mandag den 6. december 2010

Paradis

 
Posted by Picasa

I et næsten 30 år forsinket minde om, hvor sjovt det må være at sælge hifi og prøve alt muligt forskelligt sjovt et billede af dagens test-opstilling på vores værksted. Læg atter mærke til den effektive måde, hvorpå vi har formået at minimere rummets indflydelse ved at placere "Ejner Olsen"-stolen i højttalerens absolutte nærfelt. Dette skyldes som altid, at stolen står pladask mod skrivebordet og ikke kan komme længere væk. Tak til Otto fra det genopstandne Tape Connection for mindet om de herlige tider, hvor man som en selvfølge "legede hifi" før og efter åbningstid. Herligt spild af tid, fordi kunderne dengang altid kom alligevel og det næsten uanset hvor stupidt forhandlerne opførte sig. Det var herlige tiden dengang i 1980-erne som vi ikke rigtigt tror på længere eksisterer. Men som det så provokatorisk fremhæves dernede fra Europaplads: "Men når herren (vist denne ydmyge skribent red.)nu påstår at han ikke kan forstå hvad jeg siger, så er det vel også for meget forlangt at han kan regne ud hvorfor butikken først åbner klokken 11."cit. nerds.dk

Nej, Otto, det kan vi faktisk ikke regne ud. Hvis I sidder bag de heftigt duggede ruder og leger ørkesløse lettere "doktor-lignende lege" som os selv her i dag med forskellige kabler i forskellige grader af tilspilning, ja, så tror jeg altså, at I spilder tiden. Som vi naturligvis også selv gør, men nu skal vi jo heller ikke leve af at have en frugtplantage med æbler, for nu at blive i den lettere "paradisiske jargon" Det er skidefedt at være os og blot kunne plukke et fuldmodent æble og lade andre om at passe plantagerne derude. Vel vidende, at der er rigelig frugt til os selv vores tid ud. Det sidste er overmåde heldigt, fordi rekrutteringen til til både frugt- og hifi-avl ikke er voldsomt hæmmet af hverken viden eller visioner. De spændstige æbler er efterhånden få, og de rådne æbler derude rådner som bekendt alle ellers sunde æbler omkring sig. Det foregår desværre aldrig den anden vej uanset hvor meget man måtte drømme. I den retning er snakken om hifikablers betydning REN PERSON-DREVET PLACEBO, hvor ingen nogensinde uden stort personligt tab vil kunne indrømme er ren indbildning. Der er simpelthen tale om den særlige version af "Kejserens Nye Klæder", hvor ALLE spankulerer rundt og er kejsere i snavsede underbukser og bekræfter hinandens velklædthed. Ikke underligt at børn og andre vækstlag forlængst er væk.

Tilbage til egne "drenge-lege" omhyggeligt udvalgt blandt de mere acceptable af slagsen. I dag residerer der et sæt Klipsch La Scala på ærespladsen. Og vi siger et sæt, fordi en hel del tyder på, at vi har fået os et sæt mere af disse herlige rå krydsfinerskasser. Bestykket med en ret grinagtig Eminence PA-bas fra det formørkede Kentucky og et par sandsynligvis filipinsk-producerede mellemtone- og diskant-drivere i det lettere myggevægts-afdeling. Grundlæggeren Paul Klipsch producerede aldrig selv enheder i lighed med de fleste producenter i dag, han løj blot ikke om det. Heller ikke om, at enhederne skulle være "special-modificerede" eller nogetsomhelst andet, rene hyldevarer, simpelthen. Som de naturligvis også er i dag når man ingenting vil betale for råvarerne som "producent" andet end til den nødvendigvis højtgearede og -hypede markedsføring.

Det er for os at se nu osse en kæmpeforskel, at indrømme det selvfølgelige, og et sæt La Scala spiller forrygende og da ikke mindst højt. Med en følsomhed på 105 dB er der aldrig tvivl om, om den anvendte McIntosh MC-2500 effektforstærker er tændt. Paradis med en smule brum og lidt mere sus. Det kan vi sagtens leve med. Bas er der ikke alverden af og anderledes kan det jo heller ikke fysisk rigtigt være. At andre nyere firmaer som WLM og Zu, tydeligvis også kunder hos Eminence, så hævder noget andet ændrer desværre ikke naturlovene, udelukkende bund-niveauet for markedsføring.

Vi skal også huske at advare alle sagesløse mod at vove sig ind i vores lille virksomhed i dag. Der vil være akut fare for tvangsmæssigt at blive placeret i "Ejner Olsen-stolen" for en øredøvende musikalsk oplevelse. Sådan har du garanteret aldrig nogensinde hørt musikken og det har musikken selv sikkert heller ikke...! Selv ikke de mest paradisiske æbletræer vokser trods alt helt ind i himlen!

2 kommentarer:

Blogger Otto sagde ...

Jamen Poul: Vi indrømmer meget gerne at vi ikke konsekvent gør de ting der er klogest rent forretningsmæssigt. Hvis vi gjorde dét, ville vi nemlig slet ikke være i denne branche. Hvis vi IKKE tog os tid til at lytte lidt på grejet en gang imellem, hvorfor hulen skulle vi så ikke sælge noget der rent faktisk var lidt nemmere at leve af?

6. december 2010 kl. 12.04  
Blogger Poul M sagde ...

Nu har jeg læst ovenstående et par gange, og jeg må med skam erkende, at jeg ikke helt forstår indholdet ...? Nå, det er nok bare mig der er lidt tung.

6. december 2010 kl. 12.48  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start