fredag den 17. december 2010

Mandelgaven til familier med mandel-allergi?

 
Posted by Picasa

Atter i dag skal vi huske at reklamere for vores årlige litterære mesterværk. Mange vil naturligvis lurepasse indtil værket er tilgængeligt indenfor biblioteksvæsenet, men køerne, køerne..!Ikke en stavefejl for (muh)-køerne, især da ikke fordi det staves ligesådan. Men til den store familie med mandelallergi gives der vel næppe bedre mandelgave?

Ellers skal vi naturligvis også huske at lykønske det danske elektronikfirma Gamut tilbage til Jordens (relative) overflade efter den nylige konkurs. Det er altid dejligt at se den "elektronik-artsdiversiteten" blomstre derude i selv de koldeste økonomisk trængte vintertider. Vi kender ikke den nye investor, men mon ikke det igen er tale om den sædvanlige og ret prosaiske forklaring om en tidligere kun delvist frivillig investor (den slags, der i bogholderisproget sædvanligvis benævnes "kreditorer"), der har forsøgt at begrænse tabene? Sådan plejer det at være og det vil vi da så gætte på osse er tilfældet her. Eller måske rettere, det kan næppe teoretisk være anderledes og så er det vel mere end et almindeligt godt gæt.

Ellers har vi længe her i hulen betragtet os selv som betydelige trendsættere. Ikke at det indtil videre har smittet særligt, den lokale population af halvgamle mænd har tydeligvis ikke taget den ellers særdeles vel-kultiverede trend med lange oilskinsfrakker og sjove Akubra-hatte særligt meget til sig, men nu tyder alting på, at tingene er under afgørende om-forandring (virkeligt et latterligt ord ligesom det dér at "vækste") Det sidste er måske for denne skribent særligt latterligt, fordi en tidligere god kollega, en vis Kenneth Bremer, som den første brugte det overfor denne skribent. Det lød dumt, da han sagde det, og det skulle komme til at klinge endnu dummere, da man derefter så, hvad han gjorde. Nå, det eneste for mig og ham, som det lykkedes at få til at "vækste", var vist vommen...

Anderledes trendsættende "credit" har vi så fået i dagens JP. Avisens faste (naturligvis kvindelige ak ak, er alle i dette fag enten kvinden eller bøsser?) stylist i mande-mode har nemlig endelig opdaget os. Eller det har sandsynligvis ikke, men derfor kan vi vel godt "stoltsere" lidt i dag som andre opblæste påfugle-haner. Emnet er SKJORTER, altid et spændende emne for denne skribent, som har langt over 100 af slagsen. Stylisten stiller i dag det interessante spørgsmål om dette brandvarme emne således:"Skal skjorter være meget nystrøgne og på grænsen til det kedelige?" På dette åbenbart meget kontroversielle spørgsmål svarer hun det helt overraskende "Nej!"

Huhej dog, vi er altså ikke kedelige her i huset, for selv om der er vanvittigt mange skjorter her er ingen af dem ret nystrøgne. Ja faktisk mener min kone slet ikke, at NOGEN af dem er strøget overhovedet, men hun er osse en smule sær. Ikke underligt med sin opvækst, præget af et år i Schweiz, hvor man skulle kunne skære sig på pressefolderne på en nystrøget skjorte. Det kan man helt bestemt ikke her, og jeg må vel også realistisk indrømme, at der kan være enkelte bittesmå, næppe for det mandlige øje synlige smårynker tilbage på mine skjorter. Og det hurra-hurra, er så lige netop i dag blevet moderne. Man(d) glæder sig ikke mindst over ikke at være helt så kedelig, som ellers alting hidtil tydede på, at man var.

Ellers er magtbalancen i hjemmene forlængst tippet, og de resterende pip fra mande-dybet er noget sølle. I samme grinagtige tillæg er ellers forslag til at indrette et rigtigt mandeværelse. Sådan et har vi her i huset, endda indrettet af en mand. Sådan da, mumler fruen over morgenkaffen.
Meget betegnende for tingenes fortvivlede tilstand er det naturligvis 2 KVINDELIGE stylister, som skal indre det ideelle herreværelse. I denne komiske pseudo-indretningsverden, hvor mænd vist mest "holdes" som letter kuriøse akvariefisk, kan man(d) så vælge (hvis man(d) altså ellers havde haft noget valg) mellem mandige ting som spilleborde, cigar-køleskabe, Chesterfield-sofaer (som åbenbart er særdeles mandige) og sågar osse højttalere.

Meget betegnende har disse stil-forstyrrede Mrs. Dominatrix-er valgt at afbilde en kvindagtig/rundbu(g)et B&W-højttaler, som ser ca. ligeså klassisk mandig ud som smagsdommer (kvalme)-Adrian Hughes. Og så er det alligevel altsammen en tom stiløvelse, det dér med at være mand mand, for som stylisterne skriver:"(Man(d) kan) drømme om, at din kone en dag giver dig lov til at placere udstyret i stuen" Sikke dog en barsk mand, som ikke engang tør SPØRGE, kun drømme om at gøre det. Og hvorfor overhovedet spørge, hvis man altså VAR en rigtig mand. Eller overhovedet LÆSE det her her kvindedefinerede lorte-mandeliv, som kun på symbolsk skrømt levner plads til mænd. Som at lukke marsvinet ud på gulvet, "dick´e" (vi er opmærksom på den tvivlsomme stavning) det lidt og så straks derefter retur til det trange bur. Holdte mænd, rene skvat simpelthen.

Og så endeligt fruens dom over vores megastore JBL ex. U.S.Army-højttalere. Efter lidt fiflen med equaliseren bagpå og yderligere diskret tilsætning af en 2405-diskant nikker fruen absolut godkendende. Over LYDEN, som næsten er på omgangshøjde med husets bedste i visse, men naturligvis ikke alle henseender. Homogeniteten er fremragende og overgangen til basenhederne er forbilledlig. Det er næsten alt for meget altsammen, alting er kæmpestort og andet ville vel næppe heller være at forvente med en maximal mulig lytteafstand på 2 meter fra disse 1.80 høje højttalere. Det er muligvis ikke helt dette forhold, som den teoretisk ideelle højttaler-opstilling i en trekant foreskriver, og da nok slet ikke denne triangulering.

Derudover lyder det ganske fremragende, men fruen står alligevel fuldstændigt af på et helt afgørende punkt: UDSEENDET! Bramfrit som en rigtig sømand (ikke som de danske flødeskums-gaster i Golfen) mener hun, at hun fandeme ikke gider at sidde og glo ind i en neger-røv! Det er da et synspunkt, som er til at forstå og forholde sig til og det er da korrekt, at det er noget intimiderende at sidde tæt på. Det er muligvis visuelt guf for særligt vest-jydske mænd (hvor der findes særligt mange bredbagede vestafrikanske såkaldte "hus-bestyrerinder", angiveligt mest ud fra, at det er den mest økonomiske måde at få kvinder i huset på, kønnet betyder mere end udseendet på de kanter).
Der går let lidt "amtør-gynækologi" i at lytte musik her i "ballernes" nærfelt fra JBL 2360-hornet, det må jeg selv nødtvungent indrømme grænsende til det egentligt distraherende. Nå, man(d) kan jo heldigvis også bare lukke øjnene ved synet af disse kolossale dobbelte beg-sorte halv-kloder. Og samtidigt glæde sig over, at selv disse normalt gennem livet normalt ret stabilt voksende attributter hos nordiske kvinder alligevel aldrig aldrig kommer helt herop og "ringe" Selv normale midaldrende koner kommer let til at se lidt anæmiske ud foran disse JBL. Måske et vældigt godt forhandlingsargument overfor fruen, selv om det nok bliver lidt besværligt at fremlægge korrekt...
Og burde disse madammer så ikke kunne glæde sig lidt over den her heldige fysiologiske tilfældighed nu de alligevel forlængst har fået al magten alle andre steder? Man(d) tør næsten ikke spørge...

9 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Tillykke med dommen! Deler du passivt eller aktivt?

vH pH

17. december 2010 kl. 11.01  
Blogger Poul M sagde ...

Vi deler passivt over det cinematografisk-korrekte delefilter med den af filmindustrien helt oprindeligt dikterede delefrekvens på 500 Hz (for at undgå "beaming")
Det gør vi, fordi det var det man har gjort dernede i US Army og så er det osse godt nok for os.

17. december 2010 kl. 11.12  
OpenID strippingbasket sagde ...

Layoutet ser mere og mere bogagtigt ud, du vil ind på de biblioteker.
Jeg vil gerne reservere et eksemplar til afhentning, da jeg så håber, at der følger en øl med :-)
Nu har jeg alle de forudgående udgivelser, så det er vigtigt at holde samlingen intakt og opdateret. Ude i byen siger de, at en komplet samling i original udgave bliver rigtig mange penge værd, men det sagde de vist også en gang om juleplatter.

17. december 2010 kl. 12.42  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen du er velkommen, selv om vores verden samtidigt bryder sammen mht juleplatter, for gør de da ikke det? Bliver mere værd altså, for vi har lige købt et par ret dyre Bjørn Wiinblad-juleplatter...?
Hvad med bog og øl i dag?

17. december 2010 kl. 13.09  
OpenID strippingbasket sagde ...

Desværre, jeg skal til julefrokost om en time. Jeg håber at du måske er tilgængelig mandag eller tirsdag, jeg slår på tråden

17. december 2010 kl. 13.38  
Blogger Paw sagde ...

Nu er det jo altså ofte manglende skat, moms, og afgifter, eller lønninger, der gør at et firma meldes konkurs, og jeg kan ikke tro at skat og fagforeninger har interesser i at holde et firma gående, og kreditorer har sjældent interesse i, at smide flere penge efter noget, de ikke tror, så medmindre nogen tror på det, så som leverandøren/kreditoren, så tror jeg ikke din teori holder, igen smider gode penge, efter dårlige penge, men ok, du kan jo have ret, men man mangler jo så bare baggrund for din teori.

17. december 2010 kl. 19.06  
Blogger Poul M sagde ...

Lige i det her tilfælde gjorde jeg mig måske lidt mere uvidende, end jeg var. Det er leverandøren af højttalerkabinetterne, som har overtaget den skrantende butik og sådan noget gør man traditionelt for at forsøge at begrænse sine tab, det sker hyppigt i branchen i disse tider. Om det kun er et forsøg på at få det tilgodehavende hjem, som man har haft i det gamle firma eller man har reelle planer om nogen offensiv strategi får vi se. Om de selv ved det ved vi til gengæld ingenting om.
Hvor det så fører hen om nogen steder kan så være svært at gætte. Hvis vi skal placere vores indsats er high end hifi vel næppe det mest oplagte område for en møbelforretning.
Selv Tannoy blev engang ejet af en amerikansk producent af yoghurt, det gik iøvrigt ad Helvede til. På et svært marked, som kun hele tiden bliver sværere for ret beset overflødige luksusvarer, bliver det næppe nemt for ikke-branchekendte at fægte sig frem med nogen succes. Og den gamle besætning blev jo trods alt aldrig fægtemestre, ellers ville de jo næppe være kommet derhen, hvor de (næsten) endte. Man må vel som i sagen Brøndby I.F nødvendigvis tilføre nyt blod?
Nå, vi ønsker al mulig fortjent succes og glæder os over, at vi er i en HELT anden branche.

17. december 2010 kl. 22.56  
Blogger Anders sagde ...

Gad så vide om det er dem der på "brugt markedet" hiver penge hjem på nærmest ubrugte Gamut stumper eller...?

17. december 2010 kl. 23.52  
Blogger Poul M sagde ...

Et vist "stalddørssalg" har der altid været i de fleste brancher. I forbindelse med Raidhos økonomiske problemer tidligere var det også påfaldende, hvor mange nye højttalere til kvarte og halve millioner, der poppede op på brugtmarkedet i lokalområdet. Men en godt gæt uden at Sherlock Holmes behøver hidkaldes er det nok, at der rent statistisk kan være lige rigeligt mange hifientuaster i en producents nærområde med spritnye ting til salg til, at det altsammen kan være helt tilfældigt. Og så er der såmænd nok andre forklaringer, men det kan den potentielle køber jo sagtens finde ud af ved at kræve at se købskvittering. Sådan nogen kan jo forbløffende tit blive væk ifølge annoncerne på hifi4all, ret mærkeligt...
Nå, enhver må vel fægte på sin måde og vi skal atter gentage, at vi ønsker det genopstandne Gamut alt muligt fortjent held og lykke.

18. december 2010 kl. 08.11  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start