fredag den 23. maj 2008

At miste "gnisten"

Nu har ordet "gnisten" jo for alle raske Foska-drenge en anden og mere oprindelig betydning, så i dag må vi lige starte med at præcisere, hvad det IKKE handler om i dag, nemlig radiotelegrafi. For mange i dag lyder dette måske underligt tenderende det noget excentriske, men det er ingenlunde tilfældet, for længe inden ordet "gnist" fik nogen andre betydninger, betød det naturligvis radiotelegrafisten på en bombemaskine og intet andet. I min generation var belæsthed jo ikke udelukkende baseret på et indgående kendskab til datidens store tegneseriehit "Illustrerede Klassikere", nej der skulle mere til for at opnå almen drenge-dannelse. For at bestå den udvidede drengeeksamen dengang der lige inden den daværende realeksamen læste man naturligvis en anden tegneserie, nemlig den altid action-pakkede "Kampflyverserien". I disse heltemodige epos spejlede vi drenge os naturligvis i luftens helte, og vi mere pacifistiske af slagsen identificerede os oftest med "Sparky", altså den altid tilstedeværende radiotelegrafist (som jo ikke havde nogen skyder, men kun sin gnistrende morse-telegraf). Derfor betød "gnist" simpelthen kun én ting, men det var altså dengang.

Senere efter den uforlignelige danske komiker Dirch Passer døde blev det jo efterhånden klart i de mange nekrologer, at han da vistnok havde misten den såkaldte "gnist" Derfor iværksatte man fra undertegnede seriøse studier for at fastslå, hvad man mon mente med det, for i vores drengeunivers var det jo principielt umuligt at miste "gnisten", som jo sad der lige bag ved piloten, uden at styrte ned. Det var egentligt også det, som den morsomme mand Dirch Passer gjorde, da han havde opbrugt sin morskabskvote. Sig så ikke, at studier i drengeårene ikke kan bruges til noget praktisk senere hen, for dengang var vi tydeligvis på forkant med den sproglige udvikling. Mangel på "gnist" betød altid masser af problemer og ultimativ nedstyrtning.

Grunden til, at vi i dag beskæftiger os med denne sproglige rejse i begrebsudvikling er, at TV2 for helt nyligt viste en portrætudsendelse af en såkaldt "morsom mand", nemlig den faktisk engang ganske morsomme Klaus Wunderhits. Denne serie af portrætter er ellers med sædvanlig tæft for det populistiske ikke ligefrem dybdeborende eller kritisk eller for den sags skyld noget som helst andet, nærmere sådan en slags destillerede tomme kalorier. Netop derfor var det måske så meget stærkere og tydeligere at opleve, at dette ellers inderligt ligegyldige mikrofonholder-program (her har vi afgjort rundet op!) afslørede, at vi her så en mand helt uden den berømte "gnist" Om den så er gået til i forstadsmiljøets pænhed er svært at bedømme, men det var lidt trist at se denne engang så energiske mand udtale sig med matte øjne om kun at omgave sig med "kvalitet", hvad det så iøvrigt er. Det var vist mest noget, som findes i den pæne forstad Åbyhøj kunne man forstå på det hele.

Derude i Åbyhøj var det godt nok mest ting, det drejede sig om, og det er der altså ikke meget sjov ved. Intervieweren lavede iøvrigt en brøler, som absolut var udsendelsens komiske højdepunkt. Efter at Wunderhits havde udbredt sig om, at hvis man ikke efterspurgte den såkaldte "kvalitet" skulle man hellere lade være med at købe det krakelerede det hele. Journalisten (af navn, ikke af gavn!) pegede nemlig på Wunderhits´ flunkende nye riskoger-motorcykel og straks var den lille mand helt viklet ind i tvivlsomme forklaringer om, at han altså ikke havde råd til en Harley. Se, sådan noget noget er jo rigtigt sjovt hvis det altså havde været med vilje eller iscenesat, men det var det tydeligvis ikke.

Heldigvis findes der jo teaterrekvisitter, som delvist kan afhjælpe akut mangel på morsomhed. Man kan for eksempel som Wunderhits tage nogen sjove tænder på, og så går det nok en del bedre. Som bekendt løste Dirch Passer også midlertidigt problemerne ved blot at råbe (endnu) højere og optræde endnu mere manisk på scenen. Det hjalp et stykke tid og så døde han jo som bekendt ganske ung. Desværre var han jo død som komiker en del år tidligere, og det er måske den allertristeste skæbne for de her egentligt engang morsomme folk. Det under vi naturligvis ikke Wunderhits, men vi gætter nu alligevel på, at han ville kede sig en del som publikum ved sit eget show, det der uden "gnist" Trøsten kan så altid for disse retræte-kunstnere være, at da Mozart var på Wunderhits´ alder, havde han været død en hel del år.

Ret mange andre gnister fyger der heller ikke derude i Tivoli Friheden, hvor Wunderhits og hans "wunderbare" frue Jette torp p.t. huserer. Den tidligere omtalte rutschebane Cobraen er godt nok på bus-læskurene skubbet til at være forventet klar ultimo maj, men ret mange svejsegnister ser vi nu ikke derude disse morgener, slet ingen faktisk. Til gengæld er da stadigvæk ganske morsomt at se de henrykte mennesker i den ikke-eksisterende rutschebane på reklamebillederne. Sikke dog de ellers hygger sig der i den ikke-eksisterende verden og sikke dog kedeligt det er i den virkelige Tivoli Friheden.

Hvordan man så har tabt denne "gnist" er så straks lidt sværere at vide. Efterhånden som tiden gik for os raske Foska-drenge blev det jo også kun altfor tydeligt, at "gnist" også havde noget med sex at gøre. Efterhånden som den midaldrende trivelighed indfandt sig hos en selv og sengepartneren blev ungdommens drømme (som jo er svære at referere uden censur), efterhånden erstattet af stadig hyppigere mareridtsagtige drømme om et liv som langtidsledig dyrepasser på en flodhestefarm, hvor man vågner op badet i sved efter at have forsøgt at holde sig fast på en alt for rund galopperende flodhest. De freudianske forskere er vist stadigvæk ude at votere i denne vanskelige sag om den rette betydning af disse drømme.

Om det er dette traume, som har ramt Wunderhits, ved vi naturligvis ikke, men fuldstændigt afvise det kan vi bestemt heller ikke. Tilgængelige pressebilleder kunne tyde på det.
Det er ikke sjovt at miste "gnisten" og ikke kun i "Kampflyverserien"

Etiketter:

5 kommentarer:

Anonymous Anonym sagde ...

er det en test af læserne, er Poul blevet senil eller er det bare Pouls svar på DR´s evindelige genudsendelser. Jeg mener, at have læst dette før, men da jeg ikke har fotografisk hukommelse, kan jeg komme i tvivl

mvh Lars

11. oktober 2010 kl. 22.44  
Blogger Thomas sagde ...

Trist at høre at det kniber med potensen, jeg beundrer dog det mod du udviser i beskrivelsen af det Mathiasen'ske sexliv.

11. oktober 2010 kl. 23.10  
Blogger Poul M sagde ...

Hm., ganske mærkeligt at den her tekst pludseligt er hoppet frem i den tidmæssigt ellers ret stringente rangfølge. Jo, vi taler om en genudsendelse som måske kan skyldes, at fruen i disse dage er ved at "line up" til atter en udgivelse af de seneste par års sikre julegavetræffere: Pouls akkumulerede værker.
Det er dog altsammen endnu så hemmeligt, at vi end ikke kan afsløre arbejdstitlen.
Siden dengang gælder det for denne mandlige flodhest, at "rundbuefaconen" er ændret en hel del. Måske ikke helt i retning af rovgrisk nil-krokodille, men da lidt i samme retning.

12. oktober 2010 kl. 07.30  
Blogger anders sagde ...

Rogrisk krokodille - du mener sådan en. som kun behøves at få tilfredsstillet sit behov en gang om måneden, eller...

12. oktober 2010 kl. 13.04  
Blogger Poul M sagde ...

Sådan lidt i den retning muligvis, blot en ung sulten én i voksealderen..!

12. oktober 2010 kl. 19.36  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start