tirsdag den 30. november 2010

En sorgens og glædens dag

 
Posted by Picasa

I dag er så dagen, hvor denne husstand heller ikke ejer et eneste sæt JBL 4320 plumpe klassiske studie-monitorhøjttalere længere. Uden at være direkte tragisk er det da temmeligt vemodigt, for selv om vores stadigvæk hjemmeboende JBL Olympus S8R gør altsammen en hel del bedre, så kunne disse 4320 noget, som ingen andre har kunnet. De kunne nemlig minde om nogle af ungdommens flyske og forgæves drømme og dét langt bedre end vores Olympus. Fordi de her sidste var SÅ dyre dengang, at man end ikke kunne DRØMME om dem. Forskellen synes måske akademisk, men det er disse subtile forskelle, som livet bygger på. Nemlig det, der betyder noget og det, som ikke gør. Om det sidste så skulle være fordi man ikke selv tør, end ikke drømme, kommer ikke sagen videre ved.

Heldigvis er det gamle mundheld fra de slesvigske krige stadigvæk gældende. Det var det der med "for de gamle, der faldt, er der ny overalt", herlig evig præsens-form, der altid signalerer optimisme. Og jo, der ER nye på vej: Større vildere og tungere. Og jo, det er igen JBL, denne gang et 1.80 m. højt kolo-enormt biografsystem med 2 15-tommers basser og det største trut-horn, vi overhovedet nogensinde har haft. Alene det aftagelige (håber vi da!) horn er så stort, at det kun dårligt kan passere vores indgangsdør. Vi håber det går, ellers bliver der et "crash sale" snart derude på den snedækkede græsplæne.

Et "crash" blev det så også endelig til for det danske elektronikfirma Gamut, der gik konkurs for et par dage siden. Allerede fra starten i de gode og økonomisk komplet uansvarlige dage i 2003 var der god gas på ud over stepperne. Muligvis de samme uendelige stepper, som de tyske pansertropper mødte i Rusland dengang først i fyrrerne, hvor de rullede afsted også uden ekstra larvekæder eller blot brændstof. Ligefrem ekstraordinært strømlinet blev firmaet vel aldrig, men en tid kunne mindre også sagtens gøre det, som det også kunne for så mange andre. Alt, alt for mange. Firmaet var grundlagt på Sirius, endnu et af den danske "audio-maverick" Ole Lund Christensens utallige kreationer. På trods af firmaets aktiviteter i datidens grumme gunstige erhvervsmiljø var den største succes vistnok, at man solgte sit navn til et amerikansk firma med speciale i satellit-paraboler. Og resten var så Gamut.

Som for så mange andre endte det altsammen med en skæbnesvanger skilsmisse og det for adskillige år siden. Et partnerskab med et stort velhavende indonesisk firma omkring produktion af højttalerenheder i samme lokaler derovre i Herning eksploderede af delvist uopklarede grunde (alt tyder dog på en særdeles farverig række af hændelser indenfor økonomiens lettere overdrev) og derefter var det blot yderligere op af bakke, indtil bakken altså til sidst slap op som bakker alt for tit gør. Nå, det går nok altsammen endda. Gamut producerede aldrig noget selv så vidt vi ved og deler med salig firma Thule det tvivlsomme ry som det muligvis mest servicekrævende produkt og det ganske uanset alder. Også selv om der slet ikke er nogen.

Nå, nu er det så tid til mulig eftertanke for Gamut-Goller og vi kunne da ønske og unde ham, at han dernede i Indonesien fik sig en hjertelig snak med sin gamle partner fra Herning-tiden. Måske vi ikke har set det sidste til denne danske Fugl Fønix endnu og for en mand med Gollers talenter skulle der da være gode muligheder for aldeles permanent ophold og måske endda ditto beskæftigelse dernede i entreprænante Indonesien, hvor der findes en betydelig produktion af high end-højttalerenheder sted.

Om ikke andet er der nu gode muligheder for at på hifi4all til ovre i det (sandsynligvis midt-, sådan er det vist tit) jyske at købe nyrenoverede Gamut-produkter. Ja, man kan sågar købe et sæt højttalere, hvoraf kun den ene angiveligt har været pakket ud for at blive fotograferet. Der må da her være tale om et absolut monumentalt fejlkøb hos denne sælger, siden han allerede inden han har pakket dem ud vil sælge dem billigt igen. Tjah, sådan går det sommetider så forfærdeligt galt. Eller hvad man nu skal kalde det. Man kunne i nogen tilfælde vel også kalde det for tvangsmæssig tilpasning til den eksisterende virkelighed.

Ellers ser vi for første gang vores nye "Mac" på sin rette testplads på vores værksted. Den grå betonvæg danner en god baggrund for disse tro arbejdsheste, som her er på permanent aftægts-græs. Og apropos heste: I et læserbrev i går i JP blev det klart, hvorfor piger sjældent vinder i de Trivial Pursuit-spil, som jeg og andre mandlige venner deltager i. Udover det indlysende faktum, at netop vi er med naturligvis. Denne pige ville så forfærdeligt gerne brilliere med sin historiske viden og det er ganske rimeligt, hvis man altså ved noget. Ligegyldigt hvad, blot ikke som her det helt forkerte. Hun mente at vide, at den engelske admiral Horatio Nelsons hest hed "Copenhagen". Ak ja, piger er godt nok ikke særligt kloge, for hvor mange heste er det lige der huserer på skibe i nu-og datid? Ingen, naturligvis og i sin manddom var Nelson til søs langt det meste af tiden og havde næppe nogen hest overhovedet. Og da slet ingen, der hed "Copenhagen"

Det havde til gengæld en anden af de engelske hærførere ved de engelske angreb på Danmark i 1801 og 1807. Det vil sige, det havde han så til al overflod heller ikke (endnu) dengang han var med i Danmark og hed Arthur Wellesley. Det havde han så til gengæld dengang han efter i 1814 at være blevet adlet til Lord Wellington i 1815 stod som sejrherre over Napoleon i dennes allersidste slag. Under denne kampagne red han på ja altså, hesten "Copenhagen" Denne handlekraftige mand blev senere som den allierede 2. verdenskrigs-øverstkommanderende Dwight D. Eisenhower en ret ringe og dådløs primierminister-præsident. Måske der for så beslutsomme mænd som disse kun er et vist antal "beslutnings-skud" i bøssen, noget tyder vel på det.
Den hesteløse Horatio Nelson var til gengæld allerede død efter slaget ved Trafalgar i 1805 med de mytiske sidste ord "Kiss me, Hardy" Måske fordi Lord Nelsons kone som så mange engelske kvinder forfærdeligt meget lignede en hest, at han overhovedet ikke behøvede at have en mere...
Så meget om heste og indbildske piger, der tror de ved nok til nogensinde at vinde i Trivial Pursuit. Daaa..., læs dog lige lidt på lektierne først! Eller hold jer blot til hestene, disse herlige store varme cylindriske dyr med den deraf følgende sælsomme kildren..Underligt nok dubleres denne følelse aldrig rigtigt hos mænd og drenge og det uanset, om hesten hedder "Copenhagen" eller ej. Sikkert derfor, vi er så meget bedre til Trivial Pursuit: Fordi vi ikke er så nemme at distrahere. Eller bare noget andet.

10 kommentarer:

Blogger vern sagde ...

Jeg er da næsten helt stolt over at have bidraget med 2/3 af dine mega-mac (det ser ret sejt ud stablet op) og snart med de største horn i miles omkreds... glæder mig til at forhåbentlig når Århus midt i næste uge.

30. november 2010 kl. 09.11  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen tak til den som takkes bør og forventningerne her er bestemt ikke mindre

30. november 2010 kl. 10.19  
Blogger levesen sagde ...

For en del regnskabsinteressede har det længe været en gåde hvordan Gamut kunne fortsætte. Faktisk mindes jeg ikke et eneste år med positivt resultat. Firmaet præsterede i et par år i træk at lave underskud på mere end 1 mio og havde en slem negativ egenkapital.Så vidt vides, betød det også i realiteten at de største kreditorer delvist overtog styringen af firmaet, for at være i nærheden af penge når der kom nogle.
Produktmæssigt er det lidt forunderligt, at Gamut egentlig kun selv har udviklet 3 apparater/højttalere, så vidt jeg ved, da det der blev markedsført hovedagelig var udviklet af andre. Selv den kendte L-serie er tegnet af en anden end Mr. Goller.
På nettet har man i flere år kunnet se nye højttalere og næsten nyt elektrónik fra Gamut, solgt af privatpersoner i det midtjydske. Jeg har aldrig selv kunnet finde ud af sammenhængen, men det er måske et udslag af den naturalieøkonomi der blomstrer på de kanter?
Jeg håber da der kommer en produktiv løsning på resterne og at den nye ledelse vælger en anden produkt- og salgsstrategi, for G fortjener da afgjort en plads på markedet. Og kan man så også finde ud af at slå ud med knapt så store armbevægelser, så kan det endda være der bliver overskud?

30. november 2010 kl. 10.59  
Blogger czn sagde ...

Ah, en slags trinitatis indenfor muskelforstærkere (og ganske udenfor den kirkelige kalenderperiode, heldigvis). Fed samling.

Tillykke med salget af de gamle monitors. Mon ikke de nok skal sprede glæde og varm lyd i deres nye hjem?

Tør man spørge hvilke monster-JBL'er der er tale om, eller er vi ude i noget med at holde læserne på kanten af stolen til en senere afsløring?

30. november 2010 kl. 15.24  
Blogger Poul M sagde ...

Dette er en føljeton uden sidste afsnit så publikum må vente som os selv. De skal lige klare snedriverne sydfra først

30. november 2010 kl. 18.28  
Blogger anders sagde ...

Muligt, at Nelsons kone lignede en hest. Lord nelson havde til gengæld en billedskøn elskerinde, som Hed Emma Hamilton. Hende fik han datteren Horatia med. Måske Hardy er et kælenavn for Hamilton eller Horatia?

Han nød i øvrigt sit samvær med Emma på en på en vingård på Sicilien på en af Etnas skråninger. Der plantede han så vinstokke. Og ganske interessant viser det sig, at de vinstokke er blandt de eneste i Europa, som modstår vinlusens hærgen senere i århundredet. Der laves stadig en ganske glimrende vin på slottet - som selvfølgelig hedder - "Victory".... Den kunne på et tidspunkt købes her i DK hos Carlo Merolli. Min sidste flaske af slagsen blev drukket for et halvt års tid siden.

30. november 2010 kl. 19.40  
Blogger Paw sagde ...

Anders du ville finde meget på http://en.wikipedia.org/wiki/Horatio_Nelson,_1st_Viscount_Nelson og http://en.wikipedia.org/wiki/Sir_Thomas_Hardy,_1st_Baronet

30. november 2010 kl. 22.00  
Blogger anders sagde ...

Åh ja, det forklarer en del...

30. november 2010 kl. 22.58  
Blogger Poul M sagde ...

Hej PM,

For en god ordens skyld vil jeg lige gøre opmærksom på, at det ikke var Gamut, der havde et samarbejde med Sinar Baja Electric i Indonesien - det var Scandinavian Audio Research A/S (som jo altså også gik konkurs). At hr. Goller så havde et ben i både Gamut og ScAR er en anden side af sagen. Samarbejdet med indoneserne lever i dag i bedste velgående gennem firmaet Danesian Audio ApS, der holder til i samme bygning, som husede ScAR. For den interesserede kan det oplyses, at hr. Goller ikke er involveret i Danesian Audio ApS.

Du er velkommen til at poste dette indlæg, hvis du har lyst (jeg har ikke nogle af de mulige profiler).

Venlig hilsen
Ulrik Schmidt
Danesian Audio ApS

2. december 2010 kl. 11.31  
Blogger AudioGoller sagde ...

Til de intereserede:

Jeg kan idag meddele at GamuT produkterne bliver videreført via en meget stærk partner.
Vi glæder os til det fortsatte eventyr.

Mere information bliver frigivet næste uge.

Mvh

Lars Goller

3. december 2010 kl. 12.37  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start