverstigelige, at hvis man i sin produktion lægger ekstrem vægt på samlekvalitet, perfekt design under ekstrem fysisk belastning og en forventet driftstid på snesevis af års uafbrudt drift, så er man SKIDEDÅRLIG. Nemlig til at lave alt det kompromitterede bras, som man nødvendigvis må nedværdige sig til, hvis man skal konkurrere på et mode-drevet konsummarked. Hvis man altså vil overleve, hvilken man så blot ikke kan. Fordi man som specialist-kvalitetsvirksomhed aldrig i tide vil kunne omlægge hele sin virksomhedsstruktur, produktion og almindelig intern firmaetik til det nye marked.

Det er svært at øge kvaliteten i produktionen men langt sværere er det at slække på ekstremt høje kvalitetskrav. De højtkvalificerede ingeniører, som et firma som McIntosh havde og danske Terma HAR er fuldstændigt på Herrens mark den dag, deres specialistviden bliver overflødig. Terma kan lave og teste en strømforsyning, som med vished kan virke i årtier under ekstreme forhold, men de kommer naturligvis aldrig nogensinde til at kunne konkurrere på at kunne fremstille lavpris-forsyninger til mobiltelefoner.

Som der står i manualen til McIntosh MC-2500 effektforstærkeren.: “If good enough will do, there are at least 100 answers for you. But if the best is what you need then there is only one real answer” Og det summerer jo meget godt hele denne problematik. Nemlig at kunne fremstille det bedste samtidigt gør det fuldstændigt håbløst at forsøge at fremstille det, som kun er “godt nok” McIntosh MA-6900 er et godt og samtidigt sørgeligt på rigtigheden af denne deres egen gamle manual. Denne visuelt ganske fine forstærker er nemlig virkelig en noget blodfattig fætter og spiller OVERHOVEDET IKKE som en McIntosh. Og er det nødvendigvis og naturligvis heller ikke. Dens uhyre nominelle 200 watt gør grin med dens større og dyrere ætlinges jerngreb og navn. Den er simpelthen så latterligt langt fra at have forlængst fordums klasse, at det næsten burde kunne kriminaliseres at kalde den for en McIntosh. Det her svarer simpelthen til at købe en Mercedes. Cykel, sådan én laver de vist osse..?!

Om den så er værre eller bedre end andre ligegyldige apparater til 50.000,- aner vi ingenting om og er også fuldstændigt ligeglade. Om den anden kombattant i denne “virtuelle attraktions-krig”, Accuphase´-en er bedre aner vi om muligt endnu mindre om. Man burde nu nok undersøge, om Accuphase endelig har forladt den ingeniørmæssigt ubegribeligt inkompetente praksis med at vende printet forkert, således at kølepladerne simpelthen vender NEDAD og sidder på undersiden af printet. Denne syge praksis har de ellers med succes benyttet i adskillige årtier, selv om succesen delvist har bestået i, at reparatører uden at behøve kikke på de terminalt varme-kræftsyge apparater blot har smidt dem ad Helvede til. Om man så vil støtte et firma med en så mangeårig praksis i manglende ” rettidig ingeniørmæssig omhu” er naturligvis kundens egen sag. Men måske køberen indirekte kunne medvirke til, at Acuphase fik råd til at ansætte en ordentlig ingeniør..

Hvis man af ovenstående mener at kunne uddrage, at vi selv som købere ville være i tvivl, så tager man fejl. Fuldstændigt, endda. Vi ville i stedet købe masser af “bløde pakker” til konen. At købe en af de her forstærkere ville blot være endnu “blødere”, som tyskerne udtrykker det. “Urblöd!”

9 meninger om “Hvor mange gang skal vi sove endnu, mor…”

  1. Spørgsmålet er i det hele taget om 200 W leverer nok 'umph' og 'woop-woop' til de højttalere…? VA's 90dB er jo ikke ligefrem overfølsomt, så at sige. Mine gamle smadderkasser har en følsomhed på 91dB og med den nuværende 200W-blok anstrenges lyden hørbart ved volumen drejet op på tæskehøjt.

    Omvendt tror jeg også at mange af disse 'entusiaster' mangler cojones (størrelseskravet til dette grimme mandlige vedhæng øges ligefrem proportionelt med anskaffelses- og reparationsprisen af anlægget) til at spille højt, så manden vil nok ikke opdage at han har for 100.000 kr bling-skrammel stående i stuen.

    Mange har så heldigvis efter alt at dømme mest lortet stående til pynt så de kan affotografere det og uploade deres amatør-kabinet-porno til diverse forums og fortsætte beretningerne om dyre nyindkøb af meningsløse 'opgraderinger' i det uendelige.

    Skyd mig hvis jeg nogensinde kan anklages for at holde liv i en mere end 10 sider lang tråd om ingenting, som jeg tilmed selv har startet… Alt andet ville være inhumant.

  2. Ja det er, efterhånden det eneste relativt respektable område indenfor lyd, der er tilbage, biobranchen. En hjemmebio kan vist stadigvæk imponere naboerne lidt, det kan high end hifi nok ikke helt…Det sidste er der vist i de flestes opfattelse lidt rigeligt "blå blink" over

  3. Når JBL skriver de kan fylde selv de største sale med skræmmende lydtryk, så må du hellere åbne kælderdøren inden dine vinduer popper ud. Jeg går ud fra vi får en lydtryksmåling, men måske du hellere skulle tage familien med ud på græsplænen imens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *