torsdag den 21. oktober 2010

"The Frightened City"

I 1961 kunne man i biograferne for første og muligvis sidste gang se den film, som vi i dag har "sakset" til overskriften. Det var ellers ikke fordi man på nogen måde havde sparet på kvaliteten af skuespillerne, for en relativt ung Sean Connery var da med og , næsten endnu bedre, den tjekkiskfødte super-stjerneskuespiller Herbert Lom. Denne sidste var vel især kendt for aldrig nogensinde at få nogen rigtig stjernerolle, han var nu ikke ligefrem særligt pæn selv med datidens mere lempelige krav, men til gengæld spillede han med i ganske urimeligt mange film. Og i langt de fleste spillede han mindst ligeså urimeligt ringe "castede" roller og med replikker af ganske tilsvarende urimeligt ringe kvalitet. Med en formidabel professionalisme, som senere en vis Maurice Micklewhite,der helt alene trak så urimeligt mange film op. Ikke helt op til stjernerne, sådan mere bare op på det rimeligt acceptable.

De fleste kender muligvis bedre denne mystiske mr.Micklewhite som Michael Caine og Herbert Lom hed iøvrigt heller ikke Lom. Han var barnefødt med det ikke voldsomt filmplakat-egnede navn Herbert Charles Angelo Kuchachevich von Schluderbacheru. Sådan er filmverdenen så forunderlig og forræderisk, intet er, hvad og hvem det og de giver sig ud for at være. Det mest mystiske umiddelbart, hvorfor Herbert dog skulle tage navn efter den pudsige lang-næbbede svømmefugl, der hedder en "lom" men det finder vi næppe ud af, da han forlængst er død. Mysteriet bliver kun større og om muligt endnu mere uløseligt af, at fuglen "lom" på engelsk hedder "diver"...

Efter dette ubetydelige intermezzo tilbage til filmen, som jeg nu aldrig har set. Det er næsten heller ikke nødvendigt, for titelmelodien var uhyggeligt fremragende. Den blev fremført af en af verdens bredest smilende guitarister i forgrunden for en gruppe, der ellers sædvanligvis stod i baggrunden. Det sidste kunne man sagtens forstå, fordi ham, som de stod i baggrunden for, var en vis Harry Rodger Webb. Selv om han slet ikke var filmstjerne som Lom og Connery, hed han heller ikke det, som han virkeligt hed. Dengang i 1961 hed han ikke engang det senere annammede fornavn "Sir", men kaldte sig blot Cliff Richard. Den store konstant bredt-smilende guitarist med den karakteristiske guitar-tone og det næsten endnu mere karakteristiske nogen vrængende heste-lignende grin hed Brian Robson Rankin. Og jo, du har gættet det, det hed han selvfølgelig heller ikke. Vi taler om atter en af den menneskelige naturs navne-kamæleoner, selveste Hank B. Marvin. Til almen orientering står "b"-et for "Brian" Sikke dog et navne-roderi, vi har rodet os ud i i dag og sikke dog nogle hjælpeløst klodsede sætninger. Som denne.

Tilbage til den usete film med den kendte og fængende titel-melodi med altså "The Shadows". Som, ak-ak, oprindeligt havde heddet "The Drifters", men det navn viste sig at være optaget allerede. Hank B. Marvin rullede sig rigtigt ud med hele det ganske vist noget begrænsede tekniske "register" i denne tungt-"twangede" titelmelodi og uhyggen indfandt sig omgående. Filmen handlede om diverse bandeopgør og var vistnok ret uhyggelig og har sikkert været ganske forbudt for børn. Da denne skribent i 1961 var blot 5 år gammel havde jeg aldrig måttet se den alligevel, alligevel var tabet ubærligt, som så mange andre tab vel altid er og aldrig mere end i barndommen. Som jo allerede i sig selv forlængst er tabt..

Og så vender alle minderne tilbage alligevel. I går have TV-Avisen en reportage fra en anden "Frightened City", vistnok Malmö. Vi siger vistnok, fordi der er ganske mange uklarheder i det følgende, så måske byer heller ikke er korrekt. Disse er ikke tilstræbte, de er til gengæld grinagtige på egen tåbelig vis. Baggrunden er ellers den grumme, at der åbenbart er en snigskytte derovre i det ellers så anerkendt politisk-korrekte Sverige, som i skjul sidder og plaffer løs på uskyldige og ganske tilfældige mennesker. Det er overhovedet ikke uskyldigt selv om endnu ingen er dræbt. Til gengæld var den danske journalistiske epokegørende, simpelthen noget af det dummeste og mest hjælpeløse, som denne skribent nogensinde har set.

Nu har fredelige Sverige så vidt vides den absolutte verdensrekord i politiske mord pr. indbygger, så et eller andet må der vel være galt. Det skal vi ikke "kloge" os på i dag, vi har tidligere rodet lidt med de godt skjulte svenske mord-statistikker. Gys siger vi bare!. DR havde fundet en modig journalist, som de havde stillet op ved et busstoppested for at illustrere aftenens absolutte hovednyhed. Som altså var, at atter en uskyldig var blevet ramt af skud netop altså ved et busstoppested. ren suspense, simpelthen og potentielt fremragende TV.

Hvis det altså ikke havde været fordi, at offeret i går var vistnok nr. 15. Eller måske nummer 10, begge tal fløj rundt, selv om man vel skulle tro, at det var rimeligt let i en selv større provinsby at holde styr på livstruende episoder med skydevåben. Spørgsmålet om, hvorfor man ikke allerede havde dækket disse uhyggelige begivenheder ved skudoffer nr. 14 (eller muligvis nummer 9) eller blot fra og med nummer 2 eller 3) kom naturligvis ikke frem. I indledningen mente man fra DR, at ofrene vist alle havde været indvandrere, men allerede et minut inde i den højspændte reportage blev det helt klart, at det anede man ligespå lidt om som det samlede antal ofre, så man trak simpelthen i land fra sin egen kategoriske skræmme-kolofon om de skræmte sorthårede mennesker. Uden at nogen dog anede om de var særligt udsatte, og med de sikkert ganske politisk korrekte svenske statistikker kan det måske også være svært. Der var ingenting om nogetsomhelst, simpelthen, virkeligt en skod-reportage uden ringeste omtanke eller dybde eller nogen mening eller nødvendighed. På en grum baggrund.

Det var så hvad et nyligt genhør med "The Frightened City" kunne føre til. Vi må nok hellere "se og få set filmen". Sådan talte vi derude på den lille ø, hvor kun den lokale rejsebiograf nåede ud og det endda kun om sommeren. Vi var faktisk så dumme og uoplyste, at vi næsten burde være kvalificerede til et job ved nutidens TV-avis, men denne uskyldige barndomstid varede blot ikke som ved visse andre ved. Og heldigvis for det da!
Det var så, hvad vi i dag havde valgt at bringe fra den verden, hvor intet og ingen helt er, hvad og hvem de giver sig ud for at være. Journalister allermindst. At kalde aktørerne i gårsdagens elektroniske licensfinansierede national-medie for "linse-ludere" giver blot de rigtige ludere et dårligt ry. De rigtige kan da i det mindste simulere...

Etiketter:

4 kommentarer:

OpenID strippingbasket sagde ...

jeg kan som regel ikke holde ud at se TV-avisen, da jeg synes, at det journalistiske niveau er under al kritik, men i går så jeg den, og her i huset var vi ved at bryde sammen af grin og gråd over det omtalte Malmöindslag.
Vi bed også mærke i det ret uklare antal ofre og uklarheden over om ofrene var indvandrere eller mest var indvandrere, men også en politimand, der siger "at man skal undlade at opholde sig på åbne pladser uden at tænke sig om" var god. Der bliver åbenbart kun skudt på dem, der ikke tænker sig om, det er vel egentlig ret racistisk på den måde at indikere at indvandrere ikke tænker sig om :-)
Det værste var dog, at det både af udtalelserne fra diverse personer samt fra speaken blev sagt uden omsvøb, at såfremt skytten kun skød mod indvandrere, så måtte der gøres en ekstra indsats og straffen være ekstra hård. Det er åbenbart meget værre at skyde mørke mennesker end at skyde hvide mennesker. Det er da racisme, der vil noget.
Jeg føler mig endnu engang som en gammel, sur mand ude af trit med tiden, bare fordi at jeg synes, at det er slemt at skyde mennesker uanset om de er sorte eller hvide.

21. oktober 2010 kl. 09.11  
Blogger Poul M sagde ...

Og så fortsætter farcen i dag med en rapport fra de engelske strejker i forbindelse med de offentlige nedskæringer. Speakeren siger efter at kameraet er panoreret hen over et skilt med teksten "socialist", at de engelske arbejdere er gået på barrikaderne. For at understrege det interviewer man så efterfølgende en midaldrende kvindelig engelsk PROFESSOR, som det så fremragende oversættes. Hun må være usædvanligt arbejdsom siden hun således kan repræsentere arbejderklassen. Udover at professor på dansk og engelsk jo ikke lige akkurat er synonymer.
Ak ja, atter engang licensbetalte DR, denne gang lossepladsen Update..

21. oktober 2010 kl. 11.28  
Blogger anders sagde ...

Er ved at Læse David Faurholdts indtil videre udmærkede bog "Filosoffen Niels Bohr" - i starten af den beklager han sig over den meget lille grad af indsigt i naturvidenskabelige forhold, som præger journaliststanden. Man må bare konstatere, at det ikke kun er inden for det felt, at kompetencerne hos den danske journaliststand er begrænsede.

Men presset for at være først med "breaking news" tror jeg desværre i høj grad går ud over kvaliteten af nyhedsindslagene.

21. oktober 2010 kl. 11.39  
Blogger Thomas sagde ...

Jeg har endnu til gode at se et fejlfrit nyhedsindslag om et emne jeg ved noget om. Hver gang der er et indslag om et emne jeg ved noget om får de det altid håbløst forkludret og misforstået, de er simpelthen ikke i nærheden af at ramme plet. Nogle gange har de en "ekspert" inde som leverer noget groft overfladisk og utilstrækkeligt. Andre gange har de en ekspert inde der rent faktisk har styr på emnet, men journalisten brillierer ved at misforstå tingene totalt, spørge om det mest håbløst irrelevante og ende med at afbryde eksperten og runde indslaget af med en forkert konklussion. Det slår bare aldrig fejl.

Det bringer mig så til indslag om emner jeg ikke ved noget om. Jeg laber informationerne i mig, men måske er de lige så håbløst ukorrekte og misforståede som når det handler om emner hvor jeg kan se journalisten ikke fatter en hat? Når journalisterne klovner rundt som en hund i et spil kegler på de emner jeg ved noget om, er det så ikke rimeligt at antage at det også gælder for de emner jeg ikke ved noget om?

Jeg er helt holdt op med at se den slags indslag. Hvis jeg vil vide noget om et emne finder jeg i stedet mine kilder på nettet, leder efter afhandlinger og artikler fra forskere og den slags. Mit behov for at have en journalist ind over til at rode rundt i tingene og konkludere det forkerte er meget beskedent.

21. oktober 2010 kl. 16.07  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start