fredag den 15. oktober 2010

Altec "Voice of the Theater"

 

Lige inden vi atter går over til de bebudede større strategiske satsninger på at skrive , hvad det, vi egentligt laver, atter et billede fra den truende dagligdag. Billedet ovenfor er det, som en drejning af kontorstolen giver lige ind i skallen for denne skribent. Dér står et sæt i typisk hjemmegjort og gammel finish af en af alle tiders største højttalerklassikere, "Voice of the Theater" Klassisk ikke mindst fordi den har eksisteret i et godt halvt århundrede og "industrielt kanoniseret" derved, at den i størstedelen af perioden var den i praksis enerådende biograf-standard overalt i verden. Det var først ved introduktionen af nutidens sørgeligt-grinagtige THX-systemer, at disse gamle giganter blev skrottet.

Det var ikke fordi de ikke så langt over-opfyldte deres funktion, intet har nogensinde lydt bedre end en veludstyret biograf anno 1860 og intet tyder på, at det nogensinde efterfølgende vil ske. Ikke nødvendigvis af manglende evne hos akustiske design ere, næh såmænd langt mere af afgjort OND VILJE. En tur her i byens "biografiske slag-skibe" Cinemaxx og Biocity afslører lydsystemer i selv de største sale, som mest minder om forvoksede pigeværelses-højttalere. Og de lyder en hel del værre, end de ser ud. Den nu notoriske THX-bølge kom jo desværre samtidigt med, at mange biografer blev truet på livet af de første VHS-hjemmevideoer og dermed var de svækkede teatre lette ofre for lykkeridderne fra THX. Rovgriske og grådige som blodtørstige piranhaer kastede disse kapitalistiske rovdyr sig over markedet.

Ingen biograf turde undlade at sætte det nye "adelsmærke" THX i glasdøren, selv om det for mange mere var sådan en "Kains-mærke" Eller var det Abel, jeg husker ikke helt længere hvem der slog hvem ihjel. Man kan jo sagtens komme til at huske rigtigt dårligt som selveste den altid fremskridtsvenlige Ole Sohn i forbindelse med Tysklands genforening. Som altid har været for fremskridtet uanset om han i 1989, året inden Murens fald, stod som æresgæst til den sidste partikongres i DDR, lige bag selve symbolet på denne afskyeligt-repressive svine-stat, Erich Honecker. Det var vist kun for bedst at hviske reformvenlige regi-bemærkninger til denne gamle beton-stalinist. Alt var forlængst faldet sammen omkring DDR, kun beton-kernen med Ole som velvillig suppleant fungerede endnu.

Hvad han sagde husker han naturligvis ikke længere og det er meget belejligt. Det er der så desværre andre, som gør, gamle betroede Stasi-medarbejdere, som sagtens kan huske Oles ikke videre reformivrige ytringer. Her på siden har vi aldrig lagt skjul på vores noget lunkne beundring for denne smilende "politiske ål", som får ham den anden "Ålbæk-ål" til at minde om en havkat i et hyttefad. De efterfølgende begivenheder med kup og modkup i Ole parti, DKP, var heller ikke ligefrem noget særlig opvisning i sædvanlig demokratiforståelse. Vist mest bare en magtkamt på den allerede forlængst synkende redningsflåde mellem inderligt magtliderlige og usympatiske mænd. Og en enkelt ditto "k" Er der mon nogen, der længere husker Ingmar "Laksko" Wagner med sin kuffertfuld KGB-kontanter, forhåbentligt da, ellers gentager sådan noget sig alt for let. Og det gør det vist bare alligevel, ja det gør det allerede i denne glemsomhedens tidsalder. hvor ingen længere kan huske, hvad god biograflyd længere VAR. IKKE er! Det kan undertgnede godt og kan ligefrem sandssynliggøre denne allerede forlængst noget tågede fortid.

Nå, verden blev fattigere og Altec-højttalerne og politisk anstændighed og almindelig overbevisning blev kørt på historiens store losseplads. Genbrugsstationer var ikke opfundet dengang. Enkelte overlevede som de engang så dominerende dinosaurer, som, ja altså forventeligt som dinosaurer. Det var jo også det, som de var inden alting startede med at blive helt anderledes.Sådan et sæt står der så altså her bagved med et sæt 2-tommer drivere og passende Mantaray-horn. Og som denne skribents egen lille "twist", atter et sæt JBL 2405/077-spaltediskanter. Ved et tilfælde fik vi en god bunke af dem for nogen tid siden, og derfor har vi nådigt drysset med dem rundt omkring. Ved en delefrekvens på 10 khz lyder de ret godt grænsende til det egentligt fremragende hifi-korrekte, med en deling ret meget lavere nede beskrives resultatet noget hyppigere med betydelig ret som ret grimt!

Indtil videre er disse højttalere dog for grimme til huslig accept udenfor kælder-områderne, men man kan jo altid håbe på mirakler. Som vel er ca. ligeså sandsynlige, som at Ole Sohn bliver en sanddru politiker som denne skribents absolutte politiske helt, socialdemokraten statsminister H. C. Hansen. Der som sin forgænger, Hans Hedtoft, som unge naturligvis havde været tro mod ungdommend "røde begejstring" og derfor naturligvis som Ole havde været formænd for en politisk organisation. Heldigvis var det blot DSU, den socialdemokratiske ungdomsorganisation og det i direkte kamp og evig konfrontation med de selvsamme personer, som Ole dengang i 1980-erne sad i parti-centralkomitte med. tal om historiens fortvivlet-flaksende vingesus her!.
Ikke at H. C. ikke var politiker, han var blot af den helt rigtige slags. En mand, for hvem den politiske En ordentlig og retsindig mand, som de ikke rigtigt laver dem længere. Som heller ikke "Voice of the Theater"

For H.C. var der noget, der ikke kunne siges om bl.a.atomvåben. Ikke fordi det var løgn, blot ikke hele den ubehagelige og ubærlige sandhed. I nyere tid er den politiske livsløgn vist mere blevet en slags regel uden særlige undtagelser, men sådan er fremskridt så lunefulde. Som da Morten Messerschmidt sang en helt legal tysk sang i offentligt muntert lag var det den rene skinbarlige nazisme, mens det vist bare var en slags drengestreger, at "Den Store Ror-gænger", tidligere SF-formand Gert Petersen, sent i sin aldersom blev knaldet for helt faktisk at have VÆRET nazist
Måske ikke underligt, at den politiske idealist H.C. aldrig faldt i denne fælde med gammelkommunister i ny "ham"!.

12 kommentarer:

Blogger czn sagde ...

Ævs, billedets href-attribut peger på din localhost, hvilket vil sige at medmindre du cykler op og kopierer det ind her på min pc, så må jeg nøjes med at trække på min hukommelse. ;-)

Hvis Sohn var en højttaler, hvilket fabrikat mon han så ville være...?

15. oktober 2010 kl. 08.50  
Blogger 27pH sagde ...

Ole Sohn: http://www.truckers-store.com/image_manager/attributes/image/image_1/40755738_8779826_thumbnail.JPG

vH pH

15. oktober 2010 kl. 09.33  
Blogger czn sagde ...

Nej, jeg tror vi skal have fat i noget flerevejs-grej. Noget bidirektionalt a la Bose, blot med aktiv deling eller rumkorrektion om man vil. Politisk rum, that is... ;-)

Faktisk er den ultimative højttaler vel en Sohn? Den formår til enhver tid at lyde helt som dens publikum ønsker -uanset præferencer.

Over i en helt anden grøft:

Poul, du ligger vel ikke tilfældigvis inde med et SPL-meter der kan anvendes som en nogenlunde pålidelig vognstang der kan vinkes med overfor en støjende industriel genbo?

De seneste ugers nattesøvn er i weekenderne blevet noget forstyrret af et kreativt tiltag med ekspansion af lagerkapacitet på et kølelager i form af 2-3 dieseldrevne køletrailers, samt el-drevne havnecontainers, der foruden akustisk støj også 'jammer' det multiplex som boxer-tv sender discovery science på.

Det er ikke særligt skægt at ligge søvnløs OG være frarøvet discovery, men kan man blot påvise at akustisk støj er over grænsen, så bliver de formastelige jo nok nødt til at se sig om efter et mere permanent alternativ.

15. oktober 2010 kl. 12.31  
Blogger Poul M sagde ...

Nej, desværre, men der findes et Radio Schack-meter til omkring en plovmand, som er ganske pålideligt og som Fona i Østergade burde have. Spørg efter min gamle gode kollega Henrik Jakobsen.
Ellers er der naturligvis nettet hvis de skulle have udsolgt. Mit eget skidedyre Brüel og Kjær blev hugget af en (anden) gammel kollega og desværre først opdaget efter dennes tidlige død. Som altså alligevel var lige det seneste en af denne branches største kroniske livs-løgnere og jeg har ellers mødt en del...

15. oktober 2010 kl. 14.48  
Blogger czn sagde ...

uha, ja B&K er aldrig billigt. Til gengæld er det uhyre præcist og lækkert at arbejde med. Ikke ulig fornemmelsen en tømrer har, når han pløjer skruer i med en akku-boremaskine af den helt rigtige slags.

Skulle jeg endelig rive mig og købe den slags, så ville jeg nok gå efter en kalibreret mikrofon der kan bruges til egentlige akustiske kortlægninger af rummet. Kun nørdfaktoren og prisen afholder mig faktisk...

Nå, pyt. I dag og i morgen vil vi hygge os i venners selskab og ikke bekymre os om kølemaskiner. De skal alligevel også larme om kap med et par halvgamle men særdeles veloplagte JBL og ikke mindst effekten af gode øl i anseelige mængder.

15. oktober 2010 kl. 16.48  
OpenID strippingbasket sagde ...

Til czn,

du klager til kommunen, så sender de folk ud med det rigtige apparat til en orienterende måling. Hvis den viser et for højt niveau, så giver de et forvarsel om et påbud til virksomheden, der så er forpligtet til at gøre noget ved det og derefter vise at de ikke larmer for meget. Det sidste skal såå være en miljømåling, som virksomheden skal betale, og her kan det så være at mit firma kommer ind i billedet ;-)
Det kan naturligvis tage lidt tid, men du betaler intet selv udover hvad du alligevel betaler over skattebilletten.

mv Lars

15. oktober 2010 kl. 17.26  
Blogger czn sagde ...

@Lars

Takker for tippet. Det er helt klart noget der skal den vej omkring, men desværre for sagsbehandlingstiden er problemet uden for almindelig kommunal arbejdstid. Det er nætterne, hvor man mig bekendt ikke må støje mere end 45 dB(A), der er problematiske. Jeg prøver at kontakte en miljøkonsulent... :-)

15. oktober 2010 kl. 19.02  
Blogger anders sagde ...

Hmm, muligt at Sohn ikke har optrådt helt pænt dengang i de sene 80'ere - men læser man Weekendavisen for tiden, så kan man ikke undgå at blive rystet af nutidige liberale koryfæers forsvar for Thatchers syn på Pinochet, samt deres forsøg på at negligere Pinochets ovegreb på den chilenske befolkning.

Alt dette blot for at påpege, at manglende evne til at tage afstand fra despoter ikke er en disciplin, som er forbeholdt hverken venstre- eller højrefløjen.

15. oktober 2010 kl. 22.00  
Blogger Poul M sagde ...

Nu var Ole Sohn fast beton-kommunist i DKP fra i det mindste de tidlige 1970-ere, så det var ikke lige noget, som han fandt på. At se hans "bog" om Arne Munch-Petersen som ret meget andet end end rent makværk og manglende opgør med selv Stalins udryddelsesapparat er noget kontra-faktuelt.
Nu var Pinochet jo ikke noget demokratisk ideal, men som med Franco i Spanien jo ikke hverken værre eller bedre end Allende formodentligt ville have været. De oplæg, der nåede at blive etableret, var alt andet end lovende som det altid er alle steder, hvor regimer vil ændre hele samfund. Selv om det er ren spekulativ historie.
I ren og skær umenneskelig brutalitet og vilkårlighed var samtidens Argentina vel i virkeligheden værre, men der husker vel ingen længere noget navn og så er alting som bekendt glemt, da det er ganske svært at "google" uden.

16. oktober 2010 kl. 08.01  
Blogger anders sagde ...

Åh, jo Galtieri, den argentiske general, som Pink Floyd så malende beskriver på "The Final Cut", som ham der tog "The Union Jack" - ham husker man da.

Du bevæger dig vist ud i kontrafaktisk historieskrivning, hvis du prøver at undskylde folks eventuelle støtte til Pinochet, med at han ikke var værre end Allende "formodentligt ville have været". Og hvad der var kommet ud af den spanske borgerkrig i sidste ende, hvis ikke Franco havde vundet er heller ikke givet.


Faktum var, at Allende var demokratisk valgt,og at amerikanerne ikke brød sig om hans marxistisk baserede forestillinger, og at derfor fik CIA til at gøre alt for at sabotere Chiles økonomi.

Hvis man så ser på den politik, som han rent faktisk gennemførte, så adskiller den sig sgu ikke ret meget fra den politik, som socialdemokraterne i Danmark stod for - herunder H.C. Hansen.

Men sjovt nok er det nu venstrefløjen, som bliver udsat for en heksejagt, på trods af at den anden fløj af rent magtpolitiske hensyn har valgt at støtte sig op af regimer, som ikke opfører sig en skid anderledes end regimerne i øst gjorde dengang.

Og hvis man tror det har ændret sig det mindste, så tager man fejl - se bare på amerikanernes støtte til det wahabistiske regime i Saudi Arabien, og de (amerikanerne) har jo nærmest pansat hele landet til Kina.

16. oktober 2010 kl. 14.13  
Blogger levesen sagde ...

Så vidt jeg husker, så er det ikke nok at påvise peaks af støj fra naboer i et for højt niveau, det er et genenmsnit af døgnets 24 timer som tæller. SÅ er der pauser, så er man på skideren som støjplaget...

16. oktober 2010 kl. 21.45  
OpenID strippingbasket sagde ...

Nej, det er ikke nok at påvise peaks, selv om der om natten også er er en grænse for maksimalværdi for støjniveauet indendørs på 40 dB.
Hvis vi går ud fra natteværdien, hvor det skrappeste krav er, så er det gennemsnittet over den værste halve time, der er bestemmende. Støjen må ikke overstige 25 dB(A) over den værste halve time korrigeret til en efterklangstid på 0,5 sekund.
Hvis det primært er lavfrekvent støj, så kan det være et endnu lavere krav, og hvis der er rene toner eller impulser i støjen, så bliver kravet skærpet med 5 dB.
Så man er ikke på skideren, som du så poetisk skriver, hvis der er pauser, for det er jo begrænset, hvor lange pauser, der kan være på en halv time og du skal også huske at dB-skalaen er logaritmisk, så f.eks. et kvarter med 35 dB efterfulgt af en pause på et kvarter giver et gennemsnit på 32 dB.

17. oktober 2010 kl. 15.39  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start