torsdag den 14. oktober 2010

In Situ

 

Denne morgen hermed i al korthed og kunstnerisk tvivlsom komposition et enkelt billede af vores nye 2. bedste højttalersystem i vores pejsestue. Eller i det mindste en seriøs såkaldt "runner up" til denne titel. Det, som måske ved første øjekast ligner et kompakt Steinway, er i sandhedens navn et pianette for at der skal være nogen størrelses-relevans. Det er dog ikke helt så lille som højttalerne er store. Læg også mærke til den kække "tiltning" af kameraet, som er et måske især for fruen af denne skribent lidt rigeligt benyttet fotografisk kunstgreb. Måske sådan nærmest lidt små-slidt. Hun ved tydeligvis ikke alverden om sand fotografisk kunst og tilsvarende fremragende arkitektlampe-belysningsteknik.
Ellers vil vi i dag sidde og skrive lidt efterhånden længe over-nødvendig tekst til dele af vores hjemmeside. For eksempel er det givetvis for ganske mange temmeligt uforståeligt, hvad det overhovedet er, som dette firma giver sig af med professionelt. Disse kan i mellemtiden eventuelt henvises til vores referenceside, som vist til gengæld er rimeligt opdateret
Posted by Picasa

7 kommentarer:

Blogger czn sagde ...

Nydelig placering. Plejede der ikke at stå et sæt på den plads hvis fabrikat slutter med ordet 'annoy'? ;-)

En opdateret hjemmeside er sikkert aldrig til skade for forretningen. Sig som tidligere nævnt endelig til hvis det IT-mæssige volder kvaler.

14. oktober 2010 kl. 08.39  
Blogger levesen sagde ...

Herfra ser Frau Mathiasens fotografiske kunstgreb fint ud. Hvad gør man, når man står overfor noget der er så sindssygt grimt og man skal tage et foto af det? Man tilter kameraet og finder nådigt brunligt lys. Når udseendet hermed er kommenteret i det lys at de ikke er pæne sådan i traditionel forstand, så er de til gengæld svaret på mange mænds ærlige drømme om suverænitet. Jeg har de største, jeg kan spille højst, kan man sige som den stolte ejer. De moderne slanke og fesne højttalere af idag har ikke en jordisk chance mod kæmper som dine. Jeg er meget spændt på hvordan de lyder, selvom jeg godt ved jeg får svært ved at sætte dem ind i den lydrelation jeg har til reference. Tænker at alle de HT ere jeg har hørt alle har været meget kompromisfyldte i fht dine, så hvad synes man så om lyden fra noget som er SÅ anderledes? Det nemmeste er vel at sige de spiller ad helvede til og så er roen genoprettet. Men de spiller sandsynligvis rimeligt neutralt, kontant og tørt. Ikke vanvittigt åbne, kæmpe perspektiv og tydelig placering af instrumenter og alt det hifibavl, men der kommer garanteret noget UD, lige i hovedet på en. Forventer at få et lydtryk jeg mindes kun at have oplevet fra decideret PA-grej.
Jeg skal jo altså også se at komme ud med det grej af jeres, indtil nu er der bare kommet noget i vejen hver gang jeg skal til at lægge det i bilen, men i næste uge...!

14. oktober 2010 kl. 09.02  
Blogger Poul M sagde ...

Jo, der stod et sæt Tannoy og det gør der stadigvæk i vores store soveværelse, alt er stort her i hytten. Læg især mærke til den hifi-rigtige hjørneplacering med den omhyggeligt udmålte "drejning" af kanontårnet ovenpå. Den anden står så for at opnå den helt optimale balance ved en 2-dimensional flade, da døren sidder i det modsatte hjørne.
Mandlig suverænitet er nu vist så meget sagt, det var fruens forslag, selv turde jeg aldrig have foreslået sådan noget. Man er lidt heldig med konens valg af ægtemand pippede den lille fyr frygtsomt.

14. oktober 2010 kl. 09.32  
Blogger bralk sagde ...

Også flotte højttalerstandere !

14. oktober 2010 kl. 17.54  
Blogger anders sagde ...

ser meget seriøst ud

14. oktober 2010 kl. 19.07  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, der er virkeligt kælet for detaljerne i opsætningen. Efter talrige langvarige lyttetests blev det konstateret, at de noget underdimensionerede standere, som tilfældigvis var blevet i overskud fra et sæt ATC SCM 50 gav så langt den mest åbne og dynamiske lyd med det allerbedste stereoperspektiv. Sikkert på grund af anvendelsen af en særligt hemmelig "stål-opskrift" med hemmelige doser af svensk Kiruna-stål.
Derudover ser fødderne lidt Tin Tin-negerhøvdingetyndbenede ud, det indrømmes gerne, men stålstanderne står nu godt nok. Måske fordi det ovenpå er så skidetungt.

15. oktober 2010 kl. 06.26  
Blogger Ruben sagde ...

giver klaveret en ekstra klangbund til det hele - altså runger det med ?

15. oktober 2010 kl. 07.50  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start