tirsdag den 10. juni 2008

Atter lidt statistik

Når nu sommeren lige for en tid gør det, som gamle seksdages-cykelryttere vist kaldte at "slå op i banen" for at få en tiltrængt pause, så er det jo altid dejligt, at den ugentlige statistik i JP som altid leverer varen. Pålideligt som den særdeles ydedygtige pornostjerne Peter North leverer den utrættelige forkæmper for danskernes selvstændige tankegang, journalisten Christian Nørgaard Larsen, atter en gang en statistik, som der som altid kun er en løsning på i avisen, nemlig den forkerte. Den er nemlig som altid aldeles meningsløs og fejlbehæftet og i dag er den næsten for let. Du må lige stramme dig lidt an, Christian!.

Som tidligere nævnt har vi svært ved at skjule vores mistanke om, at denne mand umuligt kan undgå at være uvidende om tingenes rette sammensæng. Han undgår simpelthen al fornuft med en smidighed som den svenske forboldhelt Zlatan Ibrahimovich, som blot gør, at mistanken uge efter uge vokser, men stimulerende, det er det at læse. For visse af ansigtsmusklerne ihvertfald, nemlig dem, man griner med. Eller græder, mest for journalistikkens skyld hvis det altså ikke er med vilje.

I denne uge drejer det sig om holdningen i større europæiske lande til det, som vores ven her med god ret i den danske konvention kalder "æresdrab" At det så er helt ubegribeligt, at denne aktivitet ikke forlængst er blevet i det allermindste omformuleret til "æres-MORD" er en anden sag. Det ville da være et skridt på vejen, for særligt ærefuldt er det bestemt ikke, men mord, det er det da. Som altid i disse statistikker er spørgsmålet til en start ganske grinagtigt. Det lyder nemlig i al sin hjernelamme tågethed, hvor mange der synes, at såkaldte "æresdrab" er "moralsk acceptabelt" Læs det lige igen..

Hvis man synes, at dette spørgsmål i sig selv er noget problematisk grænsende til det egentligt evnesvage, så skal man nok ikke gå alt for meget i dybden med de såkaldte "resultater" Her viser det sig for eksempel, at mens kun 1% af den samlede tyske befolkning mener, at disse mord altså skulle være "moralsk acceptable", så mener hele 3% af muslimerne i Berlin, at det vist er helt fint. Konklusionen, som iøvrigt ikke drages ret tydeligt af vores ven Christian Lurendrejer (han er en strik, er han!), skulle så være, at man vist er mere morderiske og radikale i Berlin. Mønstret gentager sig i andre lande, hvor man i den britiske befolkning ser 1% som tilhængere af disse halal-lignende menneskeslagtninger (kan man iøvrigt skyde folk halal-agtigt eller bombe?), mens ikke mindre end 3% af muslimerne i London går ind for denne moralsk noget betændte sag.

Inden vi nu begynder at konkludere for vildt er der jo et problem i tallene. Det ene tal er jo nemlig af den samlede befolkning INCL. muslimer, og det andet tal er KUN muslimer. Hvordan dog nogen har kunnet blive overrasket over, at disse æreløse mord, der jo er en ret specifik muslimsk tradition, skulle være ligeså acceptable udenfor muslimske kredse er ret utroligt. Selv om vi fra fjernøstlige muslimer jo ser en vis tilpasning til de vestlige forhold (man ser ikke så ofte som f. eks. i Bangla Desh angreb med syre mod kvinderne-det må være af hensyn til fortovene, det er jo ihvertfald ikke af hensyn til kvinderne), så har æresmord jo heldigvis aldrig rigtigt vundet indpas i Europa.

Vi ser altså atter en gang en statistik, som absolut ingenting viser udover, at en muslimsk skik er mere accepteret iblandt muslimer end i befolkningen som helhed. Spørgsmålet kunne ligeså godt have været: "Skal du have karbonader til aften?" Der ville man nok kunne forudse en vis over-repræsentation af kristne i forhold til muslimer og jøder. Det er altså dejligt at have dig, Christian. Når nu sommeren svigter, så leverer du bare i rigelige mængder. Som Peter North, altid og pålideligt.

Det gør normalt ogse den lokale erhvervsjournalist i JP, Kay Rasmussen. Det var jo ham, som bragte de første billeder af en rustbunke i Italien, som efter hans mening var et bevis på, at den nye Cobra-rutschebane til Tivoli Friheden altså eksisterede, altså godt nok et helt andet sted. Vi har jo flere gange kommenteret de noget kontra-faktuelle løfter fra Tivoli Friheden på bussernes læskure om, at "Danmarks vildeste rutschebane" skulle være klar først sidst i april og senere sidst i maj. Nu venter vi spændt på den redaktion om, hvornår det så sker. Alle reklamerne er nemlig p. t. fjernet, men lur os, om de ikke snart kommer igen med deres budskaber om sol og sommer og anden munterhed. Det er vist bare troværdighed på rutschetur.

Det ildevarslende er så, at samme Kay Rasmussen har iagttaget absolut informations-blackout i denne sag i over en måned. Der har intet været om nogen lastvogns-kortege på vej prustende og spruttende, først over Brenner-passet og senere over bakkerne i Bayern med bunker af nymalede metalrør. DET er dårlige nyheder, for vores ven Kay er jo ellers manden, som ellers nok kan se de betydelige muligheder hver eneste gang han besøger den nystartede bittelille butik med brugte designermøbler eller designer-genbrugstøj, bestyret af atter en overklassefrue, som keder sig ad Helvede til derhjemme. Disse nye butikker er godt nok ganske ligesom alle de andre bittesmå småbutikker med brugte designerting, som også bestyres af lignende overklasssefruer, men Kay er alligevel tændt. Han er vist en rigtig hoptimist, ham Kay (hed han forresten ikke osse det, ham der opfandt den "rigtige" hoptimist?), eller også får han bare penge for det. 

Det sidste har vi dog svært ved at tro skulle være den eneste bevæggrund, så god er han, af hjertet god. Som sagt, at han ikke skriver noget om det, som vist var hele Tivoli Frihedens håb om en bæredygtig økonomi i denne sæson er jo nok ensbetydende med problemer, store problemer. Nu er de så blevet så store, at man åbenbart ikke engang lover noget mere.
DET er stort! 

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start