“Den Lille Prins”

 

En varm sommeraften lettede en ældre mand i sit tomotorede dobbelt-halede jagerfly, en Lochheed Lightning P-38 for de “aviofile” med de pudsige Lycoming-rækkemororer, på en indtil videre ikke offentliggjort mission. Vi ved ikke, om missionen lykkedes, faktisk ved vi ikke ret meget udover at flyet forsvandt. Det var ikke fuldstændigt usædvanligt, dengang skete det flere gange dagligt, og det skyldtes naturligvis, at året var 1944 og 2. verdenskrig var på sit allerhøjeste. Nu har vi benævnt manden som “ældre” ud fra det indlysende synspunkt, at når han altså ikke blev ældre, så var det da ganske passende.

Alt er jo trods alt temmeligt relativt med hensyn til alder, for eksempel er en Galapagos-elefantskildpadde jo ikke engang kommet i sin bedste alder endnu som 44-årig, som var så gammel, som denne jagerpilot blev. Iøvrigt ganske bemærkelsesvist gammelt for en kamppilot skulle man måske tro, men man ville tage fejl. Nå, alder er så meget forskelligt for mennesket, og selv ikke verdens ældste mand (der jo pr. nødvendig definition efter al sandsynlighed er død, det er langt de fleste mennesker jo statistisk set), er jo meget andet end en præ-pubertær Methusalem, uden at dog vist den medicinske videnskab har haft meget held med at finde ud af, hvornår denne noget tudsegamle fyr på 969 år gik i puberteten. Nok næppe som 44-årig.. Måske osse lidt ligegyldigt, og da ikke mindst for stakkels Antoine de Saïnt-Exupéry, som jagerpiloten hed.

Det vil sige, da han lettede, var den korrekte tempus vel præsens/”hedder”, men det ændrede sig snart. Noget, der til gengæld ikke ændrede sig, var mandens fortjente ry som forfatter og humanist. Det første kunne man sagtens forstå, mandens få og ganske korte romaner er uendeligt smukke og især Exupérys korte romandigt, “Blæsten, Sandet og Stjernerne” var et ungdommeligt absolut poetisk højdepunkt for denne skribent. Han var en virkeligt bemærkelsesværdig fremragende forfatter og hans held var vel, at han lige netop i denne tid kunne være aktiv kamppilot OG anerkendt humanist på samme tid.

Datidens politiske korrekthed tilgav dette og meget kunne have været anderledes, hvis Exupéry havde fløjet videre under Korea-krigen eller i den første Indokina-Vietnamkrig ved Dien Bien Phu. Som rigtige mange overlevende allierede kamppiloter fra 2. verdenskrig gjorde, ja de fløj såmænd også under den 2. Indokinakrig, korpulente og mere end halv-gamle og -skaldede. Den, der oftest benævnes Vietnam-krigen. Gamle piloter flyver vist bare bedre som det hvert år demonstreres af, at den amerikanske nationalgardes til lejligheden udkommanderede gamle erfarne trafik-piloter totalt udraderer de unge spradebasser fra U. S. Air Force. “Iceman” og “Maverick” og alle I andre narrerøve, “go home” og gå hjem og øv jer! Der er ingen erstatning for masser af flyvetimer. MASSER! Og RIGTIG kamperfaring.

Det havde Exupéry nu også, men røg nu alligevel i “baljen”. Senere rygter vil vide, at det muligvis var en berygtet bror til den ganske vist allerede ret berygtede tysk/russiske bassanger, Ivan Rebroff, der stod bag nedskydningen, men det er endnu mere ligemeget. Udover at det desuden er tvivlsomt, hvis alle de fly, som de forskellige piloter hævdede at have skudt ned virkeligt var styrtet ned, ville luftkrigen allerede efter få få uger have været sluttet på grund af mangel på fly. Spekulative teorier hvem der skød hvem ned af alle dem, som alle de forskellige landes piloter allerede fejlagtigt mente at have skudt ned, er tæt på det mest ligegyldige, som vi kan komme ti tanke om. Og derfor naturligvis glimrede konspirativt TV-materiale. Nok er det at sige, at “nornerne klippede hans livstråd” hvis denne franske lav-adelsmand Exupéry ellers havde studeret nordisk mytologi.

Og hvorfor så denne lange og omstændelige historie? Ja, udover at det skal være en opfordring til at stifte bekendtskab med denne bemærkelsesværdige forfatters få og korte værker, en både overkommelig og ganske uforglemmelig opgave, så har vi glemt mandens mest kendte værk som tema her til sidst som en ekstra appetitvækker. Bogen hedder “Den Lille Prins” og er som alle rigtigt gode børnebøger selvfølgeligt mest for voksne. Indtil Rowlings nyere pseudolitterære Potter-prutbøger var Exuperys mesterværk den standard, som ingen nåede, Rowling mindre end mindst!. Det ændrede sig ikke, det gjorde verdens kollektive hukommelse og ditto dalende kritiske sans til gengæld, og i dag er “Den Lille Prins” næsten glemt som iøvrigt langt den største del af verdenslitteraturen. Ja, måske i virkelighed det hele eller ihvertfald (ganske vist reciprokt) mindst ligeså meget som den del, der nogensinde er oversat til arabisk. Litteratur lader sig jo også dårligt kolportere til zap-kulturen, der allerede forlængst har “dræbt” musik, hvor mere end 1 nummer hænger sammen. Med nogetsomhelst og da slet ikke det næste.

Og endelig er vi så tilbage ved “Den Lille Prins”, og billedet af en forrygende forventningsfuld frue fylder billedet i dag. Det er taget i fredags, lige inden hun kørte til koncert i Herning med den ANDEN “lille prins”, ham der kalder sig Prince. Det hedder han vist iøvrigt osse, så det vel meget passende så.. Koncerten var vistnok vældigt god og ikke mindst lang, og fruens hektisk røde kinder efterfølgende tydede på, at der vist var blevet hoppet en hel del rundt. Læg også mærke til nederdelen, der desværre ikke fuldstændigt autentisk reproducerer vores familiære klan-mønster netop fundet i Skotland hos “the Matheson-clan”. Den er nu ret pæn alligevel, som alt andet også ville have været lige dér, hvor det sidder.

Til aller-allersidst en lille pudsig observation fra hifi-verdenen, hvor vi måske i morgen vil tumle lidt rundt igen. Igen, det er mest for at vise, at man aldrig skal eller kan undervurdere verdens samlede mangel på “kollektiv intelligens” eller blot elementær viden.
Overskriften i en pressemeddelelse lyder således: “Tannoy afslører 5. generation af Mercury V (en højttaler red.)” Dybt suk! For betyder “V” ikke bare 5 på “romertalsk” eller er vi måske kommet til multiplum 5X5?
Vi siger ikke, at man nødvendigvis bliver klogere af at læse Exupéry, men man bliver helt sikkert et bedre menneske, se blot denne skribent. Muligvis et tvivlsomt eksempel, men det er altså det eneste, vi lige har..

10 meninger om ““Den Lille Prins””

  1. Harry Potter fejler nu ikke noget – den bogserie har fået flere børn i “morderne tid” til at lære at læse end noget andet tiltag og bøgerne er fyldt med god underholdning og en hel del “ret og vrang” moral om venskab, loyalitet og engagement som i den grad savnes i det du nævner som vores “zapper” kultur

    Derudover er der ikke nogen grund til at sammenligne hverken bøgernes litterære kvalitet – eller grunden til at læse dem – med “Den Lille Prins!

    Den lille prins er et udsøgt mesterværk som de færreste forstår at få det fulde udbytte af med mindre de “guides” i læsningen på samme måde som vor underfundige Peter Plys (som i dag desværre af de fleste efterhånden kun er kendt gennem Disneys ulækre skamridning af det ellers så alt rummende univers i hundrede meter skoven)

    Med guides mener jeg ikke et pædagogisk overgreb men gerne en subtil og ganske forsigtig fremhævelse af alle de fine og vigtige ting som den smukke bog om Den Lille Prins forstår at formidle – og jo før og jo tidligere jo bedre.

    MEN Dejligt Poul – at du henleder opmærksomheden på Antoine de Saint-Exupéry og den Lille Prins – en bog der fortjener sin plads ved siden af “Den Fuldkomne fisker”, “Dagdriverbanden” og de andre skæve klassikere som på hver deres måde forstod at sætte verden på plads for en masse strandede sjæle.

    Jeg tror i øvrigt Antoine de Saint-Exupéry tog livet af sig selv og smadrede sit fly ved Marseille – jeg kan ikke forestille mig at en mand der besad så smukke lyriske kvaliteter kunne holde krigen ud

    – og anders: ja; Verdenen er af lave!

  2. Ja, det er faktisk også nærmere ved min egen tolkning af Exupéry som helt urimeligt usandsynlig kamppilot. Han skrev jo aldrig nogetsomhelst om, at han nogensinde selv havde skudt på nogen i vrede og langt mindre antageligt ramt noget. Sjov mand, der er lidt utilpasset "Björk" over ham (ingen sammenligning iøvrigt, hun er forfærdelig) i sammenligning med en anden rigtig krigshelte-forfatter, Nordahl Grieg.

  3. Er det bare mig eller er der en vis parallel mellem moderne kabelhokus-pokus og et får i en kasse? Folk er først rigtigt lykkelige når de fuldstændigt uden bindinger til virkeligheden, frit kan lade fantasien definere hvor fantastisk lyd der er i kablet.

  4. Helt off topic er der forresten en McIntosh MC-2600 til salg i det nørrejydske. Han glemmer godt nok denne gang at nævne (det huskede han sidst) at der er en defekt-brummende transformator i den…. Mere bemærkelsesværdigt lavede vi dengang han havde den til salg første gang en skriftlig købsaftale, som han så fortrød, noget alternativt i min verden. Det har han så muligvis gen-fortrudt nu..
    Nå, hvis nogen får den op under neglene i en byttehandel køber vi den gerne. Bare ikke af ham!
    beklager, men det skulle lige ud.

  5. Thomas;Do not try to bend the spoon — that's impossible. Instead, only try to realize the truth: there is no spoon. …

    Poul; den MC-2600 er da en alvorlig sag, skal i have svejset paneler i Omegaen?

  6. Vi har jo allerede en MC-2600 plus en 2500 og det var mest for at stable den ovenpå de andre. Man ved, man er ved at blive gammel når sådan noget bliver ligefrem så meningsfuld, at man tør indrømme det…
    Vi håber vi får den en dag et sted fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *