tirsdag den 12. oktober 2010

Indsatsen godkendt!

 
Posted by Picasa


Det var med nogen tøvende forventning og lettere bævende under-ben, at denne skribent i aftes bænkede sig med et glas formodet nervøsitets-dæmpende Aberfeldy single malt foran vores nye pejsestue-højttalere model "Darth Vader" I den anledning har samme uformående skribent forsøgt at illustrere denne egen-gjorte kombination af forskellige kvalitets-højttalerenheder i den absolutte sværgods-afdeling. Nu er hjemmegjort altid godt og aldrig mere for nogen end for denne både uhyre erfarne, vidende og samtidigt tækkeligt beskedne skribent.

Hvad var der så at være bange for? Nogenlunde det samme som alle kystbeboere til alle tider altid har været det, når oceanet ganske uforklarligt pludseligt har trukket sig tilbage og blotlagt de klipper, som ellers aldrig kunne ses. Fordi det næste og tit sidste, man derefter nogensinde kom til at se var en kæmpemæssig flodbølge og den evolutionsmæssige fordel, som disse beboere fik, derfor kun i ringe omfang blev arvelig. Lidt ligesådan her, det, der ventede forude, var fruens dom om stuens nye stærkt-spektakulære højttaler-skulpturer. Store og truende og tronende i forskellige konfliktende farver af ubehandlet finsk birkekrydsfinér, armygrønt-malede kompressionsdrivere og nistret-pletmalede horntragte i ubestemmeligt sort/gråt udført af lyddæmpet blik. Et særdeles ømt syn.

og så skete miraklet alligevel. Fruens dom var entydig og forbilledigt klar: Det lyder MEGET bedre end i går! Hurra hurra, missionen er lykkedes, selv om det da skal med, at stuens bestykning indtil i går bestod af et sæt ligeså store Altec Model 19 højttalere, som især denne mandlige skribent syntes var ret gode. Det var de så blot ikke når det VIRKELIGT gode blev rullet frem og den top-monterede kanontårns-lignende tilbygning blev drejet ildevarslende ind mod lyttepositionen. Ikke at det ændrede ret meget, multicellehornene viste sig måske ikke ganske uventet at dække lokalet ganske glimrende. For professionelle som denne skribent jo ynder at identificere sig med burde det naturligvis have været en selvfølge, men selv-diagnoser er altid det sværeste og da aldrig mindre, end når man selv er alvorligt syg. Som alle vi hifi-entusiaster vel altid er.

Hels usædvanligt sad vi så med hinanden (og et glas whisky) i hånden/den anden hånd og fejrede denne formidable lydmæssige triumf. Det lød og lyder på trods af, at højttalerne spiller på den forkerte LANGE led i rummet aldeles brilliant. Vi taler ikke om at spille højt her, vi taler om at spille fuldstændigt SINDSSVAGT højt. Uden at hverken skriger eller overvælder det ellers ikke overvældende akustisk ret veldæmpede rum. Heller ikke placeringen af disse store "bas-kommoder" i henholdsvis 2- og 3-dimensionale grænseflader giver noget bulder, ganske overaskende. Denne skribent er behørigt imponeret og da naturligvis ikke mindst over egne fremragende evner. Man(d) er vel mand og dermed letpåvirkelig i visse ikke særligt selv-lritiske henseender...!

Ellers skal vi lige bringe en advarsel. Ved et besøg i den lokale ghetto Gellerup i går sammen med DR blev den lokale integrationschef lettere forulempet. Det kan man vel godt kalde det, når nu DR-bilerne 2 gange lige efter hinanden fik smadret ruder. Det var så hvad det var, det tog integrationschef Per Jensen med ukueligt godt humør.
Da han så efterfølgende opdagede, at også hans egen cykel var blevet hugget, svarede han med disse så forsonlige ord:" Det var selvfølgelig også letsindigt af mig at stille den der" Et vist format, det må siges. Man så slet ikke eventuelt hvide knoer på knyttede næver eller forøget sved-afsondring i håndfladerne, en beundringsværdigt behersket mand på den helt korrekte måde.

Og så gik alligevel efterfølgende forfærdeligt galt for hr. Jensen, for han fortsatte: "Men jeg kan trøste mig med, at de ikke kører med hjelm herude, så den er her endnu" Jamen, det sagde han! Skam få dig, Per Jensen, for sådan en racistisk og krænkende bemærkning over hele gruppers åndsevner og evner til at beskytte samme og sådan noget burde øjeblikkeligt kunne meldes til både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og samtlige danske professionaliserede racisme-observatører, Som allesammen lever af permanent fornærmelse og alskens imaginære krænkelser, måske derfor de er så årvågne som parkeringsvagnerne fra Carpark. De er vel i virkeligheden på sådan en slags "provision" kan man sige. Pas på, Per, du mere end antyder faktisk, at der ikke er tale om et brugstyveri af din cykel til transport til og fra nogen højere læreanstalt. Skam dig!

7 kommentarer:

Blogger Thomas sagde ...

Hvad skete der lige der, der kom billede på og så endda af en herlig højttaler af helt og aldeles utrendy og skøn slags. Jeg glæder mig til den dag et af de der livsstilsprogrammer der skal give folks hjem en "make over" en dag ender i et entusiasthjem med sådan et par krabater. Forestil dig befippelsen hos indretningsdesigneren når der udstedes strenge ordrer om, at de to strategisk placerede "kummefrysere med kanontårne" ikke må flyttes en millimeter, ikke må overtrækkes med velour, gemmes bag planter eller begraves under puder. Held og lykke med at få det til at se smart ud.

Ang. Gelleruphistorien er det mest interessante vel om hjelmen var af "statsministertypen" eller om han havde købt en i voksenstørrelse?

13. oktober 2010 kl. 08.13  
Blogger Poul M sagde ...

Der skal nok i de kommende dage komme flere billeder af højttalerne i deres nye og rette habitat. Ikke uventet lyder de en hel del bedre på et par meters afstand end lige foran. En lydkilde-højde på godt en halv meter fornægter sig ikke i de enkelte enheders nærfelt, men det lyder glimrende i fjernfeltet. Grænsende til det egentligt fremragende faktisk når jeg nu selv beskedent skal sige det.

13. oktober 2010 kl. 08.38  
Blogger 27pH sagde ...

Tillykke. Det ser meget mandigt ud.

vH pH

13. oktober 2010 kl. 09.18  
Blogger Poul M sagde ...

Jamen tak da, vi ældre mænd må stive potensen af med samtlige til rådighed stående midler. Iøvrigt er der næsten halvanden meter mellem de akustiske centre på driverne, beklager slåfejlen. 15-tommers bassen ser nærmest lidt ydmyg ud men det er nok fordi den ikke er blevet "duelundiseret" eller "donaldiseret" eller hvad der ellers skal til for at give den bedste bas i hele verden. Hvad det så i øvrigt er.

13. oktober 2010 kl. 09.42  
Blogger czn sagde ...

Imponerende stabel isenkram, og tak for det længe ventede billede. Hvilket område dækker 077'eren (spørger den lettere diskantdøve nysgerrigt)?

13. oktober 2010 kl. 12.24  
Blogger Poul M sagde ...

Fra 10khz op og uden den er 2-tommeren noget lam over 10-12k

13. oktober 2010 kl. 15.16  
Blogger Malte sagde ...

Sig mig, har du bakset de højtalere ovenpå i stuen?!?!

Om ikke andet så tror jeg resultatet af dit projekt kun kan opsumeres; Poul=1 Verden=0

13. oktober 2010 kl. 23.30  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start