torsdag den 16. december 2010

Misinformation

 
Posted by Picasa

Ingen er fuldstændigt fejlfri, ikke engang denne skribent. Derfor tør vi godt indrømme, at vi har fejlinformeret den hungrende hifi-offentlighed omkring vores osse i dag afbildede JBL-biografhøjttalere. Vi kan altså ikke helt lade være med at glædes over dem. Fruens dom vil vi bringe sidst i denne udsendelse et sted. Nej, du bliver nødt til at læse det hele, heller ikke denne skribent ved nemlig endnu præcist, hvor det kommer til at stå.

Tilbage til fejlinformationen. Den korrekte modelbetegnelse for disse højttalere, som vi ellers behændigt har undgået uden helt at være opmærksomme på det, er JBL 4675. Der er tale om akustiske transformatorer med en relativt beskeden følsomhed, blot 100 dB for 1 watt. Det går nu udmærket godt endda med den "påspændte" McIntosh MC-2600 600-watter, ja endda uden at overdrive særligt kan vi vel sige, at i den afbildede lytteposition er der dømt akut mulighed for "øjeblikkelig permanent høreskade"! Herligt, giv den mere gas for som tyskerne dernede i højttalernes oprindelige hjemstavn, Nürnberg, så rammende udtrykker det: "Nur immer Vollgas!" Og lige præcis gas er tyskerne jo traditionelt en slags eksperter i.

Mærkeligt som tingene skrider umærkeligt og uafvendeligt af sted som selve tiden. Med tiden og hele tiden. Og nej, vi skal ikke i dag bevæge os ind i den sygere del af hifi-verdenen, hvor alle prædiker udelukkende for sig selv for at overbevise alle andre om, at deres eget anlæg, som de helt selv har købt, er verdens teoretisk allerbedste. Indtil næste uge, hvor alle teorierne alligevel er ligeså umoderne som enhver faktuel viden allerede længe har været. Selv falder vi kun periodisk i denne dybe muddergrøft, vi ved nemlig for det meste godt selv, at selv det bedste isenkram vi har, blot er en sølle afspejling af den konstagende undvigende virkelighed.

Lige netop i tilfældet med disse JBL foregår der dog lydmæssigt en skal vi sige noget "alternativ kommunikation", sådan næsten "semi-seismisk" En af de helt enestående egenskaber ved disse skrumler er en basgengivelse, som er så markant anderledes end alt vores andet isenkram, at man ligefrem bliver syg, sådan lidt i retning af kvalme. De her 4 stk. 2225 massive 15-tommersbasser i den anvendte basrefleks uden forsøg på at lade refleksporten spille under enhedens grænsefrekvens er simpelthen SKRÆKINDJAGENDE. Gengivelsen kan vist bedst betegnes som "massiv", ikke som noget negativt ladet ord, mere i sammenhæng med "BJERG-massiv" Tungt, stabilt og ikke noget man diskuterer med eller om. Mere lyd som lovet lidt senere.

Ellers skal vi tilbage til overskriften. Nu har det danske forsvar vist ikke noget, der hedder "Forsvarets Misinformationstjeneste", men det kunne næsten ligeså godt have haft. Eller i det mindste "Forsvarets højst selektive informationstjeneste" men alt det her ordkløveri betyder altsammen overhovedet ingenting. Når altså blot adressaten for informationen er stupid nok. Andet og måske pænere ord dækker dårligt i dagens JP om om atter en af de mange "plantede" jubel-historier om den fortsatte piratjagt udfor Somalias kyst.

Nu er allerede begrebet "jagt" jo i denne sag strakt til den alleryderste semantiske grænse, for normalt er der en nødvendigt element af finalitet i jagt. I modsætning til anden mandelege er jagt normalt en dødbringende og ikke-reversibel proces. Når man som lille dreng fanger krabber i havnebassinet eller ni-piggede hundestejler i brand-dammen og efterfølgende slipper dem ud igen, når mor kommer tilbage og overbærende ser beundrende på sin lille Poul, så taler man altså IKKE om egentlig jagt. Når ingen dør, er der ingen jagt og ingen storvildtjæger kan jage med en bedøvelsepil. Og så kan man sprogligt i disse tider tale nok så meget om "jagten på spritbilister", mening giver det ikke.

Tilbage til den imaginære "pirat-jagt" som mest minder om den tilsvarende traditionelle aktivitet med indfangning af harer på danske småøer. Som skete for at man kunne slippe dem ud på andre hare-fattige lokaliteter og SÅ gå på jagt efter dem. Det andet kaldte man meget betegnende for "indfangning" og det var det jo.
Og så skal vi præsentere en vis Peter Erntved Rasmussen, som vi aldrig har hørt om og som vi derudover heller aldrig nogensinde håber at komme til at høre fra igen. Ikke med mindre han i en forfærdelig fart bliver frygteligt meget klogere. Eller alternativt blot en smule kritisk.

Manden er forfatter som også denne skribent, hvis første ægte ISBN-produkt netop er kommet på gaden. Der burde måske derfor herske en vis kongenialitet mellem os, men det håber vi nu ikke. Den her angivelige reportage af JP´s udsendte medarbejder er simpelthen det mest skammelige ukritiske bestillingsarbejde, som vi mindes at have set i denne allerede langgabende danske pirat-farce. Hvor man blot leger, at man er rigtige soldater. Man har alle skyderne og skyder alligevel ingenting, og det kalder man jagt, ak ja.

Det eneste offer i dag er vist den journalistiske integritet og almindelige anstændighed, men det kan vel også være alvorligt nok. Vor ven Peter er blot og bart en passiv "penneholder" for yderligere uforsvarlige bevillinger til den danske farce-flåde i Golfen. Hør blot overskriften: "Piratjægere går glip af vigtige spor" Nu er alene det at "spore" pirater ganske svært, da vandmasser så vidt vides ikke har nogen "hukommelse" (vi ved godt der findes russiske mystikere, der hævder noget andet men det er nu alligevel lidt for mystisk for en simpel dreng fra landet)

Med pirater er det vel såre simpelt: Enten fanger man dem, eller også gør man ikke. Man behøver slet ikke spore nogetsomhelst, som man allerede har fanget og at spore det, som man så ikke har fanget og som forlængst er tilbage på landbasen er ligeså meget spild af tid som det for en rigtig "morderisk" jæger at sidde og glo på naturudsendelser i TV. Vores journalistiske ven har vist brugt lidt rigeligt megen tid nede i kabyssen på "Esbern Snare", som skibet hedder. ja, han interviewer endda en af hele 4 kokke ombord, som "forbereder minister-smørrebrød" Ja, der er såmænd rigelig "suspense" i den her reportage. Af den HELT kvalme slags.

Tilbage til de danske pirat-pseudojægere, for andet kan vel dårligt kalde nogen, der i løbet af et helt år kun har fanget sølle 47 pirater. For derefter uden nogen undtagelse at slippe dem allesammen behørigt fri igen med friske forsyninger og rigeligt brændstof. Afskrækning af den helt barske slags. Slet ikke som de skide morderiske amerikanere, der i en anden sag i området skød for at dræbe gidseltagende pirater. Hvad ligner det da, rigtig jagt ville man måske kunne sige..? Sådan er danskerne heldigvis slet ikke. I stedet har de fangne pirater "fået deres fingeraftryk scannet i en AVANCERET (vores understregning red,) computer"

Nu ved vi ikke hvad der gør en simpel scanner som vores egen af et såre simpelt billede som af en fingerspids særligt avanceret og hvilket abnorm computer der skal til for at behandle disse ikke voldsomt kolossale data-mængder, men det er nok en militær hemmelighed. Ihvertfald er det en betydelig intellektuel udfordring og det skal blive meget værre. Problemet er åbenbart, at disse vigtige data om fingeraftryk og de ligeledes af "Esbern Snare"´s snarrådigede ved samme lejlighed kopierede data fra mobiltelefoner. Uden at det dog er helt klart, hvordan dette i praksis foregår, da man vel næppe underkaster piraterne direkte vand-tortur og nærdruknings/dødsoplevelser for at af-æske dem telefonernes låse-koder. Og hvad bruger pirater dog derudover mobiltelefoner til i et helt ocean garanteret helt uden mobildækning?

Og så endelig-endelig hele gåden omkring de "vigtige spor" Det viser sig nemlig, at "disse værdifulde data", den danske flåde med så betydelige afsavn (mest fra almindelig motion, hvis man skal tro dagens billede, de ser noget kabysset/trivelige ud allesammen) ikke kan deles med andre skibe, fordi de "tekniske systemer ombord på flådefartøjerne ikke taler sammen" og "Det kan i værste fald betyde, at pågrebne pirater må sættes fri i stedet for at blive idømt fængselsstraf ved en domstol"

Og så burde komikken vel forlængst gået for de fleste, for INGEN af de indfangne og passende "afkopierede" pirater (som jo altså KALDES og ER PIRATER allerede) er NOGENSINDE blevet noget andet end løsladt igen. Hvordan i Helvede kan idioten så tale om "i værste fald", når der 100% aldeles udelukkende er tale om "bedste fald" For piraterne forstås, nul risiko simpelthen for disse sørgeligt misforståede og samspilsramte og til evighed post-traumatiserede sorte fætre. Mage til flommeflæsket bespist journalistik skal man heldigvis stadigvæk lede længe efter. Fang da for Helvede en pirat og gør noget ved ham. Blot én eneste ville være en forbedring. På præcist én. Måske ikke underligt, at der sikkert ved en fejl har indsneget sig et stykke potentielt problematisk information. Nemlig at piratangrebene ikke er faldet. Jamen det var dog underligt i lyset af denne heltemodige danske indsats.

Spørgsmålet er så blot, hvor mange af disse forædte søulke, det danske forsvar efterfølgende skal føde på for for de allerfleste må en hjemvenden blive dybt traumatiserende. Sikke syner der må gå gennem deres hoveder, grusomme syner der bare ikke vil gå væk. Af det kolossalt overlæssede store kolde frokostbord, som man slet ikke trods tydelig og ihærdig indsats kunne æde. Og inden man blev færdig så stod den endnu mere traumatiserende aftenbuffet der allerede. Grusomheder i ubegribeligt omfang mod menneskeheden.

Og hvad sagde fruen så? Jo, efter et kort lyt af vores JBL 4675 konstaterede hun ganske kort, et der "lige skulle arbejdes lidt mere med dem" Og det har vi så gjort, resultatet følger måske i morgen, hvis det da ellers er blevet godt., lidt selektive kan vi vel også være..!

4 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Ja op på hesten igen. Det ville være synd hvis de skrumler ikke skulle få lov til at blive boende. Måske skal du lave dit berømte spaltediskant-tweak? Hvor den lige skal være kan være svært at sige, men i julens ånd kan den vel hænge på kanten af hornet som en kravlenisse :)

vH pH

16. december 2010 kl. 12.05  
Blogger Poul M sagde ...

Dit tweak-forslag er allerede implementeret og jeg har osse tracket et par mere kon-geniale 2402 røvballe-diskanter. Eller rettere, en ordentlig bunke plus flere horn og filtre og basser og ak ak der gik den julefred

16. december 2010 kl. 13.33  
Blogger Torsten sagde ...

Her er effektiv 'piratbehandling', udført af russiske commando's
http://true-turtle.livejournal.com/85315.html
Man lænker piraterne til deres eget skib og sænker det - sådan !

'Vor ven Peter' ville sikkert klage til alle og enhver over den behandling, men der er ikke noget at komme efter, for ifølge en 300 år gammel lov, bestemmer den russiske kaptajn, hvilken skæbne der skal overgå piraterne.

'Blødsødenhed' er IKKE en by i Rusland.

16. december 2010 kl. 14.06  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen hvordan kan andet end over-opfedet "kvindagtiggjort" (som tidligere Hannibals ellers baske soldater blev under overvintringen i Syracusae) fredstidsmilitær dog finde på at tro, at sammenkøring af fingeraftryks-registre STADIGVÆK uden nogen konsekvenser OVERHOVEDET kan virke afskrækkende? Er det mon på samme rare onkel betjent-måde, man "jager" spritbilister? Mon selv syge hjerner her troede på, at det ville hjælpe?
Blødsødenhed varer kun indtil et vist punkt og derefter er der tale om ren kapitulation.

16. december 2010 kl. 14.22  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start