fredag den 1. oktober 2010

N.S.U.

Netop hjemvendt dette Herrens år på denne Herrens dag kl. 9.01 fra en noget forblæst men derudover vederkvægende (atter i Herrens navn Hallelujah!), cykeltur, er der ingen tid til denne forfatter. Denne manglende tid vil vi til gengæld udnytte bedst muligt.

Denne skribent fik sin allerførste long playing-plade i det Herrens år 1968. Det var pladen "Fresh Cream" med det, der vist senere viste sig at være den allerførste såkaldte "supergruppe" Det var trods alt længe før dette begreb helt mistede enhver mening (som senere ordet "frisind" der i dag sagtens kan gå kun den ene vej) og de var osse ret gode, Baker, Bruce og Clapton. Især den sidste med fornavnet Eric blev vist meget god med en lettere ufuldstændig citat-teknik fra Shu-Bu-Duas "Nappa og Nylon"

De andre 2 gik ret kort tid efter til bunds i diverse misbrug, men det vidste denne bumsede 12-årige skribent intet om naturligvis. På samme måde som en massse andre potentielt menneskeligt demoraliserende ting heller ikke til alt held overhovedet kunne anes i horisonten. Selv ikke drømmepigen Inge-Lise var rigtigt blevet attraktiv, dejlige ubekymrede tider.

Derfor betød det heller ikke så meget, at jeg ved købet ef denne første plade til en fyrstelig femmer (prisen for 4 stk. Anders And-blade fra ny af altså), at jeg ikke havde nogen pladespiller. Jeg solgte alligevel senere samme dag pladen for astronomiske 15 kr. og var glad. Ikke mindst fordi det faktisk gav unik mulighed for at HØRE pladen. Første nummer på side 1 er et pudsigt nummer med en meget forpustet-syngende forsanger, der senere viste sig at være Jack Bruce. Det vil sige, han havde selvfølgeligt sunget dette nummer hele tiden, denne meget unge skribent havde blot ikke anet det og hvordan havde man osse kunnet det med den opvækst derude på det alleryderste næs. Selv om vi ikke tørrede klipfisk som en anden yder-eksistens, Terje Vigen.

Nå, fortiden vender forunderligt tilbage i dag derved, at det netop er denne sangers på denne skribents allerførste plader-erhvervelse gamle Lockwood-højttalere i skrig-orange, som er på vej denne vej. Sjovt som historien cirkler løs som den Røde Baron von Richthofen i atter en proptrækker-rulning efterfulgt af en dobbelt "Immelmann" Alligevel kom Baronen altid med en enkelt undtagelse tilbage til sin base efter hele denne opvisning i akrobatik. Måske tiden også udøver helt sin egen form for akrobatik på samme måde som Politikens allerede for 5 år siden totalt totalitaristisk-uholdbare synspunkter omkring Muhammed-balladen efter lidt verbal akrobatik er endt samme syge sted som dengang..?

Derudover hed nummeret som sikkert fortvivlende få husker "N.S.U.", et forlægst forglemt bilmærke, som osse sjovt nok i dag ville give helt anderledes megen interesse fra kvindekønnet på cafeerne. Hvis man altså havde en, de fleste er vist forlængst døde af den triste gravrust, men hvor var denne hæk-motorerede minibil med de pudsige udadvendende sæbekasse-hjul dog nuttet.
Og en lille krølle: Når vi snakker om død er det vist et uafvendeligt vilkår ved at blive gammel, at man skimmer dødsannoncerne i avisen. I dag for eksempel er der en nekrolog over en mand, som helt undtagelsesvist selv efter døden kan forblive i sit job. Sjovt er det vel ikke ligefrem, men lidt humoristisk kan det vel dårligt undgå at fremstå. Den afdøde er kirkegårdsleder, eller snarere VAR. Og måske er han det så stadigvæk ganske lidt nede derunder...

Etiketter:

3 kommentarer:

Blogger theboxerdog sagde ...

Det eneste jeg kan komme i tanke om når jeg ser/hører ordet N.S.U, er 2 knallerter jeg havde i mine unge dage.

Næsten umulige at slide op - og desværre for mig - en del penge værd idag :-((

Men de var sjove at køre på :-D

2. oktober 2010 kl. 00.25  
Blogger Ruben sagde ...

NSU uden punktum - RO80 - den måske mest tidsløse bil konstrueret helt tilbage omkring 1966 - en bil som ud over wankelmotor havde et design som først slog igennem næsten 20 år efter - i AUDIs produktlinje - selvsamme AUDI som opkøbte NSU i 1969 da NSU havde alvorlige økonomiske vanskeligheder pga de første produktionsårs problemer med wankelmotoren.

http://images.thetruthaboutcars.com/2010/02/NSU-Ro80.jpg

2. oktober 2010 kl. 02.25  
Blogger anders sagde ...

Ja, forunderligt som en NSU RO80 ligner en Audi 100 anno 1982. Den NSU står på listen over biler jeg godt ville have, hvis jeg en dag skulle investere i en bil.

På den liste står sjovt nok også din Mercedes, ruben, i øvrigt sammen med en Jensen FF, en Citroen DS eller SM og en Ferrari 365 GTB 4.

Forresten er Fresh Cream slet ikke en ringe plade...

3. oktober 2010 kl. 13.43  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start