mandag den 15. november 2010

TDL-superhøjttalere..

 
Posted by Picasa

..fra vores museum vil blive afbildet i morgen. Hvis der skulle væren midaldrende drenge derude, som måtte drømme mellem-våde drømme (alt aftager som bekendt med alderen), så er de til salg. Alle drømmer vel som os selv et eller andet sub-cutant/subsonisk sted om bas så dyb, at organernes interne resonanser anslås. Eller bærende elementer i bygninger. De er noget vilde med dobbelt transmissionline og kolossal belastbarhed.

Og så tilbage til dagens billede, hvor den selv ikke særligt opmærksomme iagttager vil bemærke et tilfælde af det, som engang hed "Potjomkin-kulisser" Sådan en slags "Tordenskjolds soldater", bare på russisk ah lidt anderledes var det alligevel. Lidt mere omfattende forberedelser til et lidt mere omfattende optisk bedrag af kejserinde Jekaterina den 2., men ellers blot mere af det samme.

Og "mere af det samme" er som set på billedet altid godt. Fra i dag står der, balancerede noget faretruende på vores Standesign-rack, ikke mindre end 2 McIntosh MC-2600. De står der og små-knurrer/brummer så såre livsbekræftende, at det er en idel fryd at høre derpå. Den tomme ramme ovenpå er ikke kun til pynt. Den tilhører vores McIntosh MC-2500, som bare lige skal have den monteret inden den selv kommer med i dette mægtige noget næsten-sen-romerske triumvirat af ren og skær potens. Forlængning af samme, naturligvis. Det er altid en smule tankevækkende, at denne skribent åbenbart så meget mere end de fleste trænger til forøgelse af potensen. Men det virker uden at det dog behøver afbildes grafisk. Tag blot mit ord for det, næppe nogen hindring for ret mange ikke at se mere håndgribelige beviser.

Om det spiller godt? Naturligvis gør det da det, når noget ser så imposant ud, spiller det godt. ja, faktisk behøver man overhovedet ikke at sætte sagerne til, så godt spiller det. Og derudover er de her store forstærkere, som oprindeligt har været anvendt på oceangående luksuskrydstogtskibe som nævnt i stand til glimrende akustisk i deres gigantiske transformatorer akustisk at afspille AL DC fra lysnettet i fremragende kvalitet. Selv uden DC er de ikke ganske tavse, men det bidrager altsammen til den forøgede realisme af BARSKHED. Masser af det!

Til gengæld er de så tavse i højttalerne og hvis det ikke havde været fordi denne skribent sidder godt en halv meter fra de små-brummende monstre og noget længere fra højttalerne, havde det jo været fuldt tilstrækkeligt. Det kan sagtens kureres ved blot at spille noget højere, og når så høretærsklen efter dette "akustiske farteventyr" (tak til High Fidelity for denne fine formulering engang for alt for længe siden) er midlertidigt ændret, så går det lidt bedre. Ikke helt godt, blot bedre.

Hvad er så den væsentligste forskel på vores absolutte forstærker-referencer hidtil, vores EAR 529 500-watts rørmonoblokke og disse McIntosh? Tjah, den væsentligste fordel ved de her er vist, at de bedre kan stables ovenpå hinanden og dermed se noget barskere ud. Det kan vores 4 EAR 529 godt nok også, men hvis man vælger at gøre det, så laver de ved brug af racklågene vitalt nødvendige blæsere så infernalsk meget larm, at det halve kan være nok. Og selv det halve af det kvarte ville være mere end rigeligt.
De kan dog heldigvis fritstående bruges uden låg/blæser-kombinationen (blæseren med løst stik sidder ganske bekvemt i låget og stikket i forstærkeren, "unplug and play"), og så er det noget helt andet. Men altså også mindre barsk. Hve, skulle nu have troet at man næsten kunne blive bistrere, men det kunne man.
En herlig start på en ellers lidt strabadserende arbejdsuge inden den endelige for(ud)løsning på udstillingen lørdag. Måske ikke ligefrem klædeligt at udstille så megen "pseudo-potens", men det er da ellers ret pænt, ikke?

5 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Her har vi gasfyr, men strøm er måske billigere derovre i det mørke?

vH pH

15. november 2010 kl. 08.22  
Blogger Ruben sagde ...

det er jo dejligt at Tim de Paravicini ikke har haft behov for at få sine forstærkere til at se barske ud ....

Fede ser de ud dine McIntosh - tillykke med at du fik den sidste i hus

Prøver at se om jeg kan nå ind på lørdag og hilse på

15. november 2010 kl. 09.09  
Blogger Poul M sagde ...

Hvem siger dog det er den sidste...? Det er nok heller ikke tilstræbt, det dér med det barske. de her forstærkere har siddet nede i maskinrummet, hvor ingen garanteret nogensinde har set dem, så det er vist kun denne skribents klamme fantasier, der ses på billedet. Og muligvis andres, det skal man nok være forsigtig med helt at udelukke.
Lørdag lyder som en herligere dag allerede.

15. november 2010 kl. 09.22  
Blogger czn sagde ...

Frygtindgydende svejseværks-kaliber du fremviser i dag. Hvad kan 'Meter'-knappen udover at vælge Watt? står der hold? Og i så tilfælde, hvad dækker det over?

15. november 2010 kl. 14.16  
Blogger Poul M sagde ...

Der står ganske rigtigt "Hold" i hvilken position meteret blot permanent registrerer den højeste spids og så bliver stående der indtil den muligvis flytter sig yderligere opefter.. For så vidt sådan et enkelt drejespoleinstrument naturligvis overhovedet registrerer sådan noget som en spids

15. november 2010 kl. 14.23  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start