Horror Vacui

I dag bliver morgen-ordene nødvendigvis korte som dagslyset, ganske vist ikke af samme grund. Der er lidt rigeligt meget at se til her mod årets finanansielle afslutning de fleste steder, så der skal pakkes, produceres og leveres i mere end almindeligt middelsvært omfang. Dette principielt lidt ensformigt-kedsommelige arbejde kan heldigvis ledsages af høj musik hernede og glæden understreges understreges kun yderligere af, at der er flere JBL-truthorn undervejs. Forhåbentligt, da, i det mindste har vi betalt dem.

Hvad skulle man då også i det hele taget gøre med sin noget sygelige hifiinteresse, hvis man ikke kunne dele det med de andre syge. Det ligger vel dybt i menneskelivets basaleste vilkår, at ingen normalt raske mennesker gider høre om andre folks sygdom i længere tid. Måske tidligere tiders udstødte i verdens vistnok stadigvæk mindst smitsomme sygdom, spedalskhedens, kolonier slet ikke havde det så forfærdeligt. Ihvertfald havde det da været ideelt i visse henseender hvis det ikke lige havde været for spedalskheden.

Og så tilbage til dagens overskrift, som næppe længere er kendt af ret mange og den oprindelige betydning sikkert af noget færre. Vi skal tilbage til den mest formørkede del af den allerede meget mørke middelalder for at finde den oprindelige betydning af denne “angst for det tomme rum”, som det jo betyder. I en tid med særdeles sælsomme videnskabelige forklaringsmodeller, sådan ca. på samme niveau som mange pædagogisk-teoretiske teser af i dag, indgik “angsten for det tomme rum” som en naturlig del af de mulige forklaringsmodeller, når man ikke lige kunne finde på andet at sige. Sådan en pseudo-videnskabelig ækvivalent til samtidens og alle tiders ideligt gentagne teater-trick, “Deus ex Machina”

Hvorfor der i naturen skulle være nogen naturlig angst for nogetsomhelst tomt rum var ikke særligt indlysesende eller for sags skyld noget naturligt. Da borgmesteren i Magdeburg, Otto von Guericke, midt i 1600-tallet ved sine forsøg med de såkaldte passende benævnte “magdeburgske halvkugler” havde påvist eksistensen af (næsten)vakuum, var “Horror Vacui” som naturlov stendød. Angsten forsvandt blot ikke, for i virkeligheden havde teorien måske været rigtig alligevel, blot oversat lidt forkert. Måske det blot skulle have været “angst for TOMHEDEN”..Angsten for at vågne op og opdage, at ens hele offentlige liv og identitet altsammen har været en alt for langstrakt opførelse af “Kejserens Nye Klæder”

Vi blev smerteligt opmærksomme på gyldigheden af disse gamle forlængst kasserede videnskabelige teorier her i weekenden, da vi skimmede et af de chat-fora for ultra-biate hifi-tosser, som vi ikke ret gerne vil være ved, at vi periodisk frekventerer. Nå, en vis klinisk interesse er der altid i de godt nok efterhånden sjældnere og sjældnere gensyn. Det er trods lige trættende nok for de allerfleste for Gud ved hvilken gang at høre om den fantastiske et nyt skidedyrt Chord-superduperkabel til massevis af tusindlapper, som man har har betalt men ikke fået endnu. Alligevel ved man allerede nu, at det altsammen bliver “mere dynamisk” med en “sortere baggrund” og et langt bedre “holografisk stereoperspektiv”

Nå, vi er lidt kættersk kommet på den tanke, at når samtlige kabel-modeller fra sådan en “fabrikant” (der blot anvender skide-stive skidebillige antennekabler til alting) allesammen fører til “mere af det samme”, hvorfor så ikke FORLÆNGE kablerne lidt. Bliver det dobbelt så godt og dynamisk med dobbelt så lange kabler? Det må det vel gøre med nogenlunde samme nødvendighed, som at et 10.000-netkabel på 1 m. i enden af et forsynings-system af el på 10.000 km. sagtens kan give kolossale lydmæssige forbedringer. Denne verden er fuldstændigt fyldt op af fup og fiduser og det er naturligvis ikke i nogens interesse at påpege, at kejseren ingen tøj har på.

Og så sker det alligevel, da en særskilt trættende-aktiv hifitosse udtaler disse skæbnesvangre ord:”Kender i det man er ved og gå kold i hifi når man ikke ved hvad man skal finde på? cit avtainment.dk)” Jamen siger alle ikke som de deltagere i denne “kejserlige komedie” med udelukkende mandlige optrædende med bar røv, at de i det for musikkens skyld? Det er virkeligt giftigt, det her, således at udstille den totale “angst for tomheden” hvis man har indset, at vejen er alt, og målet intet. Og musikken endnu mindre end intet. Anerkendelsen og interessen fra andre ligesindede er simpelthen alt. Og samtidigt intet den dag nogen stiller berettiget tvivl ved det fælles syge projekt, som moderne hifi så længe har været på nettet.

Ren exhibitionisme, simpelthen intet andet og intet mere, at gå rundt når man vel og mærke godt ved, at man intet tøj har på. Søvngængere som denne skribent er naturligvis fritaget for straf. Den allerværste angst er altid at vågne op en dag og opdage, at ens værste drømme om hifi eller frimærker eller angorakaniner er gået i opfyldelse, nemlig at det hele ingenting betød for nogen andre og allerværst, heller ikke for en selv…Som de mere end 2 millioner danskere, som begejstret har fulgt med i det danske kvindehåndbold-landsholds bedrifter i den seneste ugens tid, der må vågne op og smerteligt sande, at de blot har været ofre for selv-forblændelse. Nemlig at de på nogen måde var blot en smule interesserede i håndbold, sådan noget skal man altså noget ud på landet med, det er jo osse der alle klubberne holder til.

Ren kollektiv åndsformørkelse. Blot og bart blottede damelår altsammen i denne mørke tid, intet andet! Det værste og samtidigt mest sobre i erkendelsen er det vel, at sports-tillægget i dagens JP end ikke har fundet det værd at berette nogetsomhelst fra selve EM-FINALEN. Om de er blevet klogere omkring det folkelige hysteri eller om det er fordi Danmark ikke var med er så ikke til at vide. Det var da tydeligvis ikke nogen særligt ægte interesse for damehåndbold det drejede sig om, hvis nogen da ellers havde forestillet sig det!.
Heldigt denne tekst skrives i søvne mens jeg drømmer om JBL-monsterhøjttalere. Og måtte man kunne sove længe og sødt, beskyttet mod virkeligheden og den barske opvågning.

6 meninger om “Horror Vacui”

  1. Jamen det er da osse rigtig nok, Poul. Det starter med interesse, eller rettere benovelse over en flot forplade på en forstærker og så kører dankortet til man har et helt anlæg. Den optur er jo fed og faktisk fyldt med gode op-turs oplevelser. Men så er det jo lissom det flader ud herefter. De som ikke har indset dette i forvejen, sætter investeringstempoet op, ja helt op i det hysteriske lag, og først den dag refleksionen når dem en mørk vinteraften, oplever de horror vacui. Tja, sådan går det vel og det fortsætter, for mennekser lærer ikke synderlig meget af hinanden. Vi starter alle med nul erfaring og tonsvis af forventniger og sådan går det osse den næste nyfødte.
    Hifitossernes tomhedsoplevelser er vel ikke værre end de nygifte pars tomhed, når de oplever at det ny hus med samtalekøkken og Audi i gagagen allivel ikke er nok som lim til at holde noget som helst sammen. Vi gamle stoddere ved man ikke skal forveksle lykkefølelsen over nyindkøb med reel indre lykke (over kærlighed for eksempel) så når jeg selv af og til gribes bare lidt af tomheden over mit anlæg er ret gennemsnitligt trods min enorme indsigt (!) så sætter jeg bare en gammel plade på med George Harrsion og så ved jeg det som det blot drejer sig om er at jeg kan høre den fede musik.Den rene lykke over den enkle kendsgerning at det overhovedet KAN afspille pladen på en måde som gør det lyder godt. Bare godt, er godt nok.

  2. Ja, det kan du sagtens sige men nu har du jo så heller ikke som os andre brugt formuer på nye kabler og sager og ikke mindst oceaner af identitetsskabende chat-tid hehe.
    Derudover er vi osse i det store og hele tilfredse med lydene her i huset, vi har jo en hel del forskellige at vælge imellem. Så nu skal det så blot altsammen være højere indtil man så måske opdager, at det HELLER IKKE var livets mening.
    Fandeme besværligt altsammen.

  3. Hold da op hvor dybsindighederne snubler over hinanden her for at komme frem. Ganske underholdende læsning på de mørke vinteraftener.

  4. Ja, der er måske gået lidt damehåndbold i det i denne triste tid..Måske osse derfor der skal skrues lidt ekstra højt op på JBL-erne

  5. Ja, og sidste skud fra mig idag, er at jeg faktisk så sent som i morges, måtte slås med en (mild) skuffelse over hvor relativt ringe mit anlæg lød. Et eller andet sted spillede det bare ikke Harrisons "All things must pass" en skid bedre end mit konfimandanlæg (Sansui AU 505 og nogle Heco højttalere) i 1975. Måske i en direkte shootout er det nye forhåbentlig lidt bedre, men pointen her er, at jeg har oplevet lignende skuffelser mange gange i forb med nyt hifi. Så det gælder simpelthen om at forholde sig HELT klart til at det nye også skuffer og det med garanti! Ikke på alle områder, men på nogle og det er jo skuffende:-)
    Så det at blive voksen handler så måske især om at kunne tackle Horror vacui på en måde som man forholder sig til en opvaskemaskine der skal tømmes; man ved det sker igen, man arbejder bare med det ligeså stille og man dør ikke af det.

    Nu nævner du selv de ny kæmpe JBL er du med rette ser beundrende på. Bare størrelsen kan benove enhver dreng med dominansgener. Og de lyder jo sateme helt anderledes og helt vildt "live" og her menes det reelt live. Jeg ved bare at købte jeg også sådan nogle så var jeg glad i 14 dage og så gik eftertiden med at finde ud af hvor de ikke er iorden. For store, for grimme, for blege i lyden (ikke-fede) for dit og for dat. Jeg ved det sker, så jeg kan faktisk lisså godt lade være med at købe noget som helst nyt hifi! Måske denne nådesløse indsigt kan direkte fjerne tomhedsfølelsen, for hvis det man har er det man kender ud og ind, så er der ikke grundlag for en tomhedsoplevelse.
    YES, det er det jeg gør. Beholder dette anlæg, med indbyggede svagheder i mindst 3 år, sikkert tre lykkelige år!

  6. he, he, jeg vil i hvert fald sætte lidt Al Green på pladespilleren og så sætte mig til at grine lidt af den seneste tråd om netkabler på hifi4all.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *