fredag den 26. november 2010

Bagsiden af medaljen

 
Posted by Picasa

Som lovet i dag et "skud" af bagsiden af en alt andet end audiofil forstærker. Den selv ikke videre opmærksomme læser vil nok kunne genkende den lidt små-rustne bagside af en McIntosh MC-2500. Rusten skyldes ikke dårlig pladekvalitet, udelukkende at apparatet i mange år har været udsat for begrebet "kystklima" i sin mere ekstreme form. Nemlig det, der kaldes havklima. Uden at søsygen eller andre mekaniske fejl nogensinde har afficeret dette kolossalt mekanisk stabile apparat har det som de fleste af sin slags gjort permanent tjeneste på søen, indtil landloven som følge af, at hjemstavns-skibet blev hugget op. En værdig skæbne for et særdeles værdigt apparat, at tjene sin tid ud på søen og så mere endnu.

Det her apparat har trukket et såkaldt "distribueret højttalersystem" på en større caraibisk luksusliner. Den har stået dernede i de evige saltvands-dunster og "pruttet" af sted med over 500 højttalere tilsluttet uden at der nogensinde har været behov for nogen service. Det er der så stadigvæk ikke, selv om vi af kosmetiske grunde har monteret en ny original frontplade. Vi vil måske tage et billede af den gamle for at forklare og bede om forladelse for, at vi ikke har bevaret 100% originalitet. Det fortjener denne fine gamle forstærker men den gamle forplade var helt vanvittigt grim. Ikke bøjet, naturligvis, det kan man slet ikke, det 59 kg. og dybeapparat kan uden støtte bagtil sagtens HÆNGE i forpladen.

Samtidigt var det et veritabelt chok at opdage, at absolut ingen af kontrollerne på forsiden skrattede. Ikke at de nogensinde var blevet renset af andet end dampe indeholdende natriumchlorid og alle de andre reaktive komponenter i varmt oceanvand, men selv denne barske behandling havde ingenting gjort. Det vil sige, lidt var der gået galt. Netafbryderen "hænger" lidt, og skal undertiden lige trykkes ind en ekstra gang for at virke. Den har helt tydeligt aldrig nogensinde i over 25 år været brugt, apparatet har simpelthen været konstant tændt og i ditto brug. Godt gået, du gamle, vi lader af veneration afbryderen forblive original sammen med samtlige kondensatorer. De sidste er der heller ingen grund til at skifte, de ser ud og måler som nye. Ja, selv netsikringen er den originale, lidt vildt. Og helt vildt imponerende.

Nu har den så fået permanent landlov og en æresplads som fortjent, og så må vi se, hvordan den gamle stoute arbejdshest affinder sig med denne relativt dåd-løse pensionisttilværelse. Hvor de blå blinkmetre på vores Altec højst kommer op på 5 watt, 20 dB under tidligere magtfulde storhedstiders konstante belastning. Den gamle bryggerhest på nye grønnere græsgange!

Lige inden vi går i gang med pakkeriet til en travl dag, skal vi da lige knytte en kort kommentar til af de få absolutte vækstområder i Danmark i dag, nemlig krænkelseskulturen. Selv er vi ikke vældigt tyndhudede i den retning og det ville vel heller ikke være rimeligt. Diskussioner kan som storme kaste frådens skum rundt omkring uden at dog vist nogen drukner i det. Farligere er nettet trods alt heller ikke og endnu mindre for de kronisk anonyme, som aldrig behøver give sig til kende. Vi er dog blevet opmærksomme på en ret explicit, ligefrem bibelsk trussel mod denne skribent, og det er jo noget ganske andet. At den så også rummer udtalte ringeagtsytringer om denne skribent er en yderligere skærpende faktor. Vi citerer fra nerds.dk fra en dér flittig bidragyder om denne ydmyge skribent:
"Der er vitterlig tale om løbsk tragikomik kombineret med en ubehjælpelig trang til at gøre sig interessant. Desværre kan personen ikke bære det. Personen er ubehjælpelig i enhver henseende bortset fra at lodde på tid. Kunne vi dog for pokker ikke nagle ham fast til et loddebord 24/7?"
Nå, vi vil med bibelsk stoicisme (er der egentligt noget der hedder det, stoikerne var vist mest "in" noget før og lidt efter Jesus?) vælge at vende den anden kind til denne tydelige trussel. Og selvfølgelig så vidt muligt kikke mig over skuldrene, når jeg nærmer os loddebordene.
Det mest interessante ved denne trussel er næsten det rent sproglige spørgsmål, om man kan bruge en kraftig sømpistol til at nagle nogen fast til noget, for så hed det vel for pokker "sømme fast"? Hm. mon ikke den korrekte foreslåede udførelse er bedst med en hammer og nogle lange nagler?
Der er bagsider ved alting og det er altid forbundet med en vis fare at leve. Det er vel ligesom definitionen på liv..? Og bestemt til at leve med i dette tilfælde.

12 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Det er godt den kan brokobles når der skal holdes fest.

vH pH

26. november 2010 kl. 08.57  
Blogger Ruben sagde ...

kan den bruges til autostarthjælp?

26. november 2010 kl. 09.03  
Blogger Poul M sagde ...

Indenfor autobranchen har den nok sin spidskompetence som ballast bag bagakslen i baghjulstrukne biler i glat føre. Professionelle forstærkere som denne er aldrig markedsledere i potentielt (og osse ofte reelt) selvdestruktive spids-strømme. Det er lige præcis det, der gør dem professionelt anvendelige.

26. november 2010 kl. 09.50  
Blogger Kim sagde ...

Ganske enkelt imponerende! Hvad kostede sådan en svend dengang (og omregnet til nutid)?

26. november 2010 kl. 10.14  
Blogger Poul M sagde ...

Alle McIntosh-produkter kan "trackes" model-, årgangs- og prismæssigt på rogerrussell.com. Priserne er vanskelige at gøre til nutidspriser (udover at der jo ikke er moms på) på nogen af produkterne, da apparater som det her jo ikke blev solgt hos radiohandlere, men direkte til diverse "contractors"/slutbrugere med det, der i vores egen branche hedder professionel (LAAAV!) avance.
Roger Russell er derudover en enestående kilde til fornuft og almindelig rimelighed i en syg branche, men det er en helt anden sag. Især hans beskrivelser af kabeludviklingen er en ægte klassiker. og øjenåbner i en grad, så det for langt de fleste har været nødvendigt at lukke dem permanent efterfølgende.

26. november 2010 kl. 10.32  
Blogger Martin sagde ...

Fedt..Gad vide hvor mange sømil den har på bagen:-)

26. november 2010 kl. 11.33  
Blogger Hans-Henrik sagde ...

Den korrekte adresse er www.roger-russell.com. Med mindre du ønsker at investerer i fast ejendom.

26. november 2010 kl. 12.21  
Blogger czn sagde ...

Gad vide om størrelsen på Rogers hovede altid har været lidt disproportionalt? Billedet http://www.roger-russell.com/rratmc.jpg afslører at faconen ikke er ulig visse typer af trioderør.
Jeg nyder nu også hans skriblerier fra tid til anden, med siderne om hans højttalere og de underlige ure som undtagelse. Faktisk deler denne blogs bogmærke mappe med RR.

Hvis jeg må anbefale en befæstigelsesmetode til loddebordet, så er det klart limpistolen der skal i brug. Det er alt andet lige det mest naturlige valg ved denne type arbejdsplads.

Fed kasse i øvrigt, og skægt at du kender dens historie (og gider dele den med læserne).

26. november 2010 kl. 13.04  
Blogger anders sagde ...

Uff, en robust sag, enormt imponerende, at den stadig fungerer upåklageligt efter så mange år på søen.

Det der med at blive naglet fast - det citat har du altså haft fat i før. Du er vist ved at blive glemsom.

"I'd rather be a hammer than a nail..."

26. november 2010 kl. 17.03  
Blogger Kim sagde ...

Tak for linket. Glæder mig til at rode lidt rundt dér.

Hvad med McIntosh i dag. Er det fortsat creme (eller "tosh")? Flot ser det ud. Bortset fra den pladespiller der ligner noget Scheu akryl ovenpå en forstærker. Yrk!

26. november 2010 kl. 17.16  
Blogger Poul M sagde ...

Mht almindelig glemsomhed er jeg opmærksom på det. Det skyldes mest, at jeg blev gjort opmærksom på, at jeg i går havde lovet måske ikke ganske berettigede virtuelle bank. Sikke da truslerne ser ud til at fyge, måske jeg skulle kræve de her livstruende trusler (endda igennem 3. part uha) fra samme følsomme mand fjernet? Ak ak ak
McIntosh i dag har jo måttet bevæge sig med tiden, og så vidt jeg ved laves de her gammeldags arbejdsheste ikke længere. Livsstil og da næppe mindre efter at McIntosh er blevet lagt sammen med Denon og Marantz

26. november 2010 kl. 18.02  
Blogger Ruben sagde ...

De har stadig deres patenterede trafoer i udgangen og de sidste jeg hørte var mere end fremragende ... men jeg vil give KIM ret i at deres pladespiller er et pinligt miskumsnask

26. november 2010 kl. 20.34  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start