fredag den 3. december 2010

"Kondi-det er noget vi drikker!" Om tillid.

 
Posted by Picasa

I dag et mere end almindeligt halvkikset billede af vores enlige Crown Studio Reference I-forstærker, som den står dér så ørkesløs og ensom og forladt. Måske den blot står og venter på sin Reference II-makker for at danne en passende modvægt til den mægtige McIntosh-"triade" lige ved siden af. Der er intet så imposant som blå "blink-metre" uden at vi dog ligefrem kan sige, at de spiller bedre end vores Crown. Trods talrige sammenlignende lyttetests er vi ikke blevet den mindste smule klogere og det kan jo skyldes, at de forskellige forstærkere spiller på vidt forskellige højttalere. Forskellige steder, som om det første ikke var problematisk nok. Derudover spiller det vældig fint siger min kone, så det passer helt sikkert. Selv om selv denne velvoksne dreng på 780 watt ser noget "klejn" ud i selskabet med RIGTIGE voksne (McIntosh)-mænd.

I dag vil vi så sidde og små-vegetere, mens vi venter på vores nye mega-JBL biograf megatruthorns-setup på 1.80 højde og omkring 100 kg. (gange 2) ankommer. Konen får vi muligvis lidt fred for i dag. I går ankom nemlig til vores referencestudie for evaluering af lydkort og lydfiler et sæt hovedtelefoner. Det er helt klart det bedste sæt, som vi testede på den nylige udstilling i København af ialt 2, sig ikke, vi går til opgaverne med en vis grundighed. Valget blev lettet en hel del af, at den anden model var ganske uanvendelig for fruen, da den ikke have de nødvendige komfort-indstillinger, ja faktisk kunne den slet ikke sidde på hendes hoved. Derfor blev det så efter disse kortvarige grundige overvejelser den anden, der vandt. Og vi har da ikke fortrudt det, den spiller mægtigt fint og det skulle den osse gerne, da det så vidt vides er verdens dyreste hovedtelefon p.t.

Og så er det altsammen alligevel legetøj og blot "glar og flitter-stads" i sammenligning med de rigtige "kæbe-raslere" hernede på værkstedet men på en 6 m2 kontor er det nu nok. Med en lille, men komfortabel margin.
Ellers studerer vi med interesse (hm., vi keder os da åbenbart periodisk en smule sidden vi sådan sidder og glor..?) en tråd om hifibranchens troværdighed. Atter engang brillierer Otto Jørgensen fra lokale Tape Connection med utallige indlæg af en så kolossal dybde og ikke mindst længde, at undertegnede bliver helt stakåndet. Af benovelse og ærefrygt og misundelse og ikke mindst en smule ren og skær forbløffelse. Over at han har TID til hele denne "tour de force" i ord-gydning i stedet for at sælge varer, han arbejder jo trods alt i en ganske almindelig radioforretning, og hvordan lige dette skriveri forenes med almindeligt "disken-springeri" er svært at forestille sig for denne skribent, som HAR prøvet det. For heldigvis (og ikke mindst for kunderne da!), for MANGE år siden! At undertegnede så STADIGVÆK ikke fatter en brik af det mulige indhold af Ottos alenlange skriverier er så en anden sag og må vel tilskrives egne nødvendigvis begrænsende åndsevner.

Her gik vi og troede, at arbejdet i butik gik ud på at sammenligne og -sætte de mest optimale anlæg til gavn for kunderne, når der altså ingen var af de sidste. Det er ialtfald vanskeligt at stå der og fjumre og prøve sig blindt frem, mens der ER kunder og potentielle kroner i butikken. Nå, som i den heisenberg´ske atomteori er det ikke muligt at vide, hvad de laver derinde for sig selv i bagbutikken, uden at målingen bliver absurd. Vi kan derfor ikke afvise, at de rent faktisk sidder og sammenligner lydkvaliteten af forskellige USB-kabler i alle mulige permutationer af alskens kilder og konvertere. Og længder og tilspilningsgrader og alt muligt andet absurd. Nå, hele branchen er heldigvis en smule absurd til at starte med og da ikke mindst den del, som hævder at det altsammen drejer sig om at at KOMBINERE tingene bedst muligt. Og til det har man så forhandleren, der jo ved bedst og som man derfor kan have tillid til. Eller burde kunne.

Det er der så i dagens barske klima blot få eller ingen, der har råd til. Sagen er i sin rørende enkelthed, at man for at være værdig til kundens ubetingede tillid skal have RÅD. Til at sige, at kundens udgangspunkt er helt ude i skoven og fuldstændigt ukvalificeret og urimeligt og stupidt. Og til at sige, at han er blød i bolden hvis han køber kabler for alt for mange penge i stedet for at købe ordentlige højttalere og anden vital hardware. Vi ser det selv mange gange, hvor vi som professionelle konsulenter i festlokaler bliver konfronteret med små prut-højttalere fra lokale radioforretninger anvendt som middelstort PA. Fordi én eller anden har læst et sted på nettet, at for eksempel "NAD-watt" er helt vildt meget mere end andre watt eller alt muligt andet pis og papir. Det virker ALDRIG. Til gengæld er der aldrig sparet på kablernes pris i sådanne totalt amatøragtige installationer. Det er muligt, at kunden er dum, men forhandlerens adfærd er totalt foragtelig. Tillid til total inkompetence.

Sig dog i stedet til folk, at det her altså ikke kan lade sig gøre OVERHOVEDET for de penge, der er til rådighed. Tillid er noget, som man kun kan fortjene på den helt lange sigt, og ikke noget, som man kan "debattere" sig til og det uanset de mange indlægs kolossale længde fra vores lokale hifioperatør. Og det er bestemt ikke fordi, vi er særligt efter ham. Næ, vi mener blot han spilder sin tid. I stedet burde han vist bare stille et anlæg op efter sin egen smag og drøm, som måske kunne blæse kunderne omkuld. Når du så er blevet rig nok kan du bedre tillade dig at spilde tiden. Som vi selv så gerne gør uden at det første præmis er rigtigt opfyldt
Selv giver vi den gerne unødvendigt meget gas og uanset om vores rare professionelle kunder bliver begejstrede eller ej, så kan vi ved ren lydtryksformåen blæse dem omkuld. Uh, det kribler allerede efter det dér JBL-system!
Måske vi blev lidt unødvendigt ophidsede i dag, men vi ser blot så meget afbrændt bras. Hvorfor forsøger snothvalpe dog at gøre mænds arbejde? Gør i stedet det som I er gode til hvad det så måtte være. Tiden har jo heldigvis "ædt" det gamle reklameslogan om Faxe Kondi, kondi var tydeligvis IKKE noget, man blot drak. Eller tillid noget man får uden at fortjene det og arbejde for det.
Som sømands-sold kommer det forbandet langsomt og forsvinder forbandet hurtigt.

7 kommentarer:

Blogger anders sagde ...

Tillad mig at udtrykke min dybfølte enighed i substansen bag ovenstående indlæg.

3. december 2010 kl. 10.25  
Blogger Kristian sagde ...

ditto

3. december 2010 kl. 10.30  
Blogger Kasper sagde ...

Er det perspektivet, eller kan kanal 2 på Crownen rent faktisk skrues op til 11?

3. december 2010 kl. 11.31  
Blogger Poul M sagde ...

Med skam og melde er potmetrene ikke helt ens monteret men de virker dog. Og lidt noget bøjet velspillende blik i forhold til Mac-erne

3. december 2010 kl. 11.45  
Blogger levesen sagde ...

Tror lige du har sagt noget genialt, Poul, selvfølgelig uden at vide det.
Den indsigt med at et demoanlæg der kaldes hifi, skal kunne noget der imponerer folk, ellers kan det da ikke skabe et købsbehov. Det er en stor og indlysende sandhed!
Når jeg tænker tilbage og skimmer de store hifioplevelser, er der kun tre der stikker rigtigt ud. Min fars JBL i 1972, Linns kæmpestore Isobarik og noget Sonus Faber.
De tre oplevelser gav mig hvergang lyst til at høre sådan en lyd igen, og synke ind i oplevelsen af musikken.
Ind imellem disse tre oplevelser har jeg hørt på 200 ænlæg mindst og jeg kan ikke huske nogle af dem.
Problemet er desværre at de anlæg som giver de store oplevelser er dyre og det gør at der i de fleste hjem står noget absolut middelmådigt. Selv i de hjem hvor man siger man går op i god lyd, kan man se rædsler som System Audio og NAD, det er jo simpelthen gyseligt som det spiller!

Nå, jeg håber den gode Otto tager handsken op og stiller et ordenligt anlæg op og inviterer til en ordentlig omgang herrelyd i kælderen på Strandvejen.

5. december 2010 kl. 12.29  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, alt den forblommede snak om at sidde og sammensætte særligt gode eller blot heldige kombinationer af at uendeligt antal permutationer af ligegyldige og middelmådige komponenter er da ren kommercielt selvmord. Alle de butikker her i byen, som specialiserede sig i det her navlepilleri og endda i kommercielt langt bedre tider er VÆK, VÆK VÆK
Husker nogen længere Sota Hifi, Audio Art i Klostergade 68, Cilfa Hifi, Audio Insult i Frederiks Allé, Lydspecialisten i Guldsmedgade, ja selv Fredgaard i Østergade er lukket med sin ellers kapable hifiafdeling. VÆK!
det bliver da en hård kamp at genskabe den elementære EFTERSPØRGSELS-skabende fascination, som vi har råbt om altid. I stedet sidder folk og kommunikerer om, hvor mange penge de har brugt på kabler af deres samlede investering. Hurra for en vis Kristian, som vist ingenting har brugt overhovedet, han er en fyr efter vores hjerte.

Ellers synes det at være en accepteret naturlov blandt hifi-tossehovederne i denne nylige chit-chat om egne valgs ubeskrivelige fortræffelighed,, at man SKAL bruge allermindst 6-10 % af det samlede hifibudget (tilnærmet det totale incl plader) på kabler og så betragter man sig stadigvæk selv som SÆRDELES KABEL-kritisk Ak ja, der skal vist efterhånden noget til for at erstatte denne fælles kabel-onani med lidt ægte lydtryk.

For hvor mange anlæg derude blandt selv meget dyre kan overhovedet gengive selv et enkelt akustisk instrument med mindre end 100 % forvrængning? Efter vores erfaring ret få, da de til en start ikke uden totalt opbrud/sammenbrud klarer det oprindelige lydtryk. Fra for eksempel noget så tilsyneladende uskyldigt som blot en solo-violin. Kan det så overhovedet være hifi? Det mener vi ikke.
Godt det ikke er os, der skal leve af at fascinere. Godt, jeg ikke er Otto!

5. december 2010 kl. 16.08  
Blogger anders sagde ...

Til gengæld kan man for ganske få penge i Fona, elgiganten eller et eller andet lignende sted få forbavsende god lyd. Samtidigt med at salget af "ægte hifi" rasler ned, er kvaliteten af de billigste produkter på markedet nemlig steget ganske betragteligt. Og for ikke ret meget mere kan man på brugtmarkedet finde produkter, som man skal have den helt store prangerpung frem for at overgå.

Hvorfor bruge tid, penge og energi på at gennemskue hvad der er skidt og kanel i en branche, som markedsfører sære dimser, kabler og andet grej til ublu priser, på en måde, så de kommer til at fremstå som værende uundværlige for den sagesløse nybegynder.

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde går ind en forretning igen for at købe nyt grej, og jeg tror, at mange har det på samme måde. Konsekvensen af det er, at fremtiden for hifibranchen ser sort ud. En del af det helt dyre, ultra high-end grej skal nok overleve; så længe der er nogen i dette samfund, som er rige nok, så skal der nok være et marked for den slags grej. Men for hifi i prisklassen fra 8-10.000 til 50-100.000 kr og op for et anlæg komplet med forstærker og medieafspiller af en eller anden karakter tror jeg at løbet er kørt.

5. december 2010 kl. 19.31  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start