onsdag den 22. december 2010

Begyndende tilbageblik

 
Posted by Picasa

Atter i dag er der ophobet arbejde til godt opover livet i diverse papkasser, men heldigvis er afgangen nu større end den forventede tilgang. Det skyldes ikke, at den altid særdeles velkomne tilgang af nye ordrer er mindsket, men blot at vi forsøger at udrette logistiske mirakler for at overkomme leveringerne. Så kom blot an med sidste-øjebliks ordrerne, vi er klar med både glögg og mægtig godt humør.

Dagens billede er fra et område, som sjældent underkastes dagens lys. Det skyldes ikke noget særligt skummelt, blot den kendsgerning, at vores kasse med reservepickupper normale er dækket af et tætsluttende låg. Vi bringer det blot for at understrege, at vi osse sommetider her i huset laver forskellige delvise blindtests af kvalitetspickupper. Nu vil opmærksomme kikke-læser nok opdage, at særligt "blindt" kan det næppe være, da en del af disse pickupper er mærket med både navnet Ortofon og et modelnavn. Udover den prosaiske kendsgerning, at de allesammen er af Ortofon-fabrikat. Ikke at det sidste på nogen måde begrænser bredden af lydspektret. De er helt vildt forskellige, dog ikke allesammen, da der er nogle stykker, der er fuldstændigt ens. Fordi de er af samme model...

Dette er naturligvis korrekt, men der er faktisk også nogle stykker, som vi ikke engang selv ved, hvad er for nogen. Kun ved vi, at de var skidedyre, men når man "stripper" Ortofon SPU-pickupper af meget og mange forskellige modeller ud af det tilhørende træ- eller bakelit-pickuphus, så er der ingen positiv identifikation tilbage. Derfor er det naturligvis altid spændende ind imellem at montere "en lille ny" i vores pladespiller-batteri. Da vi positivt ved, at der derude for tiden foregår intensive pickuptests i den helt store stil og ikke mindst intellektuelle sværvægtsklasse (hvis man ellers kan identificere intellektuel indsigt med hjernelam ophobning af givetvis selv for forfatteren uforståelige fremmedord), så vil vi naturligvis også være med. Vi kan nemlig også vrøvle. Ja, enkelte derude, formummede som skæmtsomt-skumle skælme bag skærmene mener nok ligefrem, vi gør det hele tiden. Sikke dog noget vrøvl!

Nå, men ellers kalder arbejdet, ja, det nærmest råber ind i ørerne med en stemme så skinger som de kvindelige hystader i Disneys juleshow om "Askepot" Vi vil ufortøvet gå i gang med det og naturligvis forsøge at overdøve det med vores nyeste legebarn, biograf JBL-erne. Børn fås i alle størrelser men sikke de dog kan larme.
Det er bare vist noget, som børn kan.

6 kommentarer:

Blogger Kim sagde ...

Er det en MC 7500 der har sneget sig ind blandt alle SPU'er og Jubilee'er?

22. december 2010 kl. 10.12  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, sådan én skal man have Der sidder vist osse én på en af pladespillerne mener jeg. Den en så vidt jeg husker bedre end vores SPU 80 som nu er en af de anonymiserede sammen med diverse Meister og Meister Silver m. m.

22. december 2010 kl. 11.49  
Blogger anders sagde ...

Begyndende tilbageblik - jeg forstår ikke overskriften.

22. december 2010 kl. 16.15  
Blogger Poul M sagde ...

Der er vist osse tale om et tilfælde af delvist falsk markedsføring. Inden jeg kom til tilbageblikket blev vi allerede oversvømmet af kunder, der skal nok komme mere

22. december 2010 kl. 16.27  
Blogger Ruben sagde ...

hvad har du gjort af alle de dejlige bakeligt/træhuse SPUerne sad i ?

22. december 2010 kl. 23.54  
Blogger Poul M sagde ...

De er desværre røget i historiens store glemmebog. Da de jo ikke er plane for oven er det jo ikke uden nogen indsats af hjemmesløjd muligt at bruge dem til ret meget andet end pynt og trods gentagne opfordringer foretrak fruen altså en ørering af guld.
Det kunne ellers have set ret fængslende ud med et dinglende pickuphus af 96-gange lakeret træ fra en særlig tempelskråning..

23. december 2010 kl. 08.38  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start