Mere daglig-liv

 

Inden vi i dag hurtigt bevæger os over i vores mere prosaiske hverdag et vue over det nærmest-kommende projekt. Det drejer sig om en mindre limsnifnings-opgave, hvor der i de næste minutter vil blive forsøgt monteret et par nye membraner i de afbildede forlængst næsten-formuldede Tannoy-enheder. Det er ikke en fuldstændigt banal opgave, mest fordi det skum, der benyttes i ophænget og den lim, der nødvendigvis skal benyttes for at undgå øjeblikkelige uklædelige huller i skummet, ikke akkurat “spiller” sammen. Den nederste del omkring spideren skal limes med almindelig god kontaktlim og skumkanten desværre med det dér forbandet hurtigttørrende møglim. Da der indgår en magnetisk metalskive i den bageste centrering (dén med den våde kontaktlim), er der en til vished grænsende sandsynlighed for, at man under den bøvlede nedsænkning/centrering af den nye membran oplever mere bøvl.

Det sker, når den nødtørftigt pålimede metalskive som den gule lavstammede superskurke-håndlanger, Oddjobs (ham fra James Bonds “Goldfinger”) armerede hat med til vished grænsende sandsynlighed kommer flyvende af sted med fatale konsekvenser. Denne magnetiske skive betyder øjeblikkelig død for skumkanten, som den kun alt for forbandet let rammer. Uha, livet her på værkstedet kan være uendeligt strabadserende og udfordrende grænsende til det, ja i maangel af bedre ord, grænseoverskridende.
På den lodrette del af dette formidable arbejdsbord, der under betydeligt besvær og monumental modvilje fra en tidligere ejer af Dansk Audio Teknik, blev indkøbt, hænger et absolut klenodie. Indenfor den traditionelle middelalderlige kristendom svarer det næsten til at have “Den Hellige” Gral” stående der i hjørnet til pynt, meget meget stort!. Dette har vi tidligere omtalt, og er det gamle tvangsoplkøste og konkursramte firmas formålsløse “afskedssalut” ud over verdenshavene.

Impotent som de ceremonielle løse kanonskud fra det obligatoriske æresbatteri “Sixtus” blev alle de kunder, som det allerede ved afsendelsen afdøde firma nogensinde havde haft berøring med, så bombet med disse anbefalingsbreve, hvoraf et enkelt altså endnu er bevaret for senere nutidsarkæologer. Der naturligvis til tiden for udgravningen allerede opererer i passende datid.. Som engang tidligere nævnt anbefale det allerede dødsdømte firma i dette vigtige dokument en helt anden operatør end denne skribents lille ydmyge firma. Det havde vist nogenlunde samme reklameværdi, som hvis kaptajnen på det synkende “S.S. Titanic” fra broen i sin råber havde anbefalet de kendte danske Viking-redningsgummiflåder. Som man havde ligeså lidt af som det allerede stendøde firma havde kunder.

Ellers vil vi gå i gang med at samle en ordentlig bunke sager: Professionelle og dyre kameraer og mikrofoner og en mægtig bunke trådløse mikrofonsystemer og så er der et par monteringer og et servicebesøg på et lokalt kollegium. Altsammen til den øredøvende autentiske baggrundsstøj, som kun store hornhøjttalere kan generere. Og måske fra i morgen vil vi fortsætte vores minutiøse gennemgang af husets forskellige teknologiske misfostre. Med mindre vi finder på noget andet selvfølgelig, som jo så alt for ofte sker.

Posted by Picasa

4 meninger om “Mere daglig-liv”

  1. kan man egentlig give sådan en tidligere skum ophængt tanmnoy enhed en cone med papir/tekstil kant i stedet eller vil ende i skidt lydmæssigt ?

  2. Jeg er ikke sikker på jeg ville have tålmodighed til at slås med sådan en opgave.

    Jeg rensede en gammel karburator engang, ikke at den nu havde nogle magneter, men den havde nogle små fjedre der var ganske usædvanligt irriterende at få på plads igen. Jeg når uværligt til sådan et punkt hvor jeg begynder at kigge mig omkring efter en stor hammer – det er så signalet til at jeg skal udsætte projektet til imorgen.

  3. Når man ser de ganske vist let aldrende glade men lige forventningsfulde barneøjne hos ejerne af disse hifi-antikviteter, så er der desværre ingen vej udenom! At der så ved rettidig omhu og almindeligt held er en vis finansiel belønning betyder også en smule. Det er jo trods alt det her, som vi lever af, at lave det, som ingen andre kan.
    Det sjove i den her sag er så, at vi først har fået disse enheder til reparation længe efter, at et stort lokalt centralværksted efter lange og mange overvejelser havde opgivet overhovedet at finde ud af det. Det er lidt pudsigt, da jeg selv har arbejdet indenfor samme værksteds-gruppe. Det skyldes nu helt givet ikke ond vilje, blot manglende viden. Det er selvfølgelig ikke så slemt, men blot lidt ligemeget for den kunde, der er ladt lidt i stikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *