Ungdommelige fejltrin, jo tak!

 

Nu er det muligvis forkert at beskrive denne skribent som nogen unødvendigt beskeden mand, derom må andre dømme. Derimod er det næppe videre kontroversielt at beskrive vores lille firmas foretrukne computer-arbejdsplads som afbildet ovenfor som ganske overordentligt ydmyg. Ja, man kunne måske endda kalde den for egentligt spartansk, og den minimale Lenovo-pad, som dette skrives på, er et ganske grinagtigt produkt. Lille og langsom og med en sub-miniature skærm og måske derfor ganske passende for denne skribent, som jo heller ikke hører til de allerhurtigste. Og da slet ikke til at skrive sit ikke voldsomt effektive 2-fingersystem, der dog tilfældigvis er sammenfaldende med det praktiske maksimum for samme skribents hastighed i tanken. I netop dette tilfælde falder alting jo så så fint på plads som ting sommetider gør her i livet. Med mindre man selv falder helt igennem.

Nu er det måske heller ikke fordi det kræver nogen synderlig analytisk super-begavelse at se andre mediers eklatante stupiditet. Hvis den almindelige sunde og kritiske sans indenfor nyhedsdækningen bliver ret meget ringere, så har vi hldigvis ikke fantasi til at forestille os det. Atter i dag har denne skribent hjernedødt siddet og gloet på dagens DR TV Update med en skildring af atter en af mediets aktuelle “kæpheste” Vi taler selvfølgelig om mineulykker, som efter den spektakulære redningsaktion i Chile virkeligt er blevet højeste nyheds-mode. Selv en nylig ulykke i ellers aldrig-nogensinde omtalte Ecuador med vistnok 2 døde opnår prime-time dækning. Alene af den både nødvendige og uhyre tilstrækkelige grund, at det er sket i en MINE.

Nu er ulykker i forbindelse med arbejde under jorden og på oceanære boreplatforme indtil videre plat-umulige at undgå, og i forbindelse med udgravningen af den netop fuldførte ellers højteknologisk og sikkerhedsmæssigt top-trimmede udgravning af en ny tunnel ved Skt. Gotthard i Schweiz omkom der faktisk en hel del arbejdere. De kommer naturligvis ikke i medierne, da enhver jo kan se, at det IKKE er en mine, bare en kommende vej. Det farlige arbejde er ellers ca. det samme. Morgenen bød på den afsløringen af et tal på godt 2000, som årligt døde i Kinas utallige og håbløst vedligeholdte totalt kapitalt-styrede miner, og det skulle vist være mange. Og det er det jo også, ca 50 % flere, end der i starten af 1970-erne omkom i den danske trafik om året altså. Heller ikke dengang var der måske ikke ganske overraskende mere end en milliard danskere.

Tallet er faktisk for os at se fuldstændigt grinagtigt lavt og de kinesiske mineejeres incitament til at indrapportere korrekt er ganske overordentligt beskedent. Så det passer antageligt heller ingen steder. Under alle omstændigheder udgør dette offentliggjorte tal mindre end 1% af de kinesiske trafikdræbte. Eller for den sags skyld mindre end 3 % aalene af de kinesere, som hvert år DRUKNER. Det er ret fantastisk ringe journalistik at få SÅ MEGET ud af så bitte-små tal, når nu ellers sådanne statistikker er blot et klik væk.

Nå, vi fortsætter til forureningstastrofen på Als. Eller hvad det nu er, når en ganske lille mængde kondenseret svinefedt i klumper driver ind på land med uanede miljø-katastrofale konsekvenser. For hvad skal der dog ske med fuglene og svineriet stønner de lokale “miljø-dignitarer” dernede. og svaret er jo selvfølgeligt: “ABSOLUT INGENTING!” Fedt i klumper er ikke blot det allermindste farling for havfugles fjerdragt, tværtimod er det glimrende krage/måge-mad og vil uden indsamling være væk om uhyre kort tid. Tilfældigvis har danske slagterier i massevis af år lavet disse eksperimenter i langt større skala dengang for blot et par årtier siden, hvor det meste fedt-skummende og -klumpede slagteriaffald blev ledt helt urenset ud i søer og fjorde. Til stor gavn for fugle og fisk.

Selv ornitologer i det helt beskedne format ved vel, at havfugle selv fedter deres fjer ind for at de skal blive vandtætte, og her er en klump stivnet svinefedt altså ikke nogen trussel. Derimod slår mineralsk olie “hul” på indfedtningen og hvis det lyder som noget andet og farligere, så er det fordi, det er det. Lidt skægt var det alligevel, at det skib fra Danmarks Miljøundersøgelser, som konstant havde ligger og vist stadig ligger ved den brændende færge for at “observere”, ikke havde opdaget dette lille og ligegyldige udslip. Man skulle måske ellers håbe og tro, at en enkelt behjertet mand ombord med faglig vægt ville kunne sige, at det her altså ingenting betyder, men sådan går det aldrig, når der allerede ved spørgsmålets formulering er gået “politiets betændelse” i skidtet.

Faktisk svarede den adspurgte miljø-søulk, at “man havde gjort alt” i forbindelse med færgebranden og det var faktisk ganske bemærkelsesværdigt, at han kumnne slippe afsted med det. Intet tyder nemlig overhovedet på, at man fra miljøskibene har gjort nogetsomhelst udover at “betragte”. Ingen flydespærringer, ingenting, nul komma nul-dut! Ikke at det er vigtigt denne gang, men den dag det bliver alvor, så er Danmark da vist en smule “på den”…

Til sidst skal vi lige bemærke, at vores egen avis, sædvanligvis OK-skarpe JP, i sagen om gammel-kommunisten Ole Sohn ikke rigtigt har noget fokus. Og det, de har, holder de ikke. For eksempel er det lidt småkomisk af avisen at angibe Ole Sohn for IKKE at være FOR de 2 Tysklandes genforening. Det var der for det første mange uanset politisk ståsted, som var og for det andet var det slet ikke det, som Ole hverken sagde eller mente. Han ville blot opretholde terrorist-reden og slyngelstaten DDR og der stod hanheldigvis noget alene.

I dag er der en cover-historie om kendte danske politikere, som har “shoppet” lidt rundt i det politiske spektrum. Det er der selvfølgeligt hverken noget galt eller blot spor interessant i, det er vel både naturligt og næsten uundgåeligt. Sådan har Ole bare aldrig gjort. Ikke underligt, at han konfronteret med et par usædvanligt klare spørgsmål fra TV2´s Natasja Crone i går aftes kategorisk afviste at sige undskyld for nogetsomhelst. Han skulle faktisk have undskyldt for hele sit kommunistiske voksenliv.

Nej, det RIGTIGT interessante ved tilfældet Ole Sohn er, at han ALTID fra sin pureste formative ungdom indtil DKP lukkede og slukkede (ganske overordentligt modvilligt, men kufferterne med penge fra Øst udeblev jo ligesom..!) jo var medlem konstant af DKP. Som fagforeningsformand for SID i arbejderbyen Horsens var Ole allerede fra starten med i den hårde inderkreds af partiet. Vi taler således ikke om nogen ungdommeligt “flirt” med nogetsomhelst, vi taler om en livslang forblændelse. Og læs gerne Oles bog om den danske kommunist Arne Munch-Pedersen, som forsvandt i Stalins fængsler bestemt ikke uden betydelig aktiv deltagelse af en anden senere folkesocialist, Aksel Larsen. Der er IKKE så meget så meget som ET ENESTE ORD, som tager afstand fra dette vanvittige system. Ja, selv Arne forblev ben-stalinist til sit sidste åndedrag, måske meget godt Aksel agerede, som han gjorde.

Nej, Oles viden om DKP og dets alternativt/skattefrie øst-finansiering er ikke begrænset til hans formandsperiode. Hverken før eller efter og det er hans ansvar naturligvis heller ikke. Man bliver jo trods alt i ingen partier formand uden at have “stået i lære”, i Oles tilfælde en proces, der strakte sig over flere årtier.
Om ikke andet må man tværtimod beundre Ole for hans principfasthed. Det er muligvis ikke meget, men det er det, der er.
Oles forklaringsproblem er vist mest, at han aldrig er blevet klogere efter den første altfortærende total(itær)e kærlighed, ikke at han blev forelsket!

2 meninger om “Ungdommelige fejltrin, jo tak!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *